Helge Christiansen
Blog
Er der forår på vej i de skriftlige afgangsprøver i dansk?
Prøverne er styrende for, hvad der undervises i i dansk. Derfor er der god grund til at diskutere dem og at forholde sig kritisk til dem
For andet år i træk er jeg eksamens- og afgangsprøvefri. Jeg hører til de overlevende, som uhæmmet kan nyde endnu et forår med naturens opblomstring, træerne, der står i tåger af grønt, og gærdesmutten, der trods den truende verdenssituation uanfægtet bygger rede i min have.
Fra en position på sidelinjen har jeg nogle kommentarer til beskrivelsen af afgangsprøverne på folkeskolen.dk. Jeg har i årtier haft dem tæt inde på livet som lærer og konsulent.
Prøveopgaverne er generelt langt bedre end i de gode gamle dage. Formuleringerne er blevet mere præcise og relevante for eleverne. Kriterierne for vurderingen af elevernes opgaver er også mere genneskuelige.
Derfor er jeg enig med Bodil Nielsen i, at kreativiteten har gode betingelser for at udfolde sig, og variationen i opgaverne giver gode muligheder for, at alle eleverne kan finde et emne, de engageret kan tage afsæt i.
Jeg undrer mig dog lige som Bodil Nielsen over, at essayet i de senere år har spillet så stor en rolle, da den er en sofistikeret feinschmeckergenre, som kun den finkulturelle elite udfolder sig i til daglig. Der er desuden mange meninger om, hvad et godt essay er, og derfor er det vanskeligt at opstille kriterier, de skal vurderes ud fra.
Det er et stort fremskridt, at eleverne igen har mulighed for at skrive en fiktiv tekst. Med god grund har lærere og andre fageksperter inden for dansk protesteret imod, at fiktive genrer i flere år forsvandt. Det, man måler, værdsætter man, og når muligheden for at skrive fiktionstekster til afgangsprøverne forsvinder, nedprioriteres arbejdet med fiktion generelt.
Og eleverne behøver ikke at hæve sig til et kunstnerisk niveau for at skrive fiktion. I forbindelse med procesorienteret skrivepædagogik og andre former for creative writing har eleverne mulighed for at bruge fiktionsskrivning, der giver store oplevelser, og som bekendt er det ikke kun forfattere, der kan få styr på oplevelser og kværnende tanker ved at skrive fiktion.
Anne Marie Mai og andre forskere på SDU bruger fiktionsskrivning på det medicinske studium og som en del af deres forskningsprojekter som et middel til læring og erkendelse.
Naturligvis kan eleverne også skrive fiktionstektser til afgangsprøven, men det forudsætter, at lærerne har lært dem, hvordan man gør.
For nogle år tilbage anmeldte jeg i Fagbladet Folkeskolen bogen ”Seks vandringer i fiktionens skov” af Umberto Ecco. Eleverne skal ikke snydes for vandringer i fiktionens skov. De skal ikke kun opleve den som læsende, men også som skrivende, da fiktionsskrivning er en central del af danskfaget.
Jeg håber også, at en kommende undervisningsminister vil tage proceduren ved vurdering af skriftlige opgaver op til revision. Det er helt uacceptabelt, at et ministerielt censorkorps har eneret på at vurdere elevernes skriftlige fremstilling. Lærernes stemme skal høres. De har undervist eleverne i mange år og har inden for de frie rammer, der er i bestemmelserne for dansk, lagt en linje, de følger. Derfor må det være rimeligt, at dialogen mellem lærere og beskikkede censorer genetableres.
Jeg forstår også godt, at nogle lærere reagerer med vrede og forbavselse over, at der ikke er journalistiske genrer i år. I flere år har der været en overvægt af jounalistiske genrer i prøveopgaverne. I det hele taget var der en overgang en moderigtig genrebegejstringsbølge.
Nogle undervisningsministerielle konsulenter og ekskonsulenter og andre loyale og ukritiske ministerielle VIP´er med eller uden en ph.d. har udgivet bøger, læremidler og guides til prøverne, hvor de samme genrer er overbetonet, så lærerne har fået det indtryk, at der er bestemte genrer, man skal øve rigtig meget på, hvis man vil have en chance for at få en god karakter. Samtidig giver nogle af de samme skrifter det indtryk, at detaljeret målstyring i alle led er sagen i dansk, hvilket kan føre til stereotype undervisningsforløb.
Men her vil jeg råbe hurra over årets skriftlige prøveformuleringer. Det er et fremskridt i år, at man har skiftet til helt andre genrer. Afgangsprøven er ikke en prøve i at skrive i bestemte genrer, men i at beherske sproget i mange forskellige sammenhænge - også i den indadvendte refleksion og i fiktionens form. Derfor er prøveopgaver i år et pænt skridt på vejen væk fra teaching to test.
