Helge Christiansen
Blog
Fakenews, citatfusk og løgn og latin
Letsindige litteraturhenvisninger og populistisk brug af halve videnskabelige sandheder og hele løgne trives - ikke mindst i de sociale medier. Forførelse i folkeskolen- med brug af Kierkegaard - er et mere uskyldigt eksempel.
Forskningen siger…
Og så var der historierne om landbrugslobbyen, som pressede forskere på Århus Universitet til at ændre i videnskabelige rapporter om landbrug og klima. Og historien om den såkaldte forsker i Herning. Herning har et langt større antal tilfælde af coronavirus end tilsvarende byer, ”..men det skyldes ikke, at man afholdt et stort hestestævne, hingstekåring, mod myndighedernes anvisninger”, siger en forsker i en rapport. Forskeren viser sig imidlertid at være dybt involveret i selve arrangementet af hesteshowet og økonomisk i hingsteavl og har trukket sin rapport tilbage senere.
Jeg har tidligere påvist, at chefen for DPU udspreder fake news om den faglige undervisning i folkeskolen med henvisning til en rapport, som overhovedet ikke underbygger påstanden. Se mit blogindlæg fra 20. maj 2019 på folkeskolen.dk: ”DPU viser manglende respekt for lærernes undervisning i fag”.
Heldigvis er der stadig tale om undtagelser i forskerverdenen, og dog er det fejl, der kan have alvorlige konsekvenser. Peter Gøtzsches og andres afsløring af svindel i medicinsk forskning på grund af økonomiske interesser er heller ikke ukendt. I forbindelse med skolereformens indførelse blev videnskabelige resultater også misbrugt i det magtpollitiske spil.
Løsrevne citater fra værker af de kendte
Og citater fra store kanoner misbruges løsrevet fra deres sammenhæng. Citater fra bibelen, Freud, Jung, Søren Kierkegaard, John Hattie, mange andre kendte forskere og skønlitterære mesterværker kan nævnes som eksempler. Bare for at bevæge mig ind i forskellige sfærer. Men et af de mest fejlciterede forfatterskaber er Søren Kirkegaards.
Hæsblæsende kapløb om breaking news
Kurt Strand tidligere TV-star sagde for et halvt år siden på en konference på Nyborg Strand, jeg deltog i, at dagbladene og Tv skal være sikre værn mod fakenews. De skal Ikke søge det sensationelle – i hæsblæsende konkurrence om breaking news. Men gå i dybden og bringe troværdige og efterprøvede nyheder.
Men dagbladene har det desværre ikke for godt økonomisk, og mange unge læser ikke aviser og ser TV. I vores coronavirustid beder dagbladene ligefrem om statsstøtte for at overleve.
En af folkeskolens vigtigste opgaver
Derfor er en af folkeskolens vigtigste opgaver i dag at lære eleverne kildekritik og tekstanalyse af nyheder. For en gangs skyld må jeg rose Fælles Mål i dansk for gode passager om at forholde sig kritisk til digitale medier.
Ikke Trump, men Kierkegaard som eksempel
Her kommer et ret udbredt forholdsvis uskyldigt eksempel, som slet ikke kan måle sig med Trumps fantasifulde fake news, men som jeg alligevel vil analysere, da det så ofte er brugt.
Eksemplet er populistisk brug af et citat fra ”Synspunkter om min forfattervirksomhed” af Søren Kierkegaard brugt utallige gange af forskere, ministre, lærere, smarte konsulentfirmaer osv. osv. Særlig interessant i en skolesammenhæng.
De fleste, som færdes i pædagogiske cirkler har været på kurser for undervisere, forskere og konsulenter er blevet udsat for det, jeg kalder konsulentcitatet som den skinbarlige, tårevædede sandhed.
Her kommer et langt ofte misbrugt Kierkegaardcitat
Det stammer fra”Synspunkter for min forfattervirksomhed” andet afsnit, kapitel 1, A § 2. ”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For at forstå et andet menneske, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mereforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske,men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå, hvad den anden forstår”.
Et slidt og misbrugt citat
Jeg kan anbefale alle, der elsker dette citat, og har brugt det med tårer i øjnene, at læse hele værket ”Synspunkter på min forfattervirksomhed”, udgivet efter Søren Kierkegaards død i 1859. Så vil det vise sig, om læseren er enig med mig i den følgende indvending mod løsrevet brug af citatet.
Kierkegaard skriver i hele dette værk om forholdet mellem det æstetiske og det religiøse i sit forfatterskab. Begge dele er ligeværdige udgangspunkter, som han har dyrket samtidigt og parallelt løbende.
Endnu et citat:” ,..jeg er og var religiøs forfatter, at hele min forfattervirksomhed forholder sig til kristendommen, til det problem: at blive kristen”. Når han derfor ydmyger sig og viser forståelse for den, der skal hjælpes, er det i sidste instans en æstetisk fase, hvor han bruger sin underdanighed og sin tilsyneladende enighed med den, han hjælper, til at føre ham hen til en personlig kristendom. Han vælger en indirekte metode, hvor han spiller en rolle og undertiden siger, hvad han ikke mener.
Citatet rummer altså en beskrivelse af hans måde at skrive på som kristen forfatter, hvor han bruger den æstetiske dimension til at fange læseren ind og forføre ham til en personligt oplevet kristendom ved at digte sig ind i hans sansebedrag..
På sokratisk vis skal det æstetiske bruges til at føre læseren hen til kristendommen. I den proces kan man godt lade som om, at man er enig med læseren eller tilhøreren, digte med for at føre ham derhen, hvor man vil have ham, …”men glem så for alt ikke et, menten, som du har, at det er det religiøse, du skal have frem”, skriver han.
Forførelseskunst i folkeskolen?
Hvis min tolkning holder, tager citatet sig noget anderledes ud end den måde, det blevet brugt på i tide og utide. Og det bliver diskutabelt i en moderne pædagogisk sammenhæng, om denne forførelseskunst er så beundringsværdig, når det gælder børn i skolen og lærere, der deltager i endnu et pålagt kursuscirkus.
Det kunne være interessant at få reaktioner fra andre, der har læst eller vil læse hele værket.
