Helge Christiansen
Blog
”Kommuner køber ny teknik til skoler i blinde”
Vurdering af digitale læremidler er blevet et varmt emne. Hvordan kan man sikre, at der er kvalitet i indkøb og anvendelse af digitale læremidler i Folkeskolen?
Rubrikken ovenfor stammer fra forsiden af det højt respekterede Kristeligt Dagblad. Kommunernes indkøb af ny teknologi til undervisningen er for alvor blevet et emne, der har bred interesse. Kritikken raser mod den måde, stat og kommuner bruger mange millioner til digitale læremidler.
Forlagene
s produkter på området er af svingende kvalitet.Det er vigtigt, at forskere tør forholde sig kritisk til it-begejstringen og peger på, at det er nødvendigt, at der udvikles en ny didaktik, der kan styre anvendelsen af digitale læremidler. De må ikke blive læremidler, som til forveksling ligner boglige læremidler, bort set fra at de præsenteres i digital form.
ForlageneForlagenes chefer har meddelt, at de ikke er i stand til at producere de avancerede læremidler, pædagogiske it-eksperter kunne ønske sig, for lærerne vil ikke købe dem. Her har vi forlagenes problem i en nøddeskal. De skal tjene penge, og selv om forlagene generelt er kvalitetsbevidste, sælger de også forældede og middelmådige læremidler, hvis der er penge i dem. Se bare på Alineas og Gyldendals liste over læremidler til salg. Man får næsten nostalgiske tårer i øjnene, når man på forlagenes hjemmesider ser titler som ”Læs og forstå”, ”Dansk i femte”, ”Ny skriftlig for femte” og ”Søren og Mette”, læremidler, designet før verden gik af lave.
Digitale læremidler kan skabe engageret læring
Men den digitale front er slet ikke kun præget af den rene elendighed. Fagbladet Folkeskolens nr. 19 med titlen ” Lærerne løfter undervisningen digitalt” er et professionelt og inspirerende kik ind i eksempler på undervisningssituationer, der emmer af lærelyst og energi, og hvor digitale løsninger åbner nye muligheder for engageret og fagligt kvalificeret læring. En god inspiration til at komme i gang med dette felt.
En model til evaluering af læremidler
Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard har spillet en central rolle i debatten om kvaliteten i digitale læremidler og har også udgivet hæftet ”Evaluering af digitale læremidler”, oprindeligt udviklet i forbindelse med et bestillingsarbejde fra KMD.
Hvis der skal udvikles kvalificerede, digitale læremidler, kræver det først og fremmest, at lærere i folkeskolen og på læreruddannelsen og de lærerstuderende tilegner sig en ny didaktik og vurderingskriterier, som tager udgangspunkt i det faglige og pædagogiske felt og ikke i det teknisk smarte. Når lærerstuderende på linjefag i dansk på deres studie har analyseret mange tekster ud fra forskellige synsvinkler og modeller, vil de til sidst have en fremgangsmåde siddende i hoved og krop, som de kan anvende- ikke som et skema, der slavisk følges fra A til Z, men som et fagligt beredskab, de kan trække på i forskellige, faglige forløb. De kan intuitivt eller reflekteret inddrage de dele af deres viden, der er aktuel i en bestemt kontekst..
På samme måde kan fremgangsmåder til vurdering af boglige og digitale læremidler blive et tilegnet beredskab hos lærere og lærerstuderende. Det vil også medføre, at de vil kræve læremidler af høj kvalitet af forlagene.
”Evaluering af digitale læremidler” er et vigtigt skridt mod en kritisk analyse og vurdering af digitale læremidler. Der er i hæftet fem modeller til forskellige former for digitale læremidler. Nogle parametre går igen i de fleste af dem: indhold, differentiering, omfang, tilgængelighed, læringsudbytte, genbrugelighed, brugervenlighed. De fem første hører til velkendte didaktiske kategorier, de sidste går mere på, hvad læremidlet rummer af muligheder rent teknisk.
Et forklaringsgab
Jeg vil anbefale alle at læse hæftet og at være med til at diskutere det. Det er et skridt på vejen, men der er også mange punkter, der kan diskuteres. Kategorierne kræver en grundigere forklaring, og umiddelbart virker nogle af kategorier og spørgsmål inkonsekvente på mig.
Og hvordan forholder denne model sig så til Læremiddeltjek? I Læremiddeltjek fastholdt forfatterne, at det var afgørende, at man følger en bestemt rækkefølge begyndende med tilgængelighed, progression og differentiering og sluttende med legitimitet.
I den digitale model begynder forfatterne på god gammel Carl Aage Larsen´sk facon med indholdet og går derefter videre kategorier, der handler om organisering af undervisningen. I den digitale udgave må man modsat læremiddeltjek gerne springe rundt i parametrenes rækkefølge og inddrage de parametre, der er mest relevante i den aktuelle sammenhæng.
Den pædagogiske og faglige vurdering er i forhold til læremiddeltjek skrumpet voldsomt ind, mens tekniske parametre som genbrugelighed og brugervenlighed er tilføjet.
Ved lanceringen af læremiddeltjek understregede projektlederne, at det skulle kunne bruges til alle typer af læremidler. I modellen til digitale læremidler er der markant forskel på modellerne. Det gælder fx modellen til vurdering af æstetiske tekster, skønlitteratur, film og computerspil, modellen til funktionelle læremidler og modellen til plastforme.
Der er nogle store forklaringsgab i dette omfattende redskab og et endnu større afklaringsproblem problem i forhold til Læremiddeltjek, hvis fundament er beskrevet så grundigt i bogen ”Fælles Mål og Midler.”
Ros til vurderingsmodellerne som et kvalificeret udspil til dialog om kvalitet i digitale læremidler.
