Helge Christiansen
Blog
Moderetninger - inspiration eller mareridt?
Hvordan forholder man sig til moderetninger og får mest muligt ud af dem?
Mange har en tendens til at betegne nye tendenser i pædagogikken, de er modstandere af, som moderetninger– og ikke dem, der har deres sympati. Jeg har oplevet nogle af de tendenser, som i debatten på folkeskolen.dk betegnes som moderetninger, både som en inspiration og et mareridt.
Dannelsestradition og højskolebevægelsen
Mit udgangspunkt er præget af dannelsestraditionen inden for mit fag dansk og af interesse for sprog, litteratur, historie og religion. En væsentlig bølge i den danske skoletradition, nemlig højskoletraditionen, har givet mig nogle af mit livs største oplevelser. Jeg var elev på Askov højskole i 6 måneder i slutningen af 60´erne og havde bl.a. Tage Skou Hansen, Niels Højlund, K.E. Løstrup, Ole Wivel og Knud Hansen som undervisere - mit livs mest udbytterige undervisningsforløb. Uden nogen form for tests og evaluering. Senere var jeg højskolelærer på en højskole, hvor det i lige høj grad drejede sig både om kundskaber og elevernes dannelse.
Åbenplanbølgen
Første moderetning, jeg løb ind i, var åbenplanbølgen, omkring 1970. Fuld af engagement kastede unge lærere på min skole – ildsjælene - sig ud i helt nyt eksperiment inspireret fra USA og England. Stor begejstring, masser engagement og oplevelser, stuidiekredse, besøg på skoler i Norge og England og besøg af TV og af Politiken. Og vores inspektør forklarede den legendariske tv-journalist Flemming Madsen: ”Hvis en elev en dag er træt, skal han have lov til at hvile sig, så når han har hvilet sig, er han klar til lære igen”. En optimistisk tro på elevernes motivation som den væsentligste drivkraft. God undervisning – en åbenplanundervisning i tilpasset form. En oplevelse, jeg ikke ville være foruden.
Men åbenplanideen døde ud. Medieopmærksomheden forsvandt og samtidig skoleforvaltningens og ledelsens begejstring for projektet. . Nogle af de engagerede ildsjæle brugte projektet til avancement og i løbet af få år var fornyelsen væk. Det teoretiske grundlag var også for spinkelt.
Det kræver systematisk støtte og opfølgning og integration i hele skolens liv og dialog med alle lærerne, hvis nye tendenser skal blive varige. Desuden medførte elevernes stor valgfrihed, at mange svage elever ikke fik nok udbytte af undervisningen. Derfor endte åbenplanforsøget som en kortvarig modebølge.
Projektarbejde og faglighed
Næste bølge, jeg red på, var projektarbejde. K
nud Illeris var en afgud i begyndelsen af 70´ene. Problemorientering og deltagerstyring var sagen. Projektarbejdsbegejstringen levede et dobbeltliv. Nogle ville bruge den til at lave samfundet om, andre til at kvalificere eleverne til så effektivt som muligt at deltage i erhvervslivets nye arbejdsformer, og endelig var der lærere, som bare gerne ville lave en mere spændende, tværfaglig undervisning, der implicerede megen udadvendt virksomhed i det omgivende samfund.
Sammen med Marianne Jelved skrev jeg en afsluttende kandidatopgave til cand.pæd, studiet med følgende titel: ”En diskussion af, hvorledes faget dansk kan indgå i projektarbejde på 3.-5. klassetrin”.
Stort udbytte for mig som lærer. Teori og praksis hang sammen. Men interessen for projektarbejde kølnede af, og andre former kom på mode. Projektarbejde måtte supleres med andre undervisningsformer, hvis eleverne skulle have det fulde udbytte af undervisningen.
Modebølgerne ruller stadig hurtigere - både til skade og gavn
Og så fulgte alle de modebølger, som jeg som konsulent både ved Fyns Amt og Danmarks Lærerhøjskole blev involveret i. I 1980´erne kreativitetsbølgen, Gardner og de mange intelligenser og ansvar for egen læring. Og så kom de internationale læseundersøgelser i 90´erne med hysterisk fokus på færdighedsindlæring. SKUB-projektet og Haabobegejstringen førte en overgang til, at en strøm af interesserede VIP´er tog på besøg til Sverige. Masser af spildte penge til studierejser - og mangelfulde projekter.
Folkeskolen år 2000
Folkeskolen år 2000 med dens begyndende målstyring og dens klare mål orkestreret af Margretehe Vestager førte til, at jeg en kort periode var udlånt til Undervisningsministeriet. Nu var New Public Managementbøgen slået igennem, og målstyringen satte langsomt ind med relationsmodeller, hvor kategorien indhold, ikke eksisterede, og forvaltninger vejrede muligheder for evaluering, kontrol og besparelser. Det var tiltrængt, at lærerne blev opfordret til at blive bedre til at evaluere og formulere mål på det tidspunkt, men top-downstyringen gik for vidt.
Modebølger og kritisk refleksion
Jeg piskede rundt i hele Fyns Amt og implementerede Undervsiningsministeriets intentioner - også i forbindelse med Dansk 1976, Dansk 84 og de følgende bestemmelser for dansk. På det tidspunkt kunne jeg tillade mig at forholde mig kritisk til de nye modebølger uden at blive fyret. Utænkeligt i dag. Mine arbejdsgivere, skolelederne og forvaltningerne var ikke altid så begejstrede for min selvstændighed.
I mange af modebølgerne var der smukke og inspirerende tanker, men de blev ofte en plage for både lærere og konsulenter. Det gik for hurtigt, de var for overfladiske, skete top-down og blev ikke kritisk reflekterende implementeret i den allerede eksisterende skoletradition. Desuden hang moderetningerne ofte sammen med politikeres ambitioner og pædagogiske ildsjæles sans for avancementsmuligheder. Og bevillingerne fulgte ikke med.
En voldsom skoleudviklingsbølge med forskelligt teoretisk fortegn var jeg også involeret i.
Hvorfor blev der ikke reageret massivt mod læringsmålstyringen og andre modebølger noget før?
Læreringsmålsstyringen er den sidste bølge. Jeg har forholdt mig til den som anmelder, blogger, debattør i pressen og som forfatter. Det er mig ubegribeligt, at så mange politikere, så mange forskere, så mange undervisere i læreruddannelsen, så mange journalister så længe forholdt sig tavse i forhold til skolereformens svagheder og de ny Fælles Måls spændetrøje. Det må også være på grund af taktiske og karrieremæssige hensyn, at modebølger ofte får så let spil.
Nye tendenser kræver kritisk vurdering, refleksion og implementering i den eksisterende skoleskultur, resurser og gode rammer - eller afvisning. Hvis de påtvinges oppe fra og ned, vil de hurtigt dø ud og i et historisk perspektiv blive betragtet som moderetninger, der ofte spildte lærernes tid og skadede mere end de gavnede.
Ps.Modebølgerne i danskfaget vil jeg muligvis vende tilbage til senere.
