”Det er meget sværere end at lære at drible med en bold”

Overskriften er et udsagn fra en studerende i færd med at tage sikkerhedscertifikat i trampetbasis, og siger noget om den generelle holdning til indholdsområdet redskabsaktiviteter og spring i idrætsfaget, samt de udfordringer der kan være i at arbejde med spring- og redskabsaktiviteter i uddannelsen og måske også skolens idrætsundervisning.

20 armstrækninger i hurtigt tempo

Studieassistenten, der er tilknyttet idrætsfaget i læreruddannelsen, er springgymnast på højt niveau, og instruktør i team gym i sin fritid. Han ser det som et godt udviklingspotentiale at arbejde med idrætsstuderende og senere elever i skolen i springgymnastik, og synes det kan være udfordrende for både ham og hans medstuderende at arbejde i feltet. Nogle af de ting han tager som givet, og som han finder helt naturligt og let, kan synes så utroligt svært for andre. Eksempelvis at lave 20 armstrækninger på strakte ben i hurtigt tempo, at stå på hænder uden modtagning, at lave fysisk og motorisk krævende ting på airtracken, at lave saltoer med skrue og kunne mærke hvornår man skal lukke ud og lande sikkert i nedspringsmåtten. Ikke at han gør det af sig selv, men når vi på holdet arbejder med opvarmning og spring, og man pludselig bliver opmærksom på sig selv og andre, og at der er en vis differentiering i udførslen af de forskellige aktiviteter.

Forskel i færdighedsniveau

Det er ikke kun i dette indholdsområde, at der er forskel på færdighedsniveauet i gruppen af studerende, det er der helt sikkert også i bold, atletik, svømning og dans. Alligevel er det ikke det samme, hvilket kan skyldes flere ting, blandt andet sikkerhedsaspektet og det fysiske og tekniske element, altså hvordan man kan bevæge sin krop i tilløb, afsæt, rotation og landing, at kunne time og styre bevægelsen, uden at komme til skade. 

Didaktisk udfordring

At det er et udfordrende felt kan sagtens være didaktisk interessant. Det er i hvert fald en didaktisk udfordring, at gøre de studerende glade, trygge, kompetente og motiverede for at være i og kunne undervise i dette indholdsområde. Potentialet er stort i forhold til alsidighed, kropslig læring, samarbejde og kommunikation. Jo mere jeg arbejder i feltet, jo mere bliver jeg opmærksom på do’s and dont’s og jo mere bliver jeg glad for at kunne åbne døren ind til et mulighedernes rum, for både den enkelte studerende, gruppen af studerende sammen, men også deres kommende elever i skolens idrætsundervisning.

Tid til at lære

At lære noget nyt og kropsligt krævende som springgymnastik som (ung) voksen, kan være en stor mundfuld og udfordrende på flere niveauer, blandt andet kropsligt, fysisk og mentalt, og det siger sig selv, at det kræver tid, tryghed og fordybelse. At arbejde med springgymnastik i læreruddannelsen handler både om at opøve egne færdigheder, ud fra den betragtning, at når man lærer noget i et felt, får man en viden, som kan omsættes didaktisk. At opleve hvordan det kan være en udfordring at arbejde progressivt med kropslige færdigheder, at omsætte delelementer til et samlet spring, eksempelvis at gå igennem faserne fra en forlæns rulle til at lave en forlæns salto med afsæt i trampolin, kan være med til at give et bedre indblik i, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, der er kvalificeret og med fokus på elevernes deltagelse og læringsmuligheder.

At kunne noget man ikke vidste

Som nævnt, kræver det tid at lære noget nyt og krævende. Der er studerende, som oplever, at de kan mere, end de vidste, hvilket kan have noget med træningshistorik og transfer at gøre. Andre studerende oplever, at det er meget svært og angsfyldt at arbejde med spring og redskabsaktiviteter. For nogle kan det desværre blive uoverskueligt, hvilket betyder, at man trækker sig og ikke deltager i undervisningen. 

Min oplevelse er, at denne certificering er med til at skærpe den studerendes fokus og læringskurven er enorm. Kurset er givtigt, da den praktiske prøve består i at skulle undervise andre, og disse andre er ens holdkammerater, hvilket ikke helt er et billede på den praksis, de skal ud i, men som et læringspotentiale er det optimalt. Den studerende skal skabe et læringsrum, hvor holdkammeraten har lyst, mulighed og forudsætninger for at indgå. Dette er også et krav, at man indgår som aktivt medie. Jeg oplever igen og igen at studerende, der nærmest ikke kunne lave en forlæns rulle, når vi starter, går ud fra undervisningen og springsikkerkurset med armene over hovedet og med oplevelsen af at mestre både det færdighedsmæssige og det didaktiske aspekt.

Kan du huske, sidst du skulle lære noget nyt og krævende?