Helge Christiansen
Blog
Topstyret danskvanvid
Ministeren, embedsmændene og KL tromler stadig alle indsigelser mod og debat om ny Fælles Mål ned til skade for danskfaget, den faglige kvalitet og eleverne
Tak til de modige
Tak til Sten Larsen for serien om den manglende sammenhæng mellem folkeskolens formål og de øvrige bestemmelser om folkeskolen. Tak til Jeppe Bundsgaard, Lene Storgaard Brok og Henriette Langkjær, fordi de har undsagt den endelige udgave af Fælles Mål i dansk. Meget modigt, at de tør protestere mod magtens arrogance.
Gælder ytringsfriheden kun for pensionister?
Jeg har mange gange fået at vide, at jeg som pensionist er i en heldig situation. Ytringsfriheden gælder stadig for mig. Jeg kan uden omkostninger skrive, hvad jeg mener. Ingen kan tage min pension. Flere og flere undervisere, forskere og universitetsfolk og organisationsfolk fortæller mig, at både forskere og skribenter i stigende grad indretter deres skriverier efter, hvad der gavner deres karriere. Det gælder om at please de magtfulde ledere, embedsmænd og bevillingsmyndigheder. Om det er korrekt, ved jeg ikke, men hvis det er, kan det næppe være med til at fremme kvaliteten i undervisningen. Det kunne være interessant at høre, om andre har oplevet noget lignende.
Under alle omstændigheder er det modigt af de tre protesterende medlemmer af udvalget, at de tør sige de magtfulde embedsmænd midt imod.
Skæv sammensætning af læseplansudvalget
Jeg kan ikke benægte, at udvalget, der har skrevet ny Fælles Mål, har kvalifikationer, men sammensætningen er ensidig, og fremragende fagpersoner, der repræsenterer andre tendenser i faget end Undervisningsministeriets, er fravalgt. Det gælder bl.a. fravalg af Dansklærerforeningen.
De fagligt mangelfulde ny Fælles Mål i dansk
Topstyringen har indtil nu ført til ny Fælles Mål i dansk, der er beskrevet efter en skabelon og i et sprog, der ikke passer til danskfaget. Ved afprøvning af Ny Fælles Mål fornylig var dansklærerne utilfredse bl.a. med det fagsyn, som ny Fælles Mål repræsenterer.
Fraværet af en fagdidaktisk dialog
Jeg har før skrevet om et såkaldt dialogmøde i Undervisningsministeriet, hvor ”jævne”, praktiserende dansklærere kunne komme med deres mening. Helene Hoff, som var den magtfulde repræsentant for Undervisningsministeriet, demonstrerede ved den lejlighed en rystende mangel på viden om fagdidaktik i dansk og syntes ikke at være interesseret i en reel dialog.
På Dansklærerforeningens årsmøde i Odense i maj gennemgik udvalgets formand, Lise Voigt i en lang omstændelig gennemgang de Ny Fælles Måls fortræffeligheder og postulerede en bred enighed i alle kredse, en enighed, som andre ikke oplever. Meget belejligt talte hun så længe, at der ikke var tid til spørgsmål. Heller ingen dialog her.
En kvalificeret fagdidaktisk tænkning er sat ud af kraft
Jeg må desuden konstatere, at kvalificeret fagdidaktisk tænkning i forbindelse med de ny Fælles Mål er sat ud af kraft. Man tager udgangspunkt i skabeloner, læsetest og anvendelighed i en it-sammenhæng og ikke i en diskussion af fagets formål, dets metoder og indhold. Derved går vigtige faglige kvaliteter tabt.
It bliver promoveret og anbefalet massivt, uden at der er forskningsmæssigt belæg for, at det virker. Men anvendelsen af it kan føre til besparelser og er egnet til massiv overvågning og kontrol.
It kan føre til fremragende fremskridt i undervisningen, hvis brugen af området bygger på solid forskning, grundige fagdidaktiske overvejelser, refleksion over praksis og kritisk vurdering. Det er dokumenteret, at mange af de it-læremidler, der produceres i dag, langt fra har den tilstrækkelige kvalitet, men de postes alligevel ud på markedet i massevis. Eleverne spilder masser af tid på i fremskridtets navn at arbejde med disse læremidler.
Undervisningsministeriet lægger åbenbart kun vægt på evidensbaseret forskning, når det er politisk belejligt.
Så har jeg for længst overskredet de 200 ord, som Sten Larsen anbefaler. Fortsættelse følger.
