Helge Christiansen
Blog
Hvordan gik det egentlig til, at Anna i 1. b lærte sig at læse?
Dette blogindlæg rummer en historie, der er meget tæt på nutidens virkelige liv. Det handler også om undervisningens kunst og forskningens mange ansigter
Anna går i 1. klasse i en skole i en mindre by i provinsen. Hun kan godt lide at gå i folkeskolen. Hun har en god smag. Hun har lært sig at læse og er meget stolt af det. Hendes læsebog hedder ”Den første læsning”. Lærde mænd og kvinder i København synes, at det er en dårlig læsebog. Men det ved Anna ikke. Så hun læser i den med stor begejstring – også derhjemme efter skoletid, og hun er stolt af at kunne læse op af den for sine forældre.
Bogen ser lidt laset ud. Den bliver holdt sammen med tape. Der er ikke rigtig råd til at købe nye bøger på hendes skole.
Hendes lærer bruger ikke lærervejledningen til ”Den første læsning” ret meget. Hun bruger grundbogen og lærer Anna at læse på sin egen måde. Hun har lavet et klassebibliotek, og klassen er tit på skolebiblioteket for at låne bøger. Anna låner også bøger med hjem, som hun læser sammen med sin far og mor. Hun læser historier og især bøger om dyr.
Anna har en god fantasi, spiller roller i skuespil og er god til at dramatisere. Hun er også på udflugter med sin klasse i den smukke natur uden for skolen og deltager i emnearbejder. Hun elsker, når læreren fortæller både i dansk - og i kristendomstimerne. Hun kan nu fortælle sin bedstefar om, hvordan jorden blev skabt på 7 dage.
Annas forældre synes, at hun får en god læseundervisning, og de kan let følge med i, hvor langt hun er kommet i læsebogen. De synes, at deres barn går i en god skole.
Forskning kan ikke direkte fortælle lærerne, hvordan de skal undervise
Annas undervisning er et godt eksempel på gode dannelsesprocesser, og hun viser ikke tegn på fantasiløshed og manglende kritisk sans på grund af sin læsning i ”Den første læsning”.
Historien er ikke helt autentisk, men det er meget tæt på. Der er langt fra forskernes forum til en 1. klasse i folkeskolen.
Jeg deltog i sidste uge i en konference på DPU med titlen ”Dannelse i/og/eller uddannelse” med Jens Erik Christensen, Steen Nepper Larsen og Lars Geer Hammershøj, DPU. Inspirerende. Den dannelse, den dannelse. Der er så mange, der bruger ordet i den aktuelle debat og i forskellige betydninger.
I samme lokale deltog jeg i en lang forelæsningsrække med professor på Danmarks Lærerhøjskole K.B. Madsen for mange år siden, Den gik i en neobehavioristisk retning. Han var også værd at høre på.
Den sande videnskab har mange ansigter, men ingen forskning – heller ikke den evidensbaserede – kan direkte fortælle lærerne, hvordan de skal mestre den kunstart, det er, at få en undervisning til at lykkes i det komplekse og uforudsigelige spil i den enkelte, konkrete klasse.
Kloge ord af en forsker
Thomas Illum Hansen, chef for Nationalt Videncenter for Læremidler skrev i forlængelse af debatten om ”Den første læsning” på folkeskolen.dk:
……”Af samme grund har filosofisk analyse og didaktisk forskning brug for hinanden. Ikke mindst i et land, hvor man har valgt at privatisere store dele af vores vidensproduktion og outsource den til konsulenthuse. Alternativet er for mig at se en mere sofistikeret empirisk forskning, hvor didaktisk-empiriske og pædagogisk-filosofiske miljøer er i dialog med hinanden. …. Første skridt kunne være en dybere respekt for, at analyser på forskellige niveauer og ud fra forskellige perspektiver kan have hver deres berettigelse. Læremiddelanalyser kaldes ofte lidt nedladende for skrivebordsanalyser, men de bidrager med vigtig viden om design, værdier og intentionalitet i læremidler. En viden, der kan sættes i perspektiv af empiriske undersøgelser, men som ikke desto mindre har sin egen berettigelse. Filosofisk analyse beskyldes ligeledes for at være spekulativ. I min optik er der tværtimod tale om en afgørende grundlagsdisciplin. Den er ikke afhængig af empiriske undersøgelser, da den udspringer af en førstepersonlig, almengjort erfaringsdannelse, men den kan bruges til at berige den empiriske forskning som kritisk korrektiv og refleksiv analyse af grundlaget for empiriske undersøgelser”.
