Det kildrer i maven

Jeg glæder mig i denne tid, hvor sommeren stadig er dejlig og varm, dagene er lyse og sommerfølelsen kan godt fastholdes, selvom arbejdet for længst er startet op.

Der er en sprudlende fornemmelse i kroppen i forberedelserne af de nye hold, og det er altid fantastisk at møde de nye idrætsstuderende og starte modul 1 op igen.

Opstarten er vigtig, da den har betydning for, hvordan holdene kommer i gang. Vores mål er, at de skal lære hinanden at kende, udover det at forholde sig til hvad faget er. Vi har fundet en form, som gennem årene er blevet finjusteret med hvad der skal siges og gøres, og hvilke aktiviteter vi laver den første gang.

Introaktiviteterne er for eksempel de lege, vi introducerer i opstarten, som bliver en form for fundament for holdet og modulet. Noget vi vender tilbage til, refererer til, udvikler på og som de studerende kan tage med ud i praksis, når de skal starte nye elever op.

Min kollega introducerer forskellige kropslige kamplege, som er med moderat intensitet og udfordring i form af leg, balance, kamp, strategi og udholdenhed. Alle kan være med, og stemningen sættes med god konkurrence-ånd, hvor det er ok at vise, om man er vinder eller taber.

Herefter følger mine favoritlege:

Navnelegen, hvor man står skulder ved skulder i en cirkel. Alle præsenterer sig med navn fra start. Én står i midten med en sammenrullet avis, og peger på en person, som siger et navn på en anden person i cirklen. Vedkommende i midten skal så daske personen i hovedet (blidt), inden der siges et nyt navn. Man bytter, når man når at daske inden der bliver sagt et nyt navn, eller hvis der går for lang tid. Efter noget tid, forsøger man at sige alle navnene i cirklen.

Det er vigtigt at kunne navne på hinanden, også som lærer i en ny klasse.

En anden leg, som følger, er en form for fælles tillidsøvelse. Gruppen danner en menneskekorridor, ved at placere sig overfor hinanden, to og to på en række. Den første person råber sit navn højt ud, og løber med lukkede øjne, ned gennem korridoren af mennesker, der guider med bløde hænder til enden, hvor den sidste person griber og stopper den løbende.

Disse lege danner grundlag for næste aktivitet som foregår i skoven.

Aktiviteten hedder ”kram et træ” og handler om, at én person er blind (med et stykke stof) og bliver guidet af den anden gennem skovbunden til et træ, som man krammer og sanser, så man efterfølgende kan finde det igen. Aktiviteten er gående med lav intensitet, hvor man bruger sit sanseapparat og træner sin kommunikation og opmærksomhed. Det interessante er den forbundethed, der opstår mellem de to personer, der har gået sammen i længere tid, og oplevet noget – den ene med fuld opmærksomhed på at bevæge sig uden den visuelle sans, den anden med fuld opmærksomhed på at guide og give en god oplevelse til sin makker.

Det er altid en stor oplevelse at starte op og have den første gang på et nyt hold, en ny samling af mennesker, som sammen skal læse idræt på læreruddannelsen, og i et lærende og forpligtende fællesskab skal gå vejen fra at være idrætsudøver til at blive idrætslærer.

Det kildrer i maven, og jeg har store forventninger!