Helge Christiansen
Blog
Forsker peger på de skriftlige afgangsprøvers upålidelighed og deres negative effekt på elevernes læring
I sin ph.afhandling går Solveig Troelsen, lektor i dansk ved VIA i Århus, i et kvalitativt forskningsprojekt tæt på opgaveformuleringer, elevbesvarelser og censorernes vurdering i forbindelse med afgangsprøverne i skriftlig fremstilling.
Det undrer mig, at man vil være bekendt at vurdere og sortere eleverne ved en skriftlig afgangsprøve, som af forskere og lærere gang på gang er blevet vurderet til at have ringe validitet og reliabilitet. I de senere år har afgangsprøverne i dansk fået stadig større betydning for eleverne. De er nu ikke længere frivillige som før 2007. Med en formulering fra den nævnte ph.d. afhandling er de blevet til en invitation, som eleverne ikke kan afslå.
I forbindelse med erhvervsskolereformen i 2015 og gymnasiereformen i 2019 er elevernes karakterer i dansk afgørende for, om de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. Da disse karakterer har stor betydning for elevernes fremtid og for deres selvopfattelse, skulle man formode, at disse prøver i høj grad var valide og reliable.
Solveig Troelsen demonstrerer i sin ph.d afhandling, som hun forsvarede med glans den anden november 2020, at det ikke er tilfældet for prøven i skriftlig fremstilling i niende klasse. I 2016 blev den manglende reliabilitet forøget, da man som led i folkeskolereformen indførte et vurderingssystem til afgangsprøven i skriftlig fremstilling, der indebar, at en anonym af Undervisningsministeriet udnævnt censor skulle vurdere de skriftlige opgaver alene. Besparelser og såkaldt effektivisering. Tidligere vurderede elevens dansklærer i forhandling med en beskikket censor sig frem til en karakter. Denne forhandling var en fælles summativ evaluering af eleverne og af dansklærerens egen undervisning.
En følgegruppe nedsat af Undervisningsministeriet har vurderet ordningen med en enkelt, anonym censor. Den vurderede, at der i forbindelse med ordningen med én bedømmer var en gennemsnitskorrelation på 0,55, hvilket vil sige, at der kun er 40%´s chance for, at censorer, når de vurderer enkeltvis, kommer til samme resultat. Konklusionen på undersøgelsen formuleres således: ”Om ikke andet viser tallene med stor tydelighed, hvor forsigtig man skal være med at lægge prøvekarakterer til grund for elevselektion. Det er simpelt hen ikke muligt at give fuldt pålidelige bedømmelser af elevernes prøveresultater”.
Der har været gennemført en omfattende forskning i udlandet, især Norge og Sverige, der dokumenterer den mangelfulde præcision i vurderingen af skriftlige opgaver, og som også konkluderer, at flere bedømmere og vurdering i et fagligt team er langt sikrere. I det hele taget er der især i udlandet især Norge og i Sverige en omfattende forskning i vurdering af elevopgaver. Der findes kun få forskningsprojekter af den art i Danmark
Denne usikre vurdering i forbindelse med de skriftlige prøver i dansk kan ikke komme bag på lærere og censorer, som har arbejdet med vurdering af præstationer ved den skriftlige afgangsprøve i mange år. Det er nødvendigt, at der forskes i afgangsprøverne - ikke mindst, fordi den er styrende for indholdet i undervisningen - måske i højere grad end fagets formål, Fælles Mål og læseplanen.
Med afsæt i min undren over, at så ufuldstændig en afgangsprøve bare kan fortsætte uanfægtet, og at dens bagmænd og forsvarere som den naturligste og selvfølgeligste ting af verden negligerer læreres og forskeres iagttagelser, vil jeg koncentrere mig om det centrale indhold i Solveig Troelsens ph.d.
Forskningsprojektet tager udgangspunkt i den problemstilling, jeg har beskrevet. . Den er et kvalitativt, sociokulturelt funderet casestudie, der falder i tre dele.
Første del analyserer opgavesættet til skriftlig fremstilling maj 2017. Den beskriver skriveordren som tekst og ytring med udgangspunkt i Bakhtin. Skriveordren fremtræder flertydig og på mange niveauer. Den kræver, at eleverne behersker en kompleks kommunikationssituation med dobbelte adressater og tvetydige genreforventninger. Dobbeltheden i kommunikationen kan især være svær at magte for elever, der ikke er fortrolig med læreres og censorers tekstkultur og implicitte normer.
Anden del består af analyser af elevbesvarelser. Eleverne skal i denne kunstige kommunikationssituation overbevise en anonym censor om, at de kan få en høj karakter og derved komme videre i deres uddannelse. De kan så blive accepteret som værdige til at deltage som nyttige borger i samfundet. De skal vælge en strategi, hvor de ikke kun lever op til opgaveformuleringernes krav, men også til de implicitte fælles normer for en god eksamenstekst, som ikke er formuleret eksplicit for eleverne. De vælger mangfoldige løsninger til at skrive opgaven, og det viser sig, at uudtalte kvaliteter som litterært farvet sprog, engagement og kreativitet giver pote.
Tredje del handler om 10 engagerede censorers vurdering af kvalitet- censorer fra de anonymes flok. De ytrer sig i fokusgruppeinterviews og think-aloud bedømmelser i forbindelse med vurdering af elevtekster. Censorernes kvalitetsnormer beskrives, og de bliver overrasket over, hvor store uoverensstemmelser, der er i deres vurderinger af de samme elevtekster.
Det er næppe helt ukendt, at mange ph.d.afhandlinger bliver læst af meget få og først får betydning, hvis de omsættes i andre genrer eller bliver brugt i praksis. Jeg håber, at denne afhandling vil blive brugt af mange i sin fulde længde eller i uddrag. Der er gode iagttagelser og afslutningsvis forslag til fremtidig forskning, undersøgelser af nye områder og desuden redskaber til at tænke skriftlige afgangsprøver kritisk igennem.
Afhandlingen kan rekvireres digitalt på sotr@via.dk. Dens titel er: ”Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangsprøve i ”Dansk, skriftlig fremstilling”.
