Blog

Jeg har brug for lidt alenetid i skabet ...

#Inklusion. Tanker om at skabe et godt læringsmiljø for alle børn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En af mine gode venner går i 0. klasse – han besøger ofte kontoret efter skoletid. For et stykke tid siden hjælper vi hinanden med at rydde ud i det høje indbyggede skab i gangen. Alle kasser med fodtøj skal ud i lyset og ses efter. Under en pause i projektet løser jeg en anden opgave og hører min ven sige: ”Jeg har brug for lidt alenetid i skabet.” Og meget rigtigt – det ser det ud til, for drengen er på vej ind i møblet og lukker døren efter sig. Helt OK, selvfølgelig! Og ærlig talt har vi vel alle sammen brug for alenetid, men situationen er også lidt morsom, når egen-tiden tilbringes i et mørkt skab…

De fleste af os kender betydningen af ordet skab og de mange afskygninger af skabe. Med hvad med ord-delen skab, der kan kobles med en række andre ord?

Ordnet.dk fortæller om en række betydninger:

at have en bestemt egenskab (arrigskab…)

at stå i et bestemt forhold til andre mennesker (slægtskab…)

en bestemt rolle/funktion (ejerskab …)

udøvelse af et bestemt erhverv (købmandskab …)

en bestemt social rang, gruppe eller status (borgerskab …)

bruges til at danne substantiver af visse verber (morskab…)

Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=-skab&query=skab 

Den unge elev har stadig glæde af skabet, som han af og til rydder og bruger som fratrædelsesrum. Flere skoler – heriblandt Øster Farimagsgades skole, respekterer, at elever kan have brug for en pause i undervisningen og har indrettet en vinduesniche til det brug. Lærer Janne Lynnerup er opmærksom på elevens behov for at kunne trække sig, når han/hun udfordres af den undervisningsmæssige ramme. ”Vi kan ikke stoppe eleverne i at blive frustrerede, men vi kan give dem udveje,” siger Janne Lynnerup.

At være en del af fællesskabet i klassen er en menneskeret, men det er desværre ikke alle børn forundt! I artiklen Inklusion kommer ikke af sig selv pointerer Jan Kirkegaard ”at sårbare elever kan være i klassen med en hjælpende hånd.” Åh – hvem sagde tålt ophold? Som undertegnede ser det, vil en udskiftning af det lille uskyldige i til ordene en del af gøre en verden til forskel! Og hvorfor nu det? Fordi inklusion er mere end blot en fysik tilstedeværelse i klassen, inklusion er endda også mere end deltagelse (social inklusion) - den ægte inklusion er nemlig psykisk inklusion, hvor eleven oplever sig som en del af fællesskabet. Når udtalelser på chefniveau i et af landets PPR-centre kan fremstå grundlæggende ekskluderende, er der i undertegnedes optik brug for massive faglige refleksioner!

Der bør være kø til alene-tænke-tid i skabet for kvalificerede svar på, hvordan professionelle på alle niveauer skaber et godt læringsmiljø for alle børn. Det har alle fortjent! Eller hvad tænker I derude?