Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

Idéer til små kreative og praktiske brainbreaks til de yngste elevers nødundervisning.

Lav små kreative og praktiske elementer i din nødundervisning. Jeg tror dine elever vil kunne lide det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En kollega spurgte mig den anden dag, om jeg havde lyst til at hjælpe med nogle idéer til små kreative og praktiske brain breaks, som hun kunne bruge i nødundervisningen i 0. og 1. klasse. 

Hun underviser i små bånd, efterfulgt af et lille praktisk indslag, som eleverne selv skal arbejde med derhjemme.

Jeg er meget optaget af, at vores børn lærer at benytte deres hænder fra de er helt små. Desværre oplever jeg ofte, at der ikke er mange forældre, der prioriterer at inddrage deres børn i de praktiske gøremål i hjemmet. 

Og med undersøgelsen i et tidligere blogindlæg her in mente, synes jeg min kollegas struktur for nødundervisningen er helt igennem fantastisk, og sagde derfor fluks ja til hendes forespørgsel.

De små forløb

De små forløb er lavet med tanke for hvilke enkle materialer eleverne har derhjemme, og er udelukkende lavet med henblik på, at det er de yngste der skal lære ved dem.

(Dermed er de ikke tiltænkt håndværk og design eleverne. Dog tænker jeg, at jeg godt kan snige indlægget ind her, alligevel. Det handler jo om at forberede dem det praktiske fag ;-)

Aktiviteterne er også lavet med tanke for, at eleverne ikke har meget brug for deres forældre.

Jeg selv har lavet dem med mine egne børn, der har ageret fosøgskaniner og fotomodeller.

Worddokumentet er til fri afbenyttelse og kan tilpasses eleverne.