Helge Christiansen
Blog
Uacceptabel tryning og uholdbare konklusioner i Anna Skyggebjergs artikel i "Læremidlernes danskfag"
Anna Karlsskov Skyggebjerg giver i en artikel med titlen "Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor " et kritisabelt overblik over udviklingen inden for læremidler i dansk i de sidste 40 år
I artiklen forsøger hun at udlede nogle generelle tendenser ud fra kvalitative analyser fra denne lange periode. Kvalitative analyser kan være meget frugtbare, men de er det ikke, som de er anvendt her.
Svaghederne i anvendelsen af metoden
Svagheden i denne artikel er, at hendes kriterier for udvalg af læremidler til dybtgående analyse er upræcise og ikke vidner om et dybtgående og bredt kendskab til læremidler fra perioden.
Semantiske læremidler er fravalgt
I hele ” Læremidlernes danskfag” er det en svaghed, at man udelukkende konkluderer om danskundervisning ud fra didaktiske læremidler i et fag, hvor semantiske læremidler er centrale. I de sidste 40 års undervisning i skønlitteratur indgik antologier, romaner, skuespil og mange andre former for semantiske læremidler, som man kunne låne på Amtscentrene for Undervisning, som en central del af den skønlitterære undervisning og meget ofte med en kreativ receptionsæstetisk tilgang. Netop i forbindelse med brug af semantiske læremidler er der muligheder for, at lærerens fantasifuldhed og kreativitet kan komme i spil.
Uklare kriterier for valg af didaktiske læremidler til kvalitativ analyse
”De valgte læremidler betragtes som både repræsentative og indflydelsesrige”.
Hvad betyder det, at de er indflydelsesrige? På hvilken måde, og i hvilken forbindelse? Det er uacceptabelt, at nøglebegreber i forbindelse med udvælgelse af et materiale ikke er beskrevet med klare kriterier.
Der står, at de er repræsentative. Det synes jeg ikke, de er. Begrundelser og kriterier er ikke i orden.
2.”Kriteriet for udvælgelsen af disse læremidler har været distribution og popularitet”.
I 80érne var der ca. 27 systemer til begyndetrinnet og ca. 20 til mellemtrinnet, og mange af dem solgte godt i flere årtier. Underligt, at det kun er ”Digtning og dansk, litteratur for fjerde”, som er atypisk, og ”Fandango”, der er inddraget, blandt de egentlige, store systemer. Det kunne have været relevant at inddrage andre centrale systemer. De mange systemer blev solgt i store oplag i årtier og brugt flittigt og repræsenterer i højere grad den valgte periode end nogle af de læremidler, Anna Karlskov Skyggebjerg har udvalgt. På side 59 nævnes det i ”Læremidlernes dansk”, at ABC Dansk i første Gyldendal, Danskbøgerne fra Munksgaard og Alle tiders dansk var de mest brugte systemer på begyndertrinnet i 1990érne, og de samme systemer solgte også godt på mellemtrinnet. De er åbenbart ikke tilstrækkeligt populære efter forskerens mening.
Desuden har Anna Karlskov Skyggebjerg overhovedet ikke forholdt sig til et system, som i høj grad kunne passe ind i hendes kriterier for et godt læremiddel til arbejde med skønlitteratur. Jeg tænker på ”Tid til dansk”, som nu lever videre i fornyet udgave med titlen D´dansk. Det er oven i købet med på listen over de mest brugte systemer på mellemtrinnet i ”Læremidlernes danskfag”.
Det fører for vidt at opremse mange andre tidstypiske læremidler, som var repræsentative for perioden og solgte i stort antal.
”Alle de valgte bøger er trykt i flere oplag og er skrevet af forfattere, som har haft stor indflydelse på den førte fagpolitik. Enten har forfatterne en større læremiddelproduktion bag sig, eller også har de været fremtrædende medlemmer af Dansklærerforeningen, de har deltaget i fagpolitiske debatter, eller de har undervist i lærernes grund- og efteruddannelse.”
Med al respekt for de udmærkede læremiddelforfattere, som er nævnt i artiklen, er en lang række læremiddelforfattere og faglige personligheder, som har haft stor betydning for fagets udvikling, fravalgt, selv om de lever op til alle kriterierne eller nogle af dem. At udpege bestemte personer som særligt betydningsfulde uden klare kriterier er her en højst subjektiv sag.
En række væsentlige og værdifulde læremidler er fravalgt: Hug en hæl og klip en tå
Endelig var og er der en række læremidler fra perioden, som var og er af høj kvalitet, og som i høj grad levede op til et dansk dannelsesfag. Nogle af de bedste materialer fra perioden er ikke behandlet i bogen. Hvorfor ikke? ”Mens du skriver” var stort set på alle skoler i Danmark i 90´erne, og selv om det var et materiale til procesorienteret skrivning, rummede det også et syn på tekstarbejde, som i høj grad tilgodeser dansk som dannelsesfag. Desuden var der både i 80érne og 90érne en frodig en underskov af læremidler præget af procesorienteret skrivepædagogik og en receptionsæstetisk tilgang til litteraturundervisning, som i høj grad var kreativ og tilgodeså dansk som et dannelsesfag.
”Tid til dansk” er ikke inddraget. Det bestod på fjerde klassetrin af 3 perler af bøger til 4. klassetrin med titlerne ”Med syvmilestøvler på”, ”Solen går i silkekjole” og ”Tid til stavning”. Poetiske titler. Smukke bøger. Smukt lay-out. Masser af gode skønlitterære tekster og kunstværker, masser af opgaver, som i høj grad lever op til dansk som dannelsesfag. Masser af kreativitet. Systemet gik hele vejen op fra 1. -7. klassetrin og hedder nu i en fornyet udgave D´dansk., som nævnt et af de mest brugte systemer til mellemtrinnet i ”Læremidlernes dansk”. Udvalget af læremidler er skævt, og det er konklusionerne også.
Anvendelsen af Judith Langers teorier er problematisk
Judith Langers litteraturteori, som danner den teoretiske baggrund for de kvalitative analyser, er fremstillet alt for kort og uden en tiltrængt problematisering.
Der mangler en beskrivelse af forskellighederne og lighederne i hendes teorier til de praksisser, som allerede findes i Danmark. Kan man overhovedet få alle hendes kategorier med i et læremiddel? Judith Langers kategori fire, hvor det forventes, at læremidlerne skal føre elever på 4. klasse til på metaplan at se kritisk på egen fortolkning og sammenligne den med andre fortolkninger, er helt urealistisk på 4. klassetrin.
Læremidler fra en helt anden tid vurderes med idealforestillinger hos en litteraturteoretiker fra USA fra i dag, som ikke har forsket i læremidler. For mange år siden indgik de analyserede læremidler i en helt anden kontekst. De fulgte tidens trend og gjorde fyldest i undervisningen, som den foregik den gang. Der mangler et fagdidaktisk mellemled mellem teorien og lærernes litterære praksis. Desuden er jeg uenig med Anna Skyggebjerg i, at Dansk 1976 lagde op til social opdragelse. Nej den lagde op til demokratisk dannelse i en grad, som den sidste udgave af Fælles Mål slet ikke kan leve op til.
Fandango trynes. Hug en hæl og klip en tå
Fandango for 4. klasse er et af de systemer, som udvælges til analyse. Men Anna Karlskov Skyggebjerg vælger udelukkende at bygge sin kritiske analyse på læsebogen, mens hun helt negligerer ”Arbejdsbog A” og ”Arbejdsbog B”, lærervejledningen og ”Fandango 4. Guide til læringsmålstyret undervisning”, der hører til klassetrinnet. En uprofessionel og æreskrænkende måde at behandle forfatternes arbejde på. Nogle af hendes kritikpunkter kan imødegås med henvisning til de 4 bøger til klassetrinnet, hun ikke har fundet det ulejligheden værd at sætte sig ind i. Hug en hæl og klip en tå. Et læremiddel skal vurderes i sin helhed.
Ligeværdig dialog og ikke nedladende belæring er vejen frem
Lærerne, forskerne og forlagene skal føre en ligeværdig dialog om at skabe gode læremidler, der passer til lærernes komplekse verden. Det synes jeg, at forskningen i læremiddel.dk´s regi har mestret på fortræffelig vis. Læremidlerne er et af mange elementer i den komplicerede læreproces, der foregår i klassen, hvor samspillet mellem lærer og elever ofte fører et andet sted hen end det, lærebogens intentioner anviser.
Anna Karlskov Skyggebjergs brug af en kvalitativ metode og hendes uholdbare,grove generaliseringer er ikke vejen frem, hvis der skal komme en frugtbar dialog ud af forskning i læremidler
