Vores 9. klasser har behov for særlige hensyn, når de skal videre på ungdomsuddannelser.

Undervisningen siden nytår har visse ligheder med svingdøren i Bilka på Black Friday. Der er hele tiden mennesker udenfor, som prøver at komme ind, og andre er på vej ud. Coronafraværet og de gentagne isoleringer derhjemme er krydret med den sædvanlige snot og influenza, og de fleste dage er der 5-10 elever fraværende i en helt almindelig klasse. De fremmødte elever kommer og går på skift på grund af PCR-test og almindeligt fravær som fx tandlæge.  

Min 9. klasse har haft undervisning hele januar uden en eneste vikartime, men alligevel virker det til, at udbyttet har været begrænset, for når man gennemgår lektierne, svarer eleverne, at de ikke har lavet det, fordi de var ikke i skole den dag. Eller de prøvede på at lave det derhjemme, men kunne ikke finde ud af det. Slutresultatet er, at en ret lille gruppe børn har deltaget stabilt og fået sammenhængende undervisning, mens langt de fleste har oplevet skolegangen siden nytår som usammenhængende.

9. klasse skal til afgangseksamen i år, og det er de bekymrede for, for de ved godt, at de er den afgangsklasse, som har været allermest coronaramt. De har været hjemsendt i lange perioder i både 7. og 8. klasse. Man skal huske, at det både drejer sig om de landsdækkende nedlukninger og lokale, klassevise hjemsendelser. Her i 9. klasse er der rigtig mange andre ting end den daglige undervisning, som fylder. Min klasse har haft 12 ugers almindelig undervisning fra sommerferien til juleferien, når man trækker diverse anderledes uger fra (fx terminsprøver, brobygning, projekt og praktik). Det er ikke ret meget. Vi holder folkeskolen åben lige nu af pædagogiske og samfundsmæssige årsager, hvilket giver god mening, men jeg vil vove den påstand, at den nuværende undervisning er for fragmenteret, og ikke kan danne grundlag for eksamen. Det betyder, at vi som minimum mister yderligere seks ugers undervisning mellem jul og vinterferien. Seks meget vigtige uger. Det er faktisk ikke rimelige vilkår for vores afgangselever.

Lærerne har brug for helt klare retningslinjer for de kommende eksaminer i forhold til pensumopgivelser og med udgangspunkt i den særlige situation, vi står i. Mindre tilpasninger er overhovedet ikke nok.

Eleverne står overfor en eksamen, som er af afgørende betydning for deres fremtid. De har brug for at vide, at der vil blive taget hensyn til dem, når de skal optages på en ungdomsuddannelse. Når man tænker på, hvor meget almindelig skolegang, de har mistet – det nærmer sig vel et helt år - er det faktisk urimeligt at lade karakteren være den eneste afgørende faktor, når de skal optages på en ungdomsuddannelse. Hvis ikke de bliver optaget, vil de resten af livet kunne kaste skylden for de tabte drømme på samfundets fejlhåndtering af coronasituationen i skolen. Samfundet skal tage ansvar og give vores unge mennesker en fair chance.