Helge Christiansen
Blog
Bedre skrivning gennem dialog
Et norsk forskningsprojekt åbner døre til en effektiv undervisning i skriftlighed og til udvikling af lærernes faglige kompetencer
Deltagelse i et årsmøde med klingende norsk ved en fejltagelse
For et par år siden meldte jeg mig til et kursus i Dansklærerforeningens regi med et spændende program.
Det var en fejltagelse. Jeg var ikke klar over, at jeg havde meldt mig til årsmøde for undervisere på læreruddannelsen. Men kurset var inspirerende med lødige og aktuelle oplæg og diskussioner, så derfor har jeg år efter år gentaget fejltagelsen og med stort udbytte deltaget i de følgende årsmøder. Faglige fællesskaber, hvor man frit og dybtgående kan diskutere dansk og danskundervisning, er uvurderlige - både på læreruddannelsen og i folkeskolen. Årsmødets tema var sammenhængskraften i danskfaget – et aktuelt emne, da danskfaget på alle niveauer er truet.
Programmet omfattede bl.a. oplæg ved Theo Van Leeuwen, australsk forsker nu gæstelærer på SDU og Synnøve Matre fra Trondhjem. Jeg vil koncentrere mig om at beskrive sider af det forskningsprojekt, hun har været involveret i, Normprojektet.
Normprojektets definition af literacy
Synnøve Matre tog udgangspunkt i en definition af Literacybegrebet. Literacy handler om at skabe mening i og gennem tekster – ved hjælp af forskellige semiotiske resurser. Det handler om en kommunikativ praksis. Det handler om påvirkning af den måde, vi tænker og forstår på, men også om demokratisk deltagelse og medbestemmelse i samfundet, om myndiggørelse og om opbygning af en identitet.
I hendes definition indgik critical literacy, der er en forudsætning for dannelse.
Mange har således forladt et snævert literacybegreb, der kun går på tekniske sider af læsning og skrivning,
Skriftlighed - et forsømt område
Den massive indsats for at forbedre elevernes standpunkt i læsning i Danmark og Norge modsvares ikke af en tilsvarende indsats på skriftlighedens område – og slet ikke i alle fag. Elevernes skriftlighed i alle fag må udvikles, og eleverne skal beherske flere genrer. Lærernes vurdering er sjældent eksplicit formuleret. De mangler et fælles fagsprog, og de har meget forskellige og mangelfulde opfattelser af, hvad det er rimeligt at forlange af eleverne på forskellige klassetrin. Projektet viste, at der var store spring i lærernes vurdering af de samme elevtekster.
Projektet beskrevet ultrakort
Forskningsprojektet var omfattende. I det indgik 50000 elevtekster fra elever fra 3.-7 klasse på 20 skoler. 4 kontrolskoler var også inddraget i projektet.
Lærerne udviklede først i dialog med forskerne i fællesskab forventningsnormer til de enkelte klassetrin og et fælles fagsprog. Alle fag var inddraget.
De opstillede normer og det fælles fagsprog i undervisningen blev anvendt i vurderingen af elevernes tekster. I denne fase indgik perioder med kurser, og alle typer af skriftlige tekster blev inddraget. 5500 elevtekster blev vurderet intensivt.
Kort og godt om resultaterne
Eleverne blev fulgt over to år og gjorde langt større fremskridt, end man kunne forvente. Der var markant forskel på resultaterne på de skoler, som var inddraget i projektet sammenlignet med kontrolskolerne.
Elevernes store fremgang kunne ikke forklares ud fra køn og social baggrund og ud fra hvilken skole, de gik på. De afgørende faktorer var skriveopgavernes præcise og konkrete formulering, lærernes bevidste modellering i forbindelse med arbejdet med de forskellige teksttyper og måden skriveundervisningen i de enkelte klasser blev organiseret.
Lærerne har fået et sprog om skriftlighed og redskaber til vurdering i alle fag. Skrivehjulet, som er udarbejdet af norske forskere, er en af de centrale modeller i projektet. Det hjælper lærerne med at strukturere deres undervisning og giver dem større tryghed i deres arbejde. De forholder sig mere nuanceret og positivt til forskellige aspekter i elevernes tekster.
Samtalens betydning
Samtalen har været et overset element i literacy. I dette forskningsprojekt har forskeres og læreres samtaler været af afgørende værdi.
Aktionsforskning og dialog
Projektet er et fremragende eksempel på forskning, der tager lærernes erfaringer alvorligt og gennem dialog udvikler elevernes kompetencer. Samtidig kan det føre til langtidsholdbare forandringer i lærernes faglige undervisning. I Danmark er Ishøjprojektet, der fornylig blev anmeldt på folkeskolen.dk, et lige så fremragende eksempel på samme fremgangsmåde.
Projektet fortsætter for de implicerede lærere, og dets succes betyder, at metoden nu gennemføres andre steder i Norge.
