Helge Christiansen
Blog
Læremiddeltjek med flueben
Hvad blev der af modellen til analyse og vurdering af læremidler, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem Fagbladet Folkeskolen og Nationalt videncenter for læremidler for to år siden? Modellen er i præsentationen på folkeskolen.dk afprøvet på læremidler til dansk og matematik , og så er processen åbenbart gået i stå. Eller er den? Modellen kan danne udgangspunkt for at skabe et redskab til systematisk, kvalificeret analyse og vurdering af læremidler, og den er især interessant for faget dansk. Derfor bør den videreudvikles.
I højre hjørne på startsiden af folkeskolen.dk kan man se nogle flueben, og ud for dem står der Læremiddeltjek. Jeg har ikke hørt noget til modellen længe. Er den glemt? Forhåbentlig ikke, for der er i høj grad brug for systematisk faglig og pædagogisk analyse og vurdering af læremidler- ikke kun de digitale.
Læremiddeltjeks forunderlige verden
Hvis man trykker på læremiddeltjek på Folkeskolen.dk, åbenbarer der sig en inspirerende verden. En model til analyse og vurdering af læremidler toner frem med teoretiske forklaringer og desuden også eksempler på, hvordan den kan anvendes inden for fagene dansk og matematik. Den opererer med seks parametre: tilgængelighed, progression, differentiering lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet og er afprøvet på 5 læremidler til dansk og 5 læremidler til matematik. Det var projektets intention, at den skulle kunne bruges på alle fag, men det er ikke sket på folkeskolen.dk.
Jeg har selv haft den fornøjelse at afprøve modellen på ”Kanon i dansk 9.” udgivet af Gyldendal. Det tog mig over 40 timer at udarbejde en analyse efter modellen.
Nationalt Videncenter for Læremidler og Fagbladet Folkeskolen samarbejdede om at udforme en model, som kunne kommunikeres ud til lærere og andre læsere af Fagbladet Folkeskolen. Et stort fremskridt i forbindelse med vurdering af læremidler.
Modellen er systematisk, bygger på et solidt gennemtænkt teoretisk grundlag, som er beskrevet i ”Fælles Mål og midler” og ”Læremidler i didaktikken”, udgivet af Klim. Jeg har oplevet det privilegium at gennemarbejde disse bøger til anmeldelse. Det har været inspirerende, men sprog og fremstillingsform er unødvendigt svært tilgængelig. Er det for at gøre indtryk på fagkolleger, at forfatterne skriver så indforstået, eller er det fordi forfatterne til bøgerne ikke er i stand til at udtrykke sig i et sprog, der passer til målgruppen? Sproget og layoutet får under alle omstændigheder mange inden for den intenderede målgruppe til at stå af, og bøgerne ville få en lav vurdering, hvis læremiddeltjek blev brugt til at vurdere dem.
Læremiddeltjek og læreruddannelsen
Jeg fik på et tidspunkt oplyst, at EVA ville lave en evaluering af projektet i juni måned 2012. Jeg har ikke kunnet finde flere oplysninger om det siden. Som censor på læreruddannelsen i dansk har jeg i de sidste to år konstateret, at kun to studerende gjorde et forkølet forsøg på at bruge modellen – ellers blev jeg præsenteret for den sædvanlige, usystematiske elendighed, når læremidler skulle præsenteres, analyseres og vurderes - både i forbindelse med bacheloreksamen og dansk som linjefag. I den ellers udmærkede læreruddannelse i dansk er seriøst arbejde med læremidler et af de områder, som er forsømt. Også mange udervisere på læreruddannelsen synes at være tøvende over for opgaven.
En kvalificering af vurdering af læremidler i alle fag
Læremiddeltjek er en enestående mulighed for at kvalificere vurdering af læremidler og til at skabe en fagligt kvalificeret vurderingsproces, så der kan anskaffes læremidler, der passer til den enkelte lærers undervisning, og som også kan føre til meget bevidste og økonomiske indkøb.
En videreudvikling bør ske
Jeg håber meget, at en videreudvikling af dette glimrende projekt kan finde stede. Her forsøgte man at udvikle en model, som kunne bruges i alle fag og typer af læremidler. Nu er fokus i den aktuelle debat vendt mod de digitale læremidler, og jeg vil i et senere indlæg komme ind på, hvordan forskellige vurderingskriterier til digitale læremidler forholder til Læremiddeltjek.
Et fælles fagsprog
Det vil være en fordel at have et fælles fagsprog om læremidler, både når man vurderer læremidler til anskaffelse, når man analyserer og vurderer læremidler som led i almendidaktiske og fagdidaktiske overvejelser, når man skriver anmeldelser og evt. også når man uddeler priser.
Læremiddeltjek er særdeles velegnet til dannelsesfaget dansk, fordi den er præget af en humanistisk dannelsestradition og oven i købet også er inspireret af en fænomenologisk tilgang til arbejde med litteratur.
Topdownstyring
Modellen skal omformes, så den i højere grad er praktisk anvendelig. Det er ikke realistisk, at lærere skal bruge 40 timer til at analysere et læremiddel. Forfatterne til modellen må desuden indse, at der må ske ændringer i den fremgangsmåde, der er foreslået ved brug af den, og en udvidelse af antallet af parametre er nødvendig. De må indgå i en reel dialog med praktikere. Modellen er opstået i en topdown-proces. Et teoretisk grundlag er formuleret, og derefter har praksis bare at indrette sig efter det. Det er ikke holdbart.
Jeg har tidligere grundigt gjort rede for mine synspunkter om modellens fortræffeligheder og svagheder i forbindelse med min anmeldelse af ”Fælles Mål og midler” og ”Læremidler i didaktikken.” Så dem vil jeg ikke gentage, men henvise til anmeldelserne.
I et senere indlæg vil jeg behandle aktuelle vurderingskriterier til digitale læremidler og sætte dem i relation til læremiddeltjek.
