Dorthe B Clausen

Dorthe B Clausen

Blog

”Min mor gider ikke have flere beskeder fra dig”

Man kan som forælder komme til at give udtryk for, at det er irriterende med al det ”brok” i den kontaktbog - men det er en del af pakken, hvis vi skal være i dialog om barnet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Aulainfo.dk 

Vi kan vist godt blive enige om, at sådan en overskrift kan få en hvilken som helst børnehaveklasseleder (eller hvem der nu er modtager) til at spærre øjnene op.

Det gjorde jeg!

Dorthe B Clausen

Børnehaveklasseleder på Vestfjendsskolen i Viborg Kommune. Jeg er uddannet socialpædagog i 1989 og har erfaringer fra tre forskellige folkeskoler og specialområdet. Jeg har stor interesse i Børnehaveklasseforeningens lokalkreds i Viborg og er medlem af bladudvalget bag fagbladet ”Skolestart”. Jeg har rigtig mange værdier, som jeg vægter højt i mit arbejde, bl.a. at børnehaveklassen bliver benævnt med navnet som det er, nemlig Børnehaveklassen. Derudover fylder brobygning, genkendelighed, glæde, tryghed, relationer, åbenhed, struktur, legen og forældresamarbejdet rigtig meget i mit daglige arbejde som børnehaveklasseleder.

Dagen i børnehaveklassen var lige startet, jeg havde gennemgået dagens program og vi havde læst det fjerde kapitel i Tutti bogen. Eleverne var på deres plads - penalhuset og bøgerne kommet op af tasken, matematiktimen var så små ved at gå i gang. Vi småsnakkede, vender lidt løst og fast - Lauge sagde ”jeg tabte en tand i går” - Yes!! jeg satte et kryds på vores ”tabt tand tælleliste”. Lauge havde tabt tand nr. 70 i dette skoleår, vi jublede og kunne glæde os over, at vi nærmer os de 100 tabte tænder. Vi regner lidt og siger tælleremsen 10 - 20 -30…. Eleverne er aktive, der er masser af læring, det er hyggeligt og stemningen er rigtig god, lige indtil Anders (ud af det blå) siger til mig: ”Min mor gider ikke have flere beskeder fra dig”!!!

Det var som om at tiden stod stille, jeg skulle lige mærke efter, var det virkelig det han sagde??

Nuvel, jeg havde da de sidste dage skrevet i Anders’ kontaktbog, der havde været noget drilleri, næsvished og øgenavne overfor kammeraterne - ugen forinden havde jeg også haft en telefonsamtale med mor.

Da det (endelig) blev frikvarter, stoppede jeg Anders, da jeg var lidt nysgerrig på, hvordan jeg skulle ”forstå” den besked, han havde givet mig tidligere.

Anders var meget fattet og kunne godt sige det igen, hvortil jeg spørger: Jamen Anders, ”Er det mig der skal lave noget om, altså ved IKKE at skrive beskeder til din mor?”, ”Eller er det dig, der skal lave noget om?” Anders kigge lidt forlegent ned i gulvet, han er godt klar over, at det er HAM der skal ændre opførsel.  

Jeg blev helt glad, for må jo nok indrømme, at beskeden kunne nemt opfattes på en helt anden måde.

Desværre bliver jeg også oprigtig bekymret, hvorfor bruger forældre vendinger, som den jeg oplevede på klassen, til et barn på 6 år? Et 6 årigt barn har svært ved at forstå meningen med den form for beskeder. Barnet kan med rette blive forvirret, misforstå og tolke helt forkert og dermed bruge beskeden uheldigt.

Jeg vil allerhelst tro det bedste mht. ”mors” besked til mig, jeg kunne dog godt tænke mig, at hun havde skrevet det i kontaktbogen og ikke brugt sit barn som sendebud. ”Jeg vil nemlig gerne have beskeder fra mor”.

Powered by Labrador CMS