Helge Christiansen
Blog
Hvad du ønsker, skal du få
I en artikel fra den 10. december på folkeskolen.dk melder KL, DLF og Skolelederforeningen klart ud, at de sammen vil komme med udspil om nye læreplaner. Går alle mine ønsker nu i opfyldelse?
Forhandlingsklimaet mellem folkeskolens parter er blevet bedre, og i følge den nævnte artikel skulle der være udsigt til, at mine ønsker går i opfyldelse. Udmeldingen er næppe inspireret af mine blogindlæg, anmeldelser på folkeskolen.dk og debatindlæg i dagspressen igennem det sidste årti, men den går i den retning mange lærere og jeg har ønsket sig længe, så der er grund til svag optimisme - men ikke julegavejubel.
Her kommer nogle af de væsentlige positive træk fra artiklen.
Parterne anbefaler, at man indleder med en grundig diskussion af, hvad det er for en skole, vi ønsker, hvor alle parter i skolen skal inddrages. Der skal skabes en ny ramme for læreplaner, der skal erstatte Fælles Mål, og læreplanen skal ikke formuleres i outputmål. Læreplansarbejdet skal være præget af åbenhed, idet alle relevante parter skal inddrages - også praktikere.
En kommission skal nedsættes, som skal arbejde med processen i 8 år. Der skal gås grundigt til værks, men 8 års ventetid til resultaterne ligger på bordet er nok urealistisk.
Måske er parterne blevet inspireret af Det Radikale Venstres grønne betænkning og Sigge Winther Nielsens bog ”Entreprenørstaten”, der bl.a. roser grundigheden i forbindelse med 1958-loven og Den blå Betænkning.
Man ønsker løbende at igangsætte forsøgs- og udviklingsarbejde på skoler for at afprøve nogle af de principper og tankegange, som kommissionen har formuleret.
Der er mange gode takter i den fælles udmelding. Vi må se, hvad der bliver tilbage, når forslagene har været igennem Undervisningsministeriets og ikke mindst Finansministeriets kværn.
I ” Entreprenørstaten” skriver Sigge Winther Nielsen, at det muligvis kunne være en god ide at inddrage folk med en humanistisk baggrund, hvis man skal tænke nyt og skabe hans entreprenørstat. Dog mener han, at hvis man ansatte en person med humanistisk baggrund i Finansministeriet, ville ansættelsen blive af kort varighed, da kulturen der ikke passer til humanister.
En af de gode metoder, humanister bl.a. bruger, er en hermeneutisk metode, en metode, hvor man går i dybden med tekster og prøver at forstå dem og deres baggrund. En sådan fortolkning vil vise, at de bestemmelser, der f.eks. gælder for dansk overhovedet ikke hænger sammen. Det kunne man råde bod på ved et nyt læreplansarbejde.
Og hvad sker der så, når Mette Fredriksens udmelding om frisættelse af kommunerne skal realiseres?
Godt, at klimaet imellem folkeskolens parter er blevet bedre, men der er lang vej igen, før jeg får alle mine ønsker opfyldt. De hidtidige resultater af samarbejdet, bl.a. om nationale tests er ikke imponerende.
