Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Demokrati i folkeskolen under afvikling

"Åndsfrihed, ligeværd og demokrati" ser ud til at blive nedprioriteret i folkeskolen. Topstyring og økonomitænkning fører til, at demokratiske beslutningsprocesser nedtones- også i fagene.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her kommer nogle tegn på denne udvikling: 

Reformens tilblivelse

Skolereformen blev gennemført uden nogen debat om, hvad formålet med skolen er, og om hvilket menneske- og samfundssyn, det er vigtigt at arbejde ud fra. Begrebet dannelse er udraderet.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Der var ingen reel dialog med Undervisningsministeriets vigtigste samarbejdspartnere Skole og forældre og Danmarks Lærerforening i forbindelse med reformarbejdet.

Håndplukkede eksperter og anonyme embedsmænd, som er villige til at give køb på mange års værdifuld skoletradition for at tilfredsstille Undervisningsministerens trang til at profilere sig og til at promovere et plagiat fra Canada, har udformet loven.

Økonomitænkning og enøjet effektivitetstænkning på et primitivt niveau har præget processen.

Formålet for folkeskolen flaprer isoleret og er i modsætning til det øvrige indhold i loven.

Lærernes medindflydelse

Lærernes medbestemmelse og indflydelse er reduceret. Det er nu en frivillig sag, om der oprettes pædagogiske råd på skolerne. Skoleledernes forøgede beføjelser fører i stigende grad til, at det er den, der lægger skolens linje og handler hen over hovedet på personalet.

På grund af den stadigt mere detaljerede top-downstyring bliver lærernes metodefrihed mindre.

Kritikere af folkeskolereformen udråbes til kværulanter, og lærerne til forkælede brokkehoveder, når de sagligt påpeger manglende kvalitet i sider af reformen. En kritisk debat og en kritisk journalistik er livsnerven i demokratiet. Nogle steder trues de ansatte til tavshed. Embedsmænd og politikere finder det i vid udstrækning ikke umagen værd at svare på kritikken.

Skole-hjemsamarbejde

 Forældres og skolebestyrelsens indflydelse er reduceret. Der er gennem årtier sket en udvikling fra, at idealet for forældresamarbejde med skolen formerede sig som en demokratisk samtale til, at den nu består i, at forældrene får pålæg om at støtte skolens undervisning uden en reel dialog og skal rette ind efter den fastlagte linje. Skolelederens ny beføjelser reducerer forældrenes indflydelse på deres barns skolegang.

Lærernes nye arbejdstidsregler reducerer muligheden for skole-hjemsamarbejde.

Skolebestyrelsernes indflydelse er endnu mindre, end den nogensinde har været. Den centrale målstyring og kontrakttænkningen har medført, at skolebestyrelsernes rum til medbestemmelse er reduceret og i det hele taget meget ringe.  Den stramme målstyring, de detaljerede regler og den manglende kompetencer betyder, at skolebestyrelsen kun får den indflydelse, skolelederen og kommunalbestyrelsen allernådigst tildeler dem.

Således er skolelederen fx sidste klageinstans på skolen i forbindelse med beslutninger om eleverne- også når det er skolelederen selv, der har truffet beslutningen.

I forbindelse med skolereformen inddrages forældrene kun på ganske få skoler.

Eleverne

Klassens time er afskaffet. Den var en buffer, hvor man havde mulighed for at diskutere klassens anliggender, uden at lærerne skulle få dårlig samvittighed over, at det gik ud over det faglige.

Den tiltagende brug af nationale tests og fokus på prøveresultater giver mindre samarbejde mellem lærere og elever om indhold og metoder. Se min anmeldelse af ”Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse” med overskriften ”Med øjnene rettet mod det grønne bord”, Syddansk Universitetsforlag. Undervisningen rettes i for høj grad imod at klare sig godt til prøverne og i tests.

Fagene

Fælles mål for fagene er ordnet efter en model, der er et plagiat af canadiske forhold. For dansks vedkommende betyder det, at den etiske, historiske og æstetiske dimension er beskrevet mangelfuldt. Samtidig har man udformet Fælles Mål uden først at diskutere, hvad man vil med fagene. En formålsdiskussion, en diskussion af visioner kommer først i alt anstændigt pædagogisk arbejde.

I Fælles Mål i dansk står der intet om demokratisk dannelse. Det gælder også den mangelfulde beskrivelse af mundtlighed, hvor det vil være oplagt at beskrive den både som led i elevernes personlige udvikling og som danskfagets bidrag til opdragelse til den demokratiske samtale. Alt drejer sig i beskrivelsen af dansk om effektiv kommunikation.

Det er ikke kvalitet og effektivitet at nedtone demokratisk dannelse, hvis man vil opdrage eleverne til medleven i et demokratisk samfund. Det er ikke kvalitet og effektivitet at nedtone elevernes alsidige, personlige udvikling.

Uddybende argumentation findes på indlæggene på min blog på folkeskolen.dk. og mine anmeldelser bl.a. af Asger Baunsbak Jensen: ”Sidste udkald”, Hanne Knudsen: ”Har vi en aftale?” og ”Håndbog for skolebestyrelser”.

Powered by Labrador CMS