Hvor er praktikken på vej hen?

I et notat fra Uddannelses- og forskningsministeriet november 2020 – ”Notat om udvikling af læreruddannelsen” (https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/filer/notat-om-udvikling-af-laereruddannelsen.pdf) igangsættes arbejdet med nytænkning af læreruddannelsen.

I notatet hedder det blandt andet, at arbejdet tager afsæt i tre overordnede temaer:

A. Styrket praktik og praksissamarbejde.

B. Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering.

C. Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

Specielt tema A har Praktiklærerforeningens interesse. I uddybningen fra UFM hedder det:

”Regeringen ønsker at styrke praktik og praksissamarbejde i læreruddannelsen. De lærerstuderende skal klædes bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen. Det er både professionshøjskolernes og kommunernes ansvar. Professionshøjskolerne kan f.eks. styrke sammenhængen mellem teori og praksis via udvidet brug af øvelseselementer i undervisningen, studenteropgaver med undersøgelser og afprøvninger på skoler, tilrettelæggelse af udstrakt praktik, forberedelse og efterbehandling af praktik mv. I forhold til samarbejdet med kommunerne kan en styrkelse af praksis blandt andet ske ved uddannelse af praktiklærere på praktikskolerne og tilrettelæggelse af mere virkelighedsnære praktikforløb for de studerende.”

Der skal ikke herske tvivl om, at Praktiklærerforeningen kan erklære sig enige i, at en styrkelse af praktikken og praksissamarbejdet – og dermed en tættere kobling mellem læreruddannelsen og praktikskolerne er et vigtigt afsæt i forhold til at klæde de studerende på til at møde virkeligheden efter endt uddannelse. Et vigtigt element, der også fremgår af notatet, er uddannelse af praktiklærere, så de på den måde kan være med til at sikre kvaliteten i de studerendes praktikker, hvilket Praktiklærerforeningen klart kan tilslutte sig.

Videre hedder det i notatet, at regeringen i udviklingsarbejdet har ønsket at ”inddrage de praktikere, der er tættest på udfordringerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer derfor sammen med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds en udviklingsgruppe, som har ansvaret for at udarbejde konkrete løsningsforslag. Udviklingsgruppen vil løbende være i dialog med undervisere og andre praktikere – ligesom der løbende inddrages ekspertise og interessenter afhængigt af tema.”

I et åbent brev til ministeren her på bloggen – og i en direkte henvendelse til UFM - opfordrede vi tilbage i september 2020 til, at Praktiklærerforeningen også blev inddraget som en del af hverdagens eksperter i udviklingsarbejdet.

Desværre er Praktiklærerforeningen i denne sammenhæng ikke blevet anerkendt som en del af de praktikere, der er tættest på udfordringerne! Og det til trods for, at vi som forening repræsenterer de praktiklærere og praktikkoordinatorer, der fungerer som læreruddannere i folkeskolen.

Hvad er det vi vil med praktikken i læreruddannelsen?

Som det ser ud lige nu, kan praktikken i læreruddannelsen tage to – for os at se – meget forskellige retninger. Der er bred enighed om, at uddannelsen skal have fire praktikperioder i stedet for de nuværende tre, men spørgsmålet er, hvilken retning man ønsker som omdrejningspunkt.

I Praktiklærerforeningen har vi tidligere problematiseret de studerendes til tider manglende faglige færdigheder i deres undervisningsfag, og vi vil hilse en styrkelse af fag-fagligheden velkommen. Samtidig er det tvingende nødvendigt, at et fokus på praktikkens kompetenceområder didaktik, klasseledelse og relationer fastholdes som i den nuværende læreruddannelse og dermed, at praktik fortsat skal bestå som et selvstændigt fag i uddannelsesforløbet.

Kommer en ny læreruddannelse til at have et øget fokus på praktik i undervisningsfagene, kan det ske på bekostning af kompetenceområderne, og her vores spørgsmål: For hvis skyld er det, at vi holder skole? Er det for professionshøjskolerne og de lærerstuderendes, eller er det for vores børns skyld?

For Praktiklærerforeningen er svaret indlysende. Al god undervisning går gennem kompetenceområderne, men de studerende skal have styrket deres fag-faglige kompetencer gennem et øget undervisningstimetal på læreruddannelsen. De studerendes undervisning i deres undervisningsfag kan ikke stå alene i en praktik i folkeskolen, uden at kompetenceområderne er indtænkt som afsæt for undervisningen. Spørgsmålet er også, hvordan man ønsker, at en eventuel bedømmelse af den enkelte studerendes praktik skal ske. Er folkeskolernes praktiklærere stadig en aktiv del af bedømmelsen, eller det primært professionshøjskolernes undervisere, der skal være bedømmere? Hvis udgangspunktet er ønsket om at styrke praktikken og praksissamarbejdet, så vil det være at skyde sig selv i foden at skabe en ubalance mellem praktiklærere og undervisere, hvor der ved de nuværende praktikeksaminer netop er en understregning af, at praktiklærere og professionshøjskolernes undervisere er ligeværdige eksaminatorer og bedømmere.

Da Ane Halsboe-Jørgensen i sin pressemeddelelse fra 14. august 2020 igangsatte udviklingsarbejdet i forhold til nytænkning af læreruddannelsen, var det med en bemærkning om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og det kræver en læreruddannelse i verdensklasse (https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/laereruddannelsen-skal-taettere-pa-praksis). Vi kan konstatere, at der endnu er et stykke vej mod målet, og vi håber, at den nye Uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen, er mere imødekommende i forhold til også at høre de interessenter, der er tættest på de lærerstuderende i folkeskolen, nemlig praktiklærerne og praktikkoordinatorerne, som står for og har ansvaret for praktik i læreruddannelsen.

Der er mange aktører med interesse for hele feltet, og de kan sikkert alle erklære sig enige i målet om at have en læreruddannelse i verdensklasse, men hvor ville det være ønskværdigt, at vi også var enige om vejen hen mod målet!