Når sjælen gør ondt - del 2

Vi kender det godt, det at blive mødt af en forælde som ”læsser af”, er presset, bekymret og måske leder efter sympati. Og jo man forstår det godt, når der fortælles om det der er svært. Især hvis en skilsmisse er prøvet på egen krop, kan det sagtens vække forståelse og bekymring.

Udfordringen kommer når det er vigtigt at huske, at der er to ”voksen-sider” af historien, og i midten står der et barn, og huske at den voksne som ”kommer først” ikke har krav på os som allierede.

Men hvornår og hvordan skal, må og kan vi som den professionelle part blande sig – uden at blive fanget i at tage parti? Hvordan hjælper vi bedst barnet igennem en måske turbulent periode i deres liv, hvor følelsen af at være fanget mellem to verdener fylder?

Vores erfaring viser med al tydelighed, at hvis vi kan rumme følelserne omkring savn, splittelse og sorg fra barnet lige når de opstår, er det på den lange bane godt givet ud. Tør vi være nærværende i øjeblikket, formår at tilsidesætte det planlagte for at tage hånd om barnet, giver vi følelsen af at det er okay at føle alle de divergerende følelser. Og vi har ofte haft succes med at tale om det der er svært i klassen. Det giver en fornemmelse af ikke at være alene om at synes det er svært, men det kan også give kammeraterne en forståelse af barnets situation.

Et stærkt fællesskab i en klasse er vigtigt og kan i vores optik gøre de svære situationer nemmere at komme igennem. Men samtidig er det også af største vigtighed, at vi som de professionelle voksne står plantet solidt på jorden når børnene vælter – for det gør de med jævne mellemrum. Børn der er havnet i skilsmisse – måske konflikt mellem mor og far -har brug for voksne der lytter. Derfor må og skal skolen altid være et frirum, hvor barnet har mulighed for blot at være barn.

Men når alt kommer til alt, så kommer enhver skilsmisse med en pris. Spørgsmålet er blot hvor høj den pris skal være? Det er i de fleste tilfælde et valg man må tage som forældre, selvom det er svært – men man har et valg. Selvom man som forældre selv er i sorg, er det vigtigt at huske barnet. Huske det lille menneskes virkelighed midt i egne følelser. Vi ønsker, at forældre i fremtiden tager en dyb indånding og tænker sig om en ekstra gang, inden de træffer afgørende beslutninger.