Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Har systemer til dansk en tilstrækkelig kvalitet?

Fem eksperter har i forbindelse med Danmarks Lærerforenings læseprojekt udarbejdet nogle epokegørende analyser og vurderinger af 5 dansksystemer til mellemtrinnet, og de påpeger mange væsentlige mangler. Tjekkene er lagt ind på rubrikken Læremiddeltjek.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I analyserne har forfatterne bl.a. taget stilling til, om systemerne ruster eleverne til at læse mange typer af tekster, og om de tilgodeser arbejdet med elevernes sprog- og læseforståelse.  Modellen til analyse af læremidler med det uhøjtidelige navn Læremiddeltjek er blevet anvendt til analyse af følgende systemer til dansk på 5. klassetrin: Fandango, d´dansk, Danskfaget.dk, Pegasus og Plot.

Tidligere er der udarbejdet lærermiddeltjek af 5 læremidler til kanonlæsning i overbygningen og 5 læremidler til matematik. Disse tjek befinder sig også på folkeskolen.dk. Jeg kan anbefale alle, der har interesse for læring i folkeskolen, at studere og diskutere tjekkene grundigt.

Er der i Danskfaget.dk for løse genredefinitioner, en manglende progression og mangler der et klart fælles fag- og læringssyn og en konsekvent udnyttelse af multimodale muligheder?

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Er der for lidt stof til systematisk træning af faglig læsning, et for ensidigt tekstvalg og en lidt for ensartet metode til gennemgang af litterære tekster i d´dansk?

Er Fandango for ensidigt i sit stof og metodevalg, og mangler det en opdateret læse- og litteraturpædagogik?

Hvorfor er der ikke en højere grad af differentiering i opgaverne til den enkelte elev i Spot? Og hvordan kan eleverne lære medbestemmelse og selvstændigt arbejde, når alt i alle detaljer er fastlagt af lærebogsforfatterne?

Det er nogle af de kritikpunkter, der kommer frem i analyserne. Men der nævnes også mange kvaliteter ved de beskrevne læremidler.

Jeg vil selv tilføje endnu et par spørgsmål:

Hvorfor er de tosprogedes baggrund, liv og kultur overhovedet ikke til stede i alle systemerne?

I en verden, hvor udviklingen går meget hurtigt, kan et system da tilbyde en opdateret viden og et dækkende indhold, der omfatter hele faget? Ikke efter min mening. Et system vil aldrig dække det hele og aldrig være helt opdateret. Systemerne har en lang produktionstid og giver først et solidt overskud på et tidspunkt, hvor dele af indholdet allerede er forældet. Brug af læremiddeltjek kan give anledning til overvejelser om, hvordan fremtidens læremidler skal se ud og gøre op med systemernes indbyggede inerti.

Tjekkene af de fem systemer er meget veldokumenterede og tyder på stor grundighed og faglig ekspertise. Nogle af tjekkene er skrevet i et letforståeligt fagsprog, i andre kniber det lidt med formidlingen. Den bliver undertiden for knudret og indforstået. Tjekkene skal kunne læses, så en bred kreds af læsere, der er interesseret i folkeskolen, kan få udbytte af dem- også hvis man ikke har læremidlet til rådighed. Den implicitte læser synes undertiden ikke at være lærere og lærerstuderende.

Selv om fagligheden er i orden, betyder det naturligvis ikke, at forfatternes konklusioner er en indiskutabel sandhed. De udmærkede faglige beskrivelser kan danne udgangspunkt for en diskussion af læremidlerne og også den pædagogik, de bygger på.

Har lærerne tid til at bruge det analyseapparat, som læremiddeltjek benytter sig af? Modellen er omfattende, og mange vil bruge den på den måde, at man udvælger de aspekter i modellen, der i den konkrete kontekst er særligt aktuelle.

En ny og enklere model til den travle hverdag bør udvikles. Samtidig bør den nuværende, komplicerede og inspirerende udgave forbedres. Den er vedlegnet til læreruddannelsen, efteruddannelse af lærere, til grundigt arbejde i et fagteam, når større indkøb af læremidler skal foretages, og når lærerne skal lægge en fælles linje i deres danskundervisning.

Til forlagsmedarbejdere er den et uvurderligt redskab. Den kan bruges ved planlægning og færdiggørelse af nye projekter. Forlagene er naturligt nok stærkt præget af de afgørende salgstal på bundlinjen.  Økonomiske og salgsmæssige hensyn vejer undertiden lige så tungt  som faglige og pædagogiske kvaliteter. Den kritiske bevidsthed, Læremiddeltjek kan udvikle hos lærerne, kan få dem til at forlange bedre læremidler.

Nationalt Videncenter for læremidler har påpeget, hvor styrende læremidler er i undervisningen. En formulering af en læremiddeldidaktik er nødvendig, hvis der ikke skal spildes enorme summer på fejlindkøb. Og selv om det selvfølgelig altid er muligt at bruge forældet og mangelfuldt materiale, hvis læreren har det fornødne overblik til at kompensere for manglerne ved en såkaldt redaktisering, er der god grund til at holde sig til nyanskaffelse af læremidler, der fagligt og pædagogisk er tidssvarende og passer til lærernes, elevernes og forældrenes forudsætninger og til skolekulturen der, hvor man er. Her mangler der i Læremiddeltjek et parameter, der støtter lærernes overvejelser over, hvilken kontekst læremidlet skal indgå i.

Thomas illum Hansen og Jeppe Bundsgaard har i forbindelse med et bestillingsarbejde for KMD udarbejdet modeller til vurdering af digitale læremidler. Jeg har flere gange efterlyst en sammentænkning af Læremiddeltjek og de digitale modeller og en forklaring på, hvorfor principperne i Læremiddeltjek afviger så markant fra modellen til vurdering af digitale læremidler. En form for konsensus i begrebsapparatet er nødvendig, hvis sådanne modeller skal slå igennem i lærernes praksis.

Den grundige tilgang til analyse og vurdering af læremidler er et stort fremskridt, når det gælder at forbedre elevernes læring i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS