Mere praktik i læreruddannelsen – hvordan?

I Praktiklærerforeningen har vi med interesse fulgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens udmelding om, at hun ønsker en ny kurs for læreruddannelsen. En kursændring, der blandt andet betyder, at læreruddannelsen skal være mere praksisnær.

Praktiklærerforeningen er en faglig og pædagogisk forening for lærere, der varetager faget praktik i læreruddannelsen. Praktiklærerforeningen er, gennem Danmarks Lærerforening, praktiklærernes talerør i fagpolitiske og pædagogiske sammenhænge.

Når ambitioner og virkelighed ikke hænger sammen

I pressemeddelelsen fra 14.08.2020 fra uddannelses- og forskningsministeriet fastslår Ane Halsboe-Jørgensen, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og det kræver en læreruddannelse i verdensklasse.

Allerede i forbindelse med LU13 havde man et ønske om at styrke læreruddannelsen, men virkeligheden blev en helt anden.

VLAK-regeringen nedsatte i marts 2019 en ”Kommission om fremtidens læreruddannelse”, som med afsæt i en evaluering af læreruddannelsen foretaget i 2018 skulle se på, hvordan læreruddannelsen kunne forbedres ud fra de udfordringer, evalueringen påpegede.  Et af de områder var det faglige niveau.

Antallet af undervisningslektioner på læreruddannelsen har været stærkt faldende over en årrække og er landet på et helt uacceptabelt lavt niveau.

Sammenlignet med andre uddannelser på bachelorniveau ligger læreruddannelsens ugentlige timetal væsentlig under, og det ville være et sted at starte, hvis man ønsker at gøre uddannelsen til lærer mere attraktiv og højne det faglige niveau.

Antallet og omfanget af praktikker er ligeledes blevet stærkt beskåret. For nuværende er lærerstuderende i praktik i tre perioder i løbet af uddannelsen - alle tre praktikker af seks ugers varighed. Praktikken tager afsæt i de tre kompetenceområder didaktik, klasseledelse og relationskompetence. Det er vigtigt at pointere, at grundlaget for praktikken bygger på fag-faglige kompetencer, der skal bringes i spil sammen med praktikkens kompetenceområder, men manglende undervisning på professionshøjskolerne viser sig som ringere fag-faglige kompetencer hos de studerende.

For at leve op til ambitionen om at højne kvaliteten af læreruddannelsen må man derfor lægge mere undervisning ind i de enkelte fag, ligesom omfanget af praktikkerne skal udvides.

Husk praktiklærerne!

Når man diskuterer for og imod en akademisering af uddannelsen, er der mange forskellige faktorer, man skal have med, for at ligningen kan gå op. Fortalerne for en akademisering ynder at skele kraftigt til den måde, man uddanner lærere på i Finland. Her er læreruddannelsen femårig med et højt antal undervisningstimer på uddannelsen, og en ret stor del af uddannelsen består af praktik. Praktikken foregår for en stor del på tilknyttede øvelsesskoler, som er væsentlige for hele kvalitetstænkningen bag den finske model. Øvelsesskolerne er forbundet med stor prestige – både for de lærere, der arbejder der og ikke mindst for elever og forældre, der bliver en del af stedet. Lærerne har alle gennemgået den femårige læreruddannelse, men som praktiklærere er der lagt yderlige kræfter i efter- og videreuddannelse, hvilket både eleverne og de lærerstuderende nyder godt af.

Med nedlæggelsen af VLAK-regeringens ”Kommissionen om fremtidens læreruddannelse” er arbejdet for en akademisering af læreruddannelsen foreløbig lagt ned, og ministeren har i stedet igangsat et udviklingsarbejde med ”praktikere fra uddannelsen”.

Ambition om at højne niveauet for læreruddannelsen, rækker dog længere end blot til landets professionshøjskoler. De andre vigtige aktører i forhold til faget praktik er KL, skoleforvaltningerne og skolerne, som må sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede. Dette er dog langt fra altid tilfældet.

I en artikel bragt i fagbladet Folkeskolen d. 20. december 2019 under overskriften ”Halvdelen af fynske folkeskoler har ingen uddannet praktikvejleder” bliver det tydeligt, at en stor del af praktikskolerne har svært ved at leve op til aftalegrundlaget. Selv om undersøgelsen primært er foretaget blandt de skoler, der er tilknyttet UC Lillebælt (Odense og Jelling) kan vi konstatere, at det desværre er en tendens, der kan iagttages landet over.

Som forening med specielt fokus på hele praktikområdet kan vi ikke tydeligt nok gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at landets praktiklærere er uddannet til at varetage rollen som vejledere, lærer- og voksenuddannere, fordi det er et stort ansvar, der påhviler praktiklæreren. Rigtig mange praktiklærere står ret alene i praktikken og uden den nødvendige uddannelse. Lærerne i folkeskolen står jo reelt med ansvaret for faget praktik i læreruddannelsen.

Et svar på spørgsmålet ”Mere praktik i læreruddannelsen – hvordan?” vil derfor ikke kun være at udvide praktikdelen for de lærerstuderende, men også at der står veluddannede praktiklærere klar til at løfte opgaven ude på de enkelte praktikskoler.

Praktiklærerforeningen vil gerne være med til at give Ane Halsboe-Jørgensen input til, hvordan vi som ”hverdagens eksperter” kan bidrage til at lave en læreruddannelse i verdensklasse, og vi ser derfor frem til at modtage en invitation fra uddannelses- og forskningsministeren til at indgå i dialogen om udviklingen af læreruddannelsen!