Helge Christiansen
Blog
Den historiske dimension i dansk og tidens brutalitet
Arbejde med ældre tekster og perioder er afgørende for elevernes læring og dannelse. Samtidig er det et af de mest spændende områder, man kan arbejde med i faget
Der er mange muligheder for at gøre dette aspekt af faget inspirerende: tværfagligt samarbejde med historie, genrelæsning på tværs af tidsaldre, forfatterskabslæsning, biografisk læsning, periodelæsning, oplevelse af steder, der har tilknytning til litteraturhistorie, dramatisering, gendigtning af ældre tekster i nye genrer og inddragelse af digitale medier osv. osv.
Det er et vigtigt aspekt af elevernes dannelse, at de oplever det fremmedartede i ældre tekster og ser deres eget liv i et nyt lys og i et fremtidsperspektiv.
Her kommer en historisk oplevelse, jeg havde en sommerdag på en kirkegård i Vendsyssel for et år siden.
Tidens brutalitet
Kirkegården og den gamle landsbykirke i baggrunden ånder fred, idyl og skønhed. Mange af de mennesker, der ligger her, har jeg kendt. For 50 år siden forlod jeg egnen. Når jeg vandrer på kirkegården, bliver jeg dybt berørt. Det gør fysisk ondt i hjertet.
Der har ikke været terroraktioner på egnen og andre former for voldsomme skyderier. Der har ikke været naturkatastrofer, ikke epidemier, som medførte masseudryddelser. Antallet af mord er begrænsede. Men mange af dem, jeg kendte engang, ligger her alligevel. Slagtermesteren, som til min præstefars store fortørnelse blev menighedsrådsformand, selv om han var socialdemokrat og aldrig gik i kirke. Indre Missions fyrtårn, som var sikker på, at han og hans familie var omvendt og frelst og havde billet til en sikker placering i Himlen. Og der ligger nogle af mine gamle lærere, og de to magtfulde personer, der på en mindre pæn måde kæmpede om magten i sognet. Ved gravstene mindes jeg om livsforløb - og genoplever fortællinger.
Og nu er alle rævestregerne, forelskelserne, skandaløse utroskaber, magtkampene, dobbeltspillet og glæden ved fælleskabet og en fælles kultur bare borte. Fra 1943 til 1962 begravede min far alle de døde i sognet. Han tvivlede som mange af sine sognebørn ikke på Himmel og Helvedes eksistens og på en fremtidig dommedag.
Tiden har brutalt fjernet de mennesker, jeg kendte. Lige så stille er de forsvundet. Ned med dem alle- frelste og syndere - uden den store dramatik. Tidens ubønhørlige brutalitet.
Det gik først nu for alvor op for mig, at en epoke, jeg havde levet i som barn og ung, var slut.
De historieløse fælles mål
Elevernes udgangspunkt og verden er en helt anden end min, og de skal naturligvis opleve historiens vingesus på en anden måde end i form af nostalgiske tilbageblik. Men også for dem er det vigtigt, at de erhverver en historisk bevidsthed og får oplevelser og viden i historisk regi som et nødvendigt led i deres demokratiske dannelse. Men i kompetencemålene for dansk står der intet om den historiske dimension. Først efter 6. klassetrin behandles emnet i færdigheds- og vidensmålene: ”Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid”,” Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid”. ”Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid” og ”Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle, litterære perioder”.
Efter 9. klasse står der: ”Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og dansk litteraturs kanon. ” ”Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og dansk litteraturs kanon”. Derudover er der et bilag med opremsning af kanontekster. Flade og upræcise formuleringer. Et stereotypt og fantasiløst sprog.
I læseplanen behandles det litteraturhistoriske lige så sporadisk - mest knyttet til omtale af den litterære kanon og omtale af brug af ældre tekster i forbindelse med beskæftigelse med temaer og til sammenligning af sprog fra forskellige sammenhænge.
Der står intet om begrundelsen for og værdien ved at læse ældre tekster eller om at arbejde med litteraturhistorie, og der foreslås gang på gang arbejde med temaer, som litteraturen skal belyse. Der er altså en overvægt at forslag til at undervise med litteratur, ikke meget om at undervise i ældre litteratur.
Den litterære kanon - som er et udtryk for et forældet, klassisk dannelsessyn – virker som vraggods fra en værdikamp, som skabte voldsom ophidselse for nogle år tilbage som led i den borgerlige regerings værdikamp, som blev sat i værk i begyndelsen af Anders Fogh Rasmussens regeringstid og førte til en demokratikanon, en kulturkanon og en litterær kanon.
Det historiske i dansk set i et samfundsperspektiv
I bogen ”Angsten for opdragelse - dannelse set i et samfundsetisk perspektiv” af Per Bjørn Foros og Arne Johan Vetlesen, to norske forskere, diskuteres indhold og værdier i børns og unges liv. Truende, globale og lokale samfundsproblemer gør det nødvendigt.
Bogen er et aktuelt modspil til mange af de tendenser i opdragelse og undervisning, som udfolder sig både i Danmark og Norge. Den taler for en fremadrettet rekonstruktion af begrebet dannelse. Den er engageret, inspirerende og aktuel- ikke mindst på grund af den nye skolereforms nedtoning af beskrivelser af eksemplarisk indhold, dannelse og værdier og opprioritering af konkurrencetænkning og effektivitetsmålinger.
Den historiske dimension nævnes stadig i formålet for dansk, men den bliver stadig nedprioriteret i folkeskolen og de på videregående uddannelser fra centralt hold. Jeg håber, at lærere fortsat vil undervise levende og spændende om det historiske i dansk, og at forlagene fortsat vil udgive læremidler til dette område som et værdifuldt emne i elevernes læring og demokratiske dannelse.
