Finurlige Verden

Blog

Når sjælen gør ondt - del 1

Vores tanker omkring de problematikker, der kan opstå ved en skilsmisse. Vi har begge prøvet det på egen krop, så vi er bekendt med hele følelsesregistret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den perfekte verden – set ud fra et perspektiv i børnehøjde – bliver mor og far ikke skilt, men bor sammen altid. Men voksne bliver skilt, og det gør ondt langt ind i sjælen på langt de fleste – store som små.

Tankerne om en ny hverdag delt mellem mor og far kan skabe bekymringer – bekymringer der påvirker børnenes dagligdag i større eller mindre grad.

Vi oplever i vores hverdag som lærere, at der opstår tanker omkring skyld, en uretfærdighedsfølelse og en oprigtig sorg, som for en del af børnene er svær at håndtere på egen hånd. Det kræver derfor, at de voksne omkring barnet griber ind og tager det alvorligt, da følelserne opstår midt i det hele og alle steder.

Finurlige Verden

Velkommen til vores univers Vi hedder Kristine og Camilla, og vi har undervist i 0.klasse i henholdsvis 15 og i 19 år. Vores tanker bag denne blog er, at skabe et univers, hvor vi kan dele alle vores erfaringer, sjove oplevelser, dilemmaer samt udfordringer, som vi har gjort os igennem vores mange år som børnehaveklasseledere. Men samtidig håber vi også, at vi kan være til inspiration og give lidt stof til eftertanke. Undervisning i børnehaveklasse eller 0. klasse er en interessant, udfordrende, bemærkelsesværdig og givende størrelse, der for børn og deres forældre er en vigtig start på skolelivet, hvor målet er at give dem et godt og solidt fundament med på vejen. Vi håber I har lyst til at følge med, grine med os og lade jer inspirere og kom gerne med kommentarer

Når man midt i en dansk - eller en gymnastiktime, som barn, kan blive overvældet af ked af det – hed og savn, er det vigtigt, at man som voksen kan håndtere og være i situationen på trods af at tidspunktet ikke altid er det bedste for alle parter.

Frygten for at komme til at ”vælge forkert”, ”sige eller gøre noget forkert” og frygten for at såre enten mor eller far, kan for mange børn være altoverskyggende og ødelæggende.

Hvor nogle børn er gode til selv at sætte ord på alle disse mange og til tider divergerende følelser, kan det for andre være så svært, at knuden i maven bare vokser og vokser for hver dag der går.

Men alle følelser er lige rigtige og ikke mindst lige vigtige – og det må i vores optik aldrig blive eller være forbudt at give udtryk herfor.

Heldigvis kommer langt de fleste børn, med den rette hjælp og forståelse, ud på den anden side igen, og lærer at kunne navigere i det nyt familie-setup. Men det kræver også et kæmpe forældresamarbejde, og det er bare helt faktuelt ikke altid lige nemt i alle familier.

Her spiller egne følelser som voksen ind, uanset om man er forældre eller fagprofessionel.

Set ud fra vores synspunkt er det vigtig at være bevidst om egne følelser og oplevelser omkring situationen, når man træder ind i relationen med et skilsmissebarn og dets familie.

Balancen er altid svær, for alle børn og familier er forskellige og har brug for forskellig hjælp.