Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Blog

Hvad gør man, når en elev sidder ude og er ked af det?

Deltagelse i idrætsundervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne blog er en del af et tema, som omhandler overgangen fra at være idrætsstuderende til nyuddannet idrætslærer, og indholdet er baseret på og inspireret af fortællinger fra tidligere studerende, nu nyuddannede idrætslærere.

Fortællingerne bruger jeg som en art empirisk grundlag i min undervisning på 3 idrætsmoduler på læreruddannelsen. Det er et kærkomment billede på praksis, og tjener både som inspiration og ramme for de valg, jeg gør mig i min undervisning.

Som idrætslærer kan man ofte blive meget fokuseret på selve aktiviteten, altså konkrete praktiske aktiviteter, som igangsættes med forskellige metodiske og didaktiske greb. Det er en essentiel del af idrætslærerens kernefaglighed, at man kan organisere og aktivere elever med henblik på kropslig og social læring.

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Dog viser det sig i praksis, at andre ting fylder mere. Eksempelvis nævnes der udfordringer med elevernes deltagelse. Hvad skal man gøre med den elev, der pludselig sætter sig ud og ikke vil deltage, eller den elev, der gang på gang ikke er omklædt til idræt? Det kan være svært at handle hensigtsmæssigt i situationen, eller vide hvilke muligheder der er, når elever ikke vil være med. Især hvis man står alene med klassen. 

En nyuddannet fortæller, at hun ofte er i tvivl om, hvordan man holder 23 elever beskæftigede med aktiviteten, samtidig med at der sidder en elev på sidelinjen og er ked af det. Skal hun lade den pågældende elev sidde og sørge for at holde resten af klassen i gang, eller gå fra undervisningen og tage sig af eleven?

Hun mener, at hun har en ”virkelig lang snor” og giver mange chancer i løbet af timen, for at give eleverne mulighed for at deltage i undervisningen. Men hun ønsker at være mere konsekvent i forhold til elever, der ikke er i stand til at være i undervisningen, på de præmisser hun stiller.

Det er et svært valg at tage for idrætslæreren, og man ved aldrig hvad udfaldet er. Et dilemmafyldt valg, hvor der skal tages stilling til hvem og hvad der vindes, ved at gøre enten det ene eller det andet, og hvad der også er muligt, eks i forhold til at undervisningstiden er kort og dermed kostbar.

Hvad vil du råde idrætslæreren til? Har du lignende oplevelser?

Powered by Labrador CMS