Helge Christiansen

Blog

Så kom den søde, glade, lyse eksamenstid

Hvordan har læreruddannelsen det? Hænger den sammen med folkeskolens liv og undervisning? Jeg har nogle gange om året mulighed for at kigge med på sidelinjen som beskikket censor i dansk, og det er inspirerende og lærerigt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som pensionist er det et privilegium at kunne vælge og vrage mellem de opgaver, man påtager sig, og stoppe, når de bliver for kedelige eller problemfyldte. Blandt de opgaver, jeg stadig holder fast i, er censuren ved læreruddannelsen i dansk. Jeg tror nok, det er i 30 år, jeg har været censor på dette område.

Der har været en livlig debat om kvaliteten i læreruddannelsen tidligere på sæsonen på folkeskolen.dk. Hvordan har udviklingen så efter min mening været i de sidste ca. 30 år?

I dag er de studerendes fremlæggelser og de skriftlige besvarelser præget af, at uddannelsen i langt højere grad end tidligere er rettet mod folkeskolens praksis. Der er en relevant sammenkædning af fagdidaktik, pædagogisk teori og den praktiske tilrettelæggelse i skolen. Et stort fremskridt. Opgaverne og eksamensformerne er relevante og egnet til at vurdere de studerendes kompetencer.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Svagheden ved den sidste udgave af læreruddannelsen i dansk er, at en del af de studerende mangler en dybtgående faglig viden og et teoretisk overblik, der er en forudsætning for kritisk stillingtagen.

Det kniber undertiden med at hæve sig op til udkigsposter, hvor man kan se læringen i en større pædagogisk og faglig sammenhæng. Hvilke værdier ligger bag forskellige teorier og praksisformer? En af lærernes fornemste opgaver er at kunne forholde sig kritisk til den stormflod af nye teorier- undertiden modstridende - der hvert kvartal vælter ind over landet og ikke blive alt for benovet, når en forsker med en ph.d. udbasunerer en ny sandhed. Lærerens adelsmærke er at kunne vurdere den pædagogiske, værdimæssige og politiske baggrund for initiativer fra Undervisningsministeriet, forskningen, uddannelsesinstitutioner og det politiske niveau.

Og målstyringen har sat sig spor. De studerende er blevet langt bedre til at formulere mål og evaluere og at demonstrere færdighed i praktisk tilrettelæggelse af undervisningen. Også et fremskridt, men det stjæler energi fra de overordnede overvejelser og fra lærernes faglige og personlige dannelse.

Ved udformning af den sidste udgave af et af de mange forslag til læreruddannelser udtalte den daværende minister for de videregående uddannelser Morten Østergaard på sin stakåndede facon og med et frelst glimt i øjet, at nu ville niveauet i læreruddannelsen blive hævet. Det ville ske ved udformning af nogle præcise kompetencemål, der kom i stedet for indholdsangivelser. Det endte dog heldigvis med, at kompetencemålene blev  ret bredt formuleret, men på grund af kompetencemålenes påståede effektivitet skar ministeren ned på tiden til undervisning i dansk på læreruddannelsen med 40 %.

Tidligere var der i aflønningen afsat 60 minutter til vurdering af de studerendes skriftlige opgaver i dansk– afgørende for deres fremtid og for, om de består. Nu kan det sagtens gøres på 30 minutter, mener ledelsen på professionshøjskolerne. Det er uforsvarligt, men det er det, der kaldes effektivisering.

Den reducerede undervisningstid og den titagende new public managementtænkning, hvor effektivitet er lig med besparelser, belaster efter min mening undervisernes arbejde og det faglige og teoretiske niveau.

Jeg skal i år bl.a. være censor ved læreruddannelsen i Haderslev. Der har jeg haft mange inspirerende, lærerige og positive oplevelser som censor. Atmosfæren og behandlingen af censorer spiller en stor rolle for, hvordan eksaminationen forløber.

Og så er der også oplevelsesrige sidegevinster ved at være censor forskellige steder i landet - sightseeing i fritiden.. Når jeg er i Haderslev, skal jeg altid lige over i domkirken og beundre den underskønne arkitektur. Her blev min far ordineret til præst i 1931. Han kom fra et ludfattigt, indremissionsk hjem på landet og på den mindeværdige dag sad hans fattige forældre på forreste række. Stolte over deres søn. På det tidspunkt en enorm social opadstigen.

Jeg glæder mig til i slentrende stil - uden new public management jag og stopur - at sætte mig grundigt ind i de studerendes opgaver og besvarelser og derved få opdateret min viden og til at føre samtaler med undervisere og studerende i en dialogisk eksamination.