Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Blog

Hvordan arbejder man med evaluering i bevægelsesundervisningen?

Brug af kvalitativ feedback i dans og udtryk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan arbejder man med evaluering i bevægelsesundervisningen?

Dette er overskriften for en undervisningsgang på 3. modul i idrætsfaget på læreruddannelsen i VIAuc Silkeborg.

Spørgsmålet bliver stillet som udgangspunkt for, at de studerende kan forholde sig til en tænkt situation i praksis, hvor de skal vurdere de æstetiske processer, som for eksempel foregår i dans og udtryk i idrætsundervisningen. Det kan også være i folkeskolens prøve i idræt, hvor elevernes produkter skal vurderes summativt.

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Æstetik er sansemæssige oplevelser

Det karakteristiske for æstetiske processer er blandt andet, at de er bundet op på vores sanser og perception, og bearbejdningen af sanseindtryk ofte er nonverbal og tavs. Oplevelsen af eksempelvis bevægelse til musik kan ofte være svær at sætte ord på, og kræver derfor et andet og mere kvalitativt begrebsapparat end blot den summative (kvantitative) evaluering, især hvis det skal sættes i et læringsmæssigt perspektiv, og kunne tages med videre i forløbet.

Kompleksitet i bevægelsesundervisningen

Det kan være udfordrende at forholde sig til de processer og produkter, der handler om eksempelvis dans og bevægelse, da det er et komplekst felt med mange nuancer og muligheder for udtryk og fortolkning. Elementer som indlevelse, udtryk og mod behøver ikke nødvendigvis at stemme overens med bevægelseskvalitet, bevægelseserfaring, færdigheder og kropsbevidsthed. Graden af subjektivitet er også stor i dette felt af idrætsfaget. Det du tænker og føler, når du ser en bevægelse eller hører et stykke musik, kan være helt anderledes end det din makker føler og oplever ved det samme.

Kvalitativ vurdering

Brugen af formativ feedback er givtig, både i processen, hvor eleverne arbejder med udarbejdelsen af en dansekoreografi til musik, og ligeledes når dansen skal vises for de andre elever i klassen. Her kan man støtte sig til systemer og modeller, for at kvalificere feedbacken og vurderingen; blandt andet kan Labans bevægelsessystem ”BESS” med fordel bruges, både i udformningen af opgaven, som indspark og inspiration i processen, og som kriterier i vurderingen.

Du kan downloade mine to bud på feedback i bevægelsesundervisningen.

Et feedbackpapir med spørgsmål til at skærpe blikket og kvalificere feedback til bevægelse, eks. dans, gymnastik og bevægelsesdrama.

En skematisk model som kan bruges til vurdering i indholdsområdet ”dans og udtryk” i skolen, baseret på evalueringsmodellen ”kan, kan næsten” og Labans BESS system.

Powered by Labrador CMS