Helge Christiansen
Blog
Afsked med bøger - et stykke kulturhistorie ryger ud
Nå man flytter fra et større parcelhus til en splinterny, lejet bolig, opstår en ubærlig situation. Med blødende hjerte er det nødvendigt at skille sig af med bøger
Da jeg har forfædre i præstestanden i flere generationer, har jeg arvegods af flotte klassiske udgivelser, bl.a. Kierkegaards samlede værker fra 1920 med gotisk skrift, en tibindsudgave af Grundtvig værker fra 1930, Blichers samlede værker fra 1912 og 23 bøger af Dostojevskij osv. osv. Jeg må dog indrømme , at jeg ikke har læst dem alle fra ende til anden Det gælder bl.a. Oelenschlægers tragedier fra 1879, og Vier Bücher von wahren Christentum fra 1727 af den lærde og internationalt ansete teolog Johan Arndt, som Erik A. Nielsen er blevet inspireret af, bl.a. i ”Kristendommens retorik”. Disse smukke klassikere slipper igennem kassationens nåleøje uden vanskeligheder.
Andre værker er også urørlige. Til dem hører alle værker af Martin A. Hansen og Tage Skou-Hansen, to af mine yndlingsforfattere. Det samme gælder andre fag- og skønlitterærere forfattere, som har betydet meget for mig.
Kassationen går især ud over pædagogisk litteratur og læremidler. Der er kun få pædagogiske værker fra 70érne og 80érne, der er relevante i dag. Forbavsende så hurtigt mange nye, pædagogiske sensationer blegner.
Men det er svært at kassere i læremidlerne. Mange af dem har jeg anmeldt og brugt mange timer på siden 1981. Der er perler, som jeg ikke vil kassere: ”Før Nu Tid”, ”Solen går i silkekjole”, ”Mens du skriver”, ”Guld og grønne skove” og andre fremragende værker, skabt af dygtige forfattere og forlagsfolk. De bedste undgår kassationen. Mine egne bøger og øvrige skriverier går også fri. I mange af læremidlerne er der gode, faglige intentioner og ideer. Et kolossalt engagement fra forfattere og forlag er lagt i dem.
Der er ikke en lige linje fra styredokumenter og vejledninger fra Undervisningsministeriet som Dansk 1976 , Dansk 1984, Klare Mål, Fælles Mål og prøvebestemmelser til lærebogsudgivelserne, som produceres over mange år og ikke sådan udskiftes, fordi der kommer nye bestemmelser. Og heldigvis er mange forfattere gået deres egne, ureglementerede veje og lavet pædagogiske nyskabelser, som har inspireret lærere i folkeskolen uden hensyn til skiftende ministerielle retningslinier.
Vi må håbe, at udgivelsen af læremidler i fremtiden ikke bliver så topstyret, at der ikke længere er plads til denne underskov af ureglementerede læremidler, som i mange år har haft stor betydning for den pædagogiske udvikling i folkeskolen.
Der er bøger, som har en særlig tilknytning til personer, jeg sætter eller har sat pris på. Det gælder bl.a. den nu afdøde Hans Jørgen Kristensens bøger. Han var formand for Pædagogisk Landsforening for Orientering og lektor på Zahles seminarium. En meget betydelig personlighed, som var til stor inspiration for rigtig mange lærere over hele landet. Han havde folkeskolen i kroppen og en åbenhed og en evne til at formidle i øjenhøjde, som gjorde ham til et betydningsfuldt pejlemærke i den pædagogiske udvikling - ikke mindst, når det gjaldt faglighed og tværfaglighed. Samtidig havde han dyb teoretisk indsigt. Det er ikke altid en ph.d . og en professortitel , der tæller.
Thorkild Borup Jensens værker går også fri. En gudbenådet formidler med dyb og engageret indsigt i folkeskolen og danskfaget. Et åbent og inspirerende menneske. Der er flere personligheder i den kategori , men jeg stopper her.
”En fortælling om danskfaget” af Birte Sørensen er stadig læseværdig. Det er tankevækkende at genlæse den. Indtil for to årtier siden var det Dansklærerforeningen og andre danskfolk med kærlighed til sprog, litteratur og kommunikation og stor indsigt i faget og folkeskolen, der prægede udviklingen. I dag er der for mange model- og systemryttere og økonomitænkere, der har indflydelse på faget.
Jeg startede med at lave beskrivelser til Landscentralen 1981, og fra 1988 har jeg været anmelder ved Fagbladet Folkeskolen. Det er overraskende at læse, hvad man har skrevet for så mange år siden. Var det virkelig mig, der skrev den anmeldelse i 1983? Uden at man selv lægger mærke til det påvirkes man ubevidst af de perioder, man lever i.
Borup Jensens og Falkenstjernes udvalg for gymnasiet, ”Dansk er mange ting”, ”Tale læse skrive”, ”Skriftlig for..” og ”Skriv dansk” ryger ud. Nis Andersen fortalte mig for mange år siden (en gang i slutningen af 70érne), at da han skulle lave den første udgave af Skriv dansk, fik han at vide, at bøgerne skulle være udformet, så de kunne ligge i lærerens katederskuffe. Ingen forberedelse og intet rettearbejde uden for timerne. Tiderne skifter.
Det er faktisk et stykke kulturhistorie, der ryger ud, men min kone har med et bestemt blik meddelt mig, at jeg ikke kan have alle mine bøger med i det nye hus.
Jeg vil nu fortsætte mine svære valg og glæde mig over de spændende oplevelser, det har givet mig at læse, anmelde og skrive bøger og deltage i skoledebatten over så lang tid. Det lange tilbage- og overblik bevirker, at man ikke sådan lige lader sig løbe over ende i frådende begejstring over nye trends. Mange af dem er varierede gentagelser, forskruede teoretiske konstruktioner og ambitiøse døgnfluer.
