Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

Blog

Samarbejde på tværs af køn

Samværets muligheder i forhold til dynamik, kommunikation og læring

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min blog i dag har fokus på blandt andet samværets muligheder, i forhold til begreber som dynamik, kommunikation og læring. Bloggen tager udgangspunkt i min hverdag i læreruddannelsens idrætsundervisning, og jeg vil invitere dig til at give din melding på, hvordan det ser ud i folkeskolens idrætsundervisning.

Differentiering i idrætsundervisningen

I idrætsundervisning kan det være en fordel at dele piger og drenge, men ligeså ofte foregår undervisningen med alle elever sammen, og en opdeling kan være på baggrund af andre ting, eks. niveau, interesse, motivation, fysisk formåen osv. Dette kaldes princippet om differentiering.

Idrætsfaget – set fra et uddannelsesperspektiv

I mit arbejde som underviser arbejder jeg med kommende professionsudøvere inden for idræt og områder, hvor det æstetiske, kropslige, kreative og innovative er i fokus. Af andre opgaver er jeg tilknyttet ”studentervæksthuset”, hvor der arbejdes med de studerendes innovative tilgang til studiet, hvilket også omhandler den personlige udvikling med et professionelt sigte. Jeg har læst en master i læreprocesser og er derudover uddannet inden for idræt og fysioterapi. Tidligere har jeg arbejdet i efterskole- og højskoleverdenen.

Læring i praksisfællesskabet - og gennem bøvl

I idrætsundervisningen på læreruddannelsen, er udgangspunktet oftest, at man er sammen på kryds og tværs af køn og formåen. Det giver i min optik den bedste dynamik, som handler om energi, videndeling, motivation – læring i praksisfællesskabet. De studerende kommer i mange forskellige konstellationer uddannelsen igennem, hvilket kan give en øget læring, og forståelse for forskellighed. Nogle gange kan man som studerende opleve, at det er bøvlet at være sammen med en medstuderende, som er meget forskellig fra én selv, og ikke har den samme tilgang til studiet eller faget. Et eksempel kan være, at en medstuderende ikke møder op til aftaler, eller laver det arbejde, der er aftalt. Dette bøvl er i situationen træls og kan være meget problematisk.

Hvad kan man lære om sig selv, gennem samarbejde med andre?

Dog kan det afstedkomme, at man som individ lærer noget om sig selv og sine egne grænser, og får mulighed for at øve sig i at sige fra over for personer, der eksempelvis ikke overholder aftaler, eller udviser den adfærd, der er accepteret i situationen.

Som underviser forsøger jeg at være så neutral og upartisk som mulig i forhold til bøvlet i samarbejdet, så jeg ikke kommer til at være normativ og fremstå dømmende. Jeg opfordrer til at få problemerne frem i lyset, og sætte ord på kompleksiteten, så alle får mulighed for at komme til orde. Det fordres, at man er til stede og tager ordet og giver sit besyv med.

Refleksionens muligheder

Dette kan gøres i et rum, hvor der sker en form for supervision, hvor man via refleksion kan blive bevidst om kommunikation, egne grænser og intentioner, og derved i fremtidige situationer kan være mere tydelig og skarp på sin egen ageren med og i forhold til andre mennesker, elever, forældre og kolleger.

Med forskelligheden og diversitet i gruppedannelsen, oplever jeg, at de studerende udvikler sig mere, og lærer mere gennem de konflikter der uvægerligt opstår, når mennesker skal arbejde sammen. Det optimale er, for mig at se, at der både er blanding på køn og formåen.

Hvad mener du, der underviser i folkeskolens idrætsundervisning?

Powered by Labrador CMS