Helge Christiansen
Blog
Hovsa! 28 mio. til forskning i skønlitteraturens muligheder for at skabe et bedre samfund
Dansk Grundforskningsfond har bevilliget et tilskud til et forskningsprojekt på Syddansk Universitet om brug af skønlitteratur i forskellige sociale sammenhænge
En nordjyde af bondeslægt igennem flere generationer kom til Odense for at studere engelsk litteratur og blev professor og forsker med særlig kærlighed for den engelske romantiker William Wordsworth. Og så kan det ikke blive mere unyttigt.
Hans navn er Peter Simonsen og i et indledningsforedrag på konferencen ”Når ord sætter spor” arrangeret af Nationalt Videncenter for Læsning i september, fortalte han om et skønlitterært nytteprojekt, han er deltager i.
Projektet gennemføres af forskere fra Syddansk Universitet og forskere, som er headhuntet i udlandet. Mest bemærkelsesværdigt er det, at en stjerne i litteraturforskningen i USA Rita Felski fra University of Virginia, USA er en nøgleperson i projektet. En person, der er vant til en løn, der ligger langt over en universitetsrektors løn i Danmark. Men i 5 år vil hun deltage i projektet i Odense. Hendes hovedværk er ”Uses of Literature”, hvor hun gør op med den herskende litteraturforskning i USA.
I Danmark sukker vi, der elsker skønlitteraturen, over, at den nedprioriteres på universiteter, læreruddannelsen, ungdomsuddannelserne, ja selv i folkeoplysningsforbundene, og litteraturforskeren Lars Handesten gjorde for et par dage siden i Kristeligt Dagblad opmærksom på, at litteraturens overlevelse nu sker i forbindelse med litterære kredse i sognegårde, ledet af præster. Et problem er det også efter hans mening, at den litterære og litteraturpædago-giske forskning er så elitær, at almindelige mennesker ofte ikke kan bruge den til noget.
Men i dette forskningsprojekt opprioriteres brug af skønlitteratur i samfundet. Det beskæftiger sig med udgangspunkt i Rita Felskis teorier om almindelige menneskers oplevelse og brug af litteratur.
Litteraturen kan ifølge hende give gode læseoplevelser. Den kan fremme oplevelse af nærvær og skabe nye relationer. Hvorfor læser almindelige læsere litteratur? De læser for nydelsens skyld, de genkender sig selv i litteraturen og kan opleve en anerkendelse af det, de selv er. Den giver mulighed for at leve sig ind i andre menneskers situation og opleve det fremmedartede, det andet og giver udviklingsmuligheder i den personlige dannelse.
Nogle af nøgleordene i projektets opfattelse af skønlitteratur er kort fortalt: anerkendelse, genkendelse, empati og nysgerrighed over for andre og det andet, og skønlitteraturen kan også opfordre til handling.
Til slut nogle eksempler på de virkelighedsnære temaer, som indgår i dette projekt:
Ældre borgeres livsmuligheder og læsning af skønlitteratur.
Personer, der får en ny identitet, fx en patientidentitet, bl.a. demente, sygdomsfortællinger og selvbiografiske fortællinger.
Værker om samfundets udstødte og om solidaritet på tværs af klasserne.
Indsigt i sygdomshistorier. Litteraturforskere fra Syddansk Universitet underviser allerede medicin studerende i skønlitteratur om sygdomshistorier på obligatoriske forløb.
Hvordan kan et æstetisk objekt betage og indvirke på mennesker?
Men folkeskolen er ikke nævnt i projektet. Det kan ikke rumme alt. Men det vil være oplagt, at lærere og forskere i jordnære projekter spiller med på samme melodi.
Det er i børnehaver og i folkeskolen grundlaget skabes for læsning, nydelse og brug af skønlitteratur.
