Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Skal folkeskolen være en billig kopi?

Vi kan blive inspireret af andre landes skolevæsener, men vi skal ikke kopiere dem

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formål, indhold og indretning af skolerne i de enkelte lande skal gro frem af det menneske- og samfundssyn, de skoletraditioner og forskellige syn på opdragelse og demokrati, som findes i de forskellige samfund. Vi skal ikke underkaste os en international, evidensbaseret besparelsesstandard, men skabe vores egen folkeskole i en åben dialog.

I relation til dette emne har der været flere interessante artikler og debatindlæg på folkeskolen.dk i i forbindelse med OECD-direktør Andreas Scleichers forelæsning på DPU for nylig.

Og så kommer den igen den skyhøje vurdering af Singapore, som også var fremme for 25 år siden og glemt og forladt - troede jeg. I Danmark og Singapore lever vi i meget forskellige verdener og kulturer, og derfor danner en direkte sammenligning bygget på tests og evidensbaseret amerikansk forskning i en helt anden skoletradition ikke grundlag for en  nedladende hævet pegefingeren til folkeskolen i Danmark,.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Før amternes nedlæggelse havde Fyns Amt en udvekslingsforbindelse til University of Milwaukee i Wisconsin, der gjaldt både folkeskolelærere og gymnasielærere.

Amerikanske lærerne, forskere og undervisere på University of Milwaukee, som i denne udveksling kom til Danmark, gav gang på gang udtryk for, at de fandt det danske skolesystem tiltalende, og at de godt kunne  tænke at indføre elementer af det i USA, men det ville være utænkeligt. Hele kulturen og forventninger til og opfattelsen af undervisning var så forskellige i de to lande, at det ikke kunne lade sig gøre. Under mine egne, inspirerende besøg i Milwaukee kunne jeg konstatere det samme den modsatte vej.

Danmark var i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet  ikke kun et insdustrisamfund, men også et samfund præget af en enenestående kultur, der var knyttet til de folkelige bevægelser og til navne som fx Grundtvig, Kold og senere Løgstrup. For slet ikke at tale om arbejderbevægelsens fortjenester. Værdierne fra denne tradition skal ikke nulstilles. De er Danmarks mest unikke bidrag til pædagogikkens historie.

Vi skal ikke have en skole, der passer til Trumps USA, til de brogede skoleforhold i det autoritært styrede Kina eller til Japans og Singapores konkurrencejag.

Vi skal i en demokratisk dialog forme vores eget skolevæsen. Andreas Schleichers konklusioner om det dansk skolevæsen er for billigt generaliserende og må bygge på manglende solid viden om dansk forhold.

OECD er en organisation, som ønsker internationalt samarbejde på bestemte præmisser. Et af hovedformålene er effektivisering af skolevæsenerne, så der kan spares penge og opnås bedere resultater ud fra de kriterier, international evodensbaseret, angelsaksisk forskning opstiller. Vi skal tilpasses en fælles norm domineret af international OECD-forskning.

Lene Tanggard, professor ved Århus Universitet, Bodil Christensen, lektor ved Læreruddannelsen i Ålborg og Leo Komischke-Konnerup har i deres skriverier- også på folkeskolen. dk - beskrevet kreativitetens væsen på en langt mere nuanceret måde end den primitive beskrivelse i Anders Scleichers opfattelse. Kreativiteten må veksle med den nødvendige gentagelse og det lange seje træk af arbejde med fagligt indhold. Kreativitet opstår ikke ved træning i adfærdsmodifikation. Anders Schleichers opfordring til træning  i bestemte personlige kvalifikationer, en adfærdsterapilignende undervisning, er fremmed for den danske skoletradition, hvor samvær om indhold og respekt for elevernes urørlighedszone stadig er en central værdi.

Desværre er Merere Risager på vej ud af politik. Hun har på udmærket måde holdt fast i nogle af de vigtigste værdier i folkeskolen. Jeg mener som hun, at fagene ikke er på retur. De forskellige faglige værdier, metoder og synsvinkler er det sikrereste værn mod antidemokratiske  tendenser, ensidig økonomitænkning og populisme.

Naturligvis skal vi arbejde med centrale, globale problemer tværfagligt. Men tværfaglighed uden faglig balast åbner en ladeport for falske profeter og andre forførere, bl.a. politikere og forskere, som tænker i økonomisk vinding og karriere.

Powered by Labrador CMS