Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Blog

”Så stod jeg der med mine mange mål og spilhjulet, mens eleverne bare ville spille stikbold”

Brug af praksisoplevelser i undervisningen i læreruddannelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I professionsuddannelsens vekselvirkning mellem undervisning og praktik, er udfordringen at koble teori og praksis sådan, at man som studerende kan omsætte det lærte i praksis, og være i stand til at forholde sig kritisk refleksiv og analyserende på sig selv.

Overskriften er en idrætsstuderendes oplevelse fra en boldspilstime, hvor han kom med tasken fuld af ambitiøse og faglige mål for timen, men oplevede at eleverne ville noget helt andet, nemlig spille stikbold. Hvad kunne han have gjort, for at nå sit mål med timen og stadig have en klasse motiverede elever?

Som studerende er man motiveret for at lære lige præcis dét, der skal til, for at blive en god lærer. Uanset hvor meget jeg forsøger, vil der nok altid være et gab imellem det, der undervises i og det, man som kommende lærer lige står og skal bruge.

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Jeg forsøger at arbejde eksemplarisk, men det kan aldrig blive ”én til én” – altså, at man tager indholdet fra undervisningen i læreruddannelsen direkte med i praksis. Er det overhovedet muligt at skabe en situation, hvor alle elementer fra en kompleks praksis kan fremkaldes?

Mit opdrag som læreruddanner er, at forsøge at knytte bånd mellem det oplevede i praktikken og vinkling af planlagte indholdsområder og temaer i undervisningen. Dette kan være med til at åbne indholdsområderne på en meningsfuld måde, og gøre indholdet mere levende, hvis den studerende har konkrete ”billeder” som kan bruges til at illustrere og forklare læringsaktiviteter.

Den studerendes oplevelser i praktikken kan indgå i både som form-, metode- og indholdsovervejelser og ligeledes det personlige islæt, i udvikling af faglig identitet og professionel dømmekraft. Vi bruger bl.a. praksisbeskrivelser (en art casebeskrivelser), hvor det er den studerendes blik og umiddelbare oplevelser i praksis, der bearbejdes til at være et fagligt og personligt udgangspunkt for den studerendes videre udvikling som lærerperson. Eksemplet fra starten af teksten, kunne både skabe grobund for en faglig diskussion omkring målsætning af undervisningen, motivation- og trivselsarbejde, og personlig gennemslagskraft som lærer.

I arbejdet med praksisbeskrivelser skabes et refleksivt arbejdsrum, hvor det er muligt at bearbejde, se på noget og holde det ud i strakt arm, analysere, diskutere, få andres syn på sagen, få mulighed for at fortælle de inderste (og måske pinlige) følelser omkring hvordan de forskellige og især svære situationer blev oplevet. At kigge på bøvlet, tvivlen, kravene, kompleksiteten og både umulige og fantastiske oplevelser fra praksis. At revurdere, analysere og i ro og mag genoverveje, re-didaktisere og forholde sig til det skete, hvilket måske kan gøre, at den studerende vil handle anderledes og mere bevidst, næste gang vedkommende står i praksis.

Måske var det ok at spille stikbold som opvarmning, og på den måde have  nogle motiverede og engagerede elever i det videre forløb.

Powered by Labrador CMS