”Velkommen tilbage fra ferien, vi starter med en leg!”

I disse dage bliver sidder mange lærere og forbereder forårets undervisning, planlægger forløb og kigger på årsplaner og fælles mål, med masser af fagligt fokus. Eleverne glæder sig til at komme tilbage til skolen, kammeraterne og rutinerne, også selvom de måske ikke giver udtryk for det.

Hvordan starter man op efter ferien? Hvordan får man kickstartet foråret på en måde, så alle kan være inspirerede og motiverede, og så man får et godt udbytte af undervisningen?

Opstarten kan føles afgørende for, om man kommer i hus med en god idrætsundervisning, og når alt det, som er på årsplanen. At gå ind i det fælles rum, som både består af det fysiske (idræts-)rum, og det psykiske/sociale læringsrum, som er en fælles social konstruktion, og blandt andet indebærer den kultur der er i klassen. At rammesætte og organisere, at lede hen til og få igangsat de processer, som i sidste ende skal give eleverne udvikling og læring. Det kræver overvejelser, som også er af trivselsmæssig karakter.

Eleverne kommer fra ferie, hvor de hver især har oplevet noget, og på hver deres måde har været væk fra gruppen og skolens rammer, så der skal bruges noget energi på at komme tilbage og samle fokus på hvad der skal ske, og hvordan det skal ske.

En håndfuld gode lege kan være ”porten” til at komme tilbage og genfinde sig selv i klassen, både som lærer og elev. Legene rummer ofte flere elementer, både det sociale, fysiske og kognitive, så alle elever kan være med, og på den måde komme tilbage og genfinde mønstre og rutiner i undervisningen.

Som lærer kan det være en god idé at have et repertoire af lege, som kan bruges i forskellige situationer, hvor der enten skal samles fokus i gruppen, hvor der skal skabes noget energi inden en udfordrende opgave, eller som opvarmning til aktiviteter, der kræver fysisk varme. Uanset hvad, er den legende tilgang eminent til at fremme flere elementer, og skabe et godt fundament for undervisning, trivsel og læring. I legen bliver eleverne tunet ind, får grinet sammen, kigget andre i øjnene og rørt ved hinanden, uden at det nødvendigvis bliver ekspliciteret (især i mellemtrin og udskoling). Det kan skabe fokus, og lette arbejdsgange i forhold til at organisere, igangsætte og holde gang i undervisningen, og give eleverne bedre muligheder for at samarbejde.

Hvilke overvejelser har du, i opstarten af et nyt år? -og hvilke opstartsaktiviteter er dine favoritter?

Her præsenteres et par eksempler på lege, som man kan bruge i starten af sin undervisning, både i idrætsrummet, men også i klasseværelset.

At vække kroppen: at klappe kroppen i gang, læreren viser og man slår på sig selv på yderside, inderside, for- og bagside af armene, kroppen, benene, hovedet. Aktiviteten kan også gøres to og to, som en form for massage.

Omvendt ståtrold: der er to fangere, og deltagerne bevæger sig som man normalt står, når man er blevet fanget, med armene ude og spredte ben. Fangerne ligeså. Når man bliver fanget , lægger man sig sammenrullet på gulvet og bliver befriet ved at en anden hopper over sig.

Hvad er historien bag dit navn? I små grupper præsenterer man sit navns historie, eksempelvis forældrenes fortælling, eller sin egen oplevelse af hvordan man har fået sit navn. Man går sammen med en anden gruppe, eller i plenum, præsenteres navnenes historie.

Ente Bente: Den gamle remse ”ente bente” siges mens man laver bevægelser til (bl.a. beskrevet i en DGI legebog fra 90’erne), som eleverne kopierer. Der gentages med forskellige intensiteter i volume og bevægelse. Hvis det virker, kan man også lave den som kanon.

Kispus: stående i cirkel, eleverne har hinanden i hånden to og to. Man får øjenkontakt og bytter plads i cirkelen med et andet par. Efter noget tid udvælges et par til at stå i midten, som nu skal stjæle et hul i cirkelen. Man må ikke bytte med de, der står ved siden af.

Godt nytår!