Helge Christiansen
Blog
Misbruger den danske svinehund underretningspligten?
Som mentorer for Dansk Flygtningehjælp har min kone Vibeke Christiansen og jeg oplevet, at flygtninge og indvandrere udsættes for grundløse underretninger. Er det misforståelser, fagligt sjusk, eller er det farvede forventninger og fremmedhad, der er på spil?
Min kone, Vibeke Christiansen, har i en årrække lavet et kæmpe beundringsværdigt og tålmodigt arbejde med flygtninge- og indvandrerfamilier. Jeg har suppleret indimellem.
En somalisk kvinde og hendes dreng blev af en børneinstitution i Odense Kommune udsat for en underretning, der kom som lyn fra en klar himmel. Ingen advarsler eller møder forinden. Ingen information om , at underretningen var sendt.
Jeg bringer her et udpluk af begrundelserne for underretningen:
Den pågældende kvinde gav ikke sit barn en tryg og kærlig omsorg. Løgn. Hendes læger har skriftligt og sundhedsplejersken mundtligt afvist dette. Både vi, der kender hende gennem fire år, og andre kompetente mentorer i Dansk Flygtningehjælp, der også har hjulpet hende, afviser dette som en horribel påstand. En kompetent sagsbehandler har efter et besøg i det somaliske hjem konkluderet, at der ikke er behov for yderligere undersøgelse og støtte.
Min kone skulle have fortalt pædagogen, at moderens mand har et barn med en anden kvinde. Løgn. Derudover har min kone tavshedspligt og ville under ingen omstændigheder viderebringe fortrolige oplysninger til en pædagog, hvis der havde været noget om snakken. Min kone har ikke haft et eneste møde med vuggestuens personale på trods af, at hun efterspurgt det.
Drengen mangler sprog. Min kone kan som uddannet audiologopæd og fhv. talehørekonsulent i mange år beskrive drengens sproglige udvikling som helt normal for en tosproget dreng.
Drengen skulle have været passet hos moderens veninde, fordi hun ikke magtede pasningen af sin dreng. Lodret løgn.
Moderen går for meget til læge på grund af sin kulturelle baggrund. Løgn. Den relle grund var, at børnehaven gang på gang ringede til moderen og påstod , at hendes dreng var syg eller ikke fungerde, og at hun skulle hente ham. Lægebesøg viste i alle tilfælde , at han ikke fejlede noget. Moderen frygtede, at for meget fravær fra VUC ville føre til, at hun ikke kunne gennemføre sin uddannelse.
Vi har to gange klaget til Odense Kommune, og chefen for daginstitutioner i Odense Kommune har afvist klagen. Er der nu fri bane for falske anmeldelser i Odense Kommune?
Moderen har måttet afbryde sin uddannelse. Hun havde mistet al tillid til børneinstitutionen, og Odense Kommune kunne ikke tilbyde et alternativ. Hun og hendes dreng er flyttet til en anden kommune, hvor hun og drengen trives. En kommune, der tydeligvis har helt anderledes styr på dagsinstitutionsområdet end Odense Kommune.
Vi kender ikke baggrunden for, at pædagogen har handlet så kritisabelt og uprofessionelt, men vi frygter, at farvede forventninger nu også undertiden præger behandlingen af forældre og børn med anden etnisk baggrund i institutioner og skoler. Denne episode er ikke den eneste, vi har kendskab til.
Den somaliske kvinde gentog under sagens forløb om og om igen: ”Hvorfor lyver de?”
Man burde ikke som nu kunne underrette anonymt og heller ikke sende en underretning fra en skole eller børneinstitution uden at have kontaktet den, der bliver underrettet, og gennemgået underretningen med vedkommende. Der er, som reglerne er nu, fri jagt på folk, man vil genere.
I den periode, hvor Pia Kjærsgaard var formand for folketinget, ønskede hun, at Dannebrog skulle hænges op i folketingssalen. Måske burde man i stedet opstille Galschiødts skulptur ”Min indre svinehund” ved siden af formandens sæde, så alle folketingets medlemmer kunne holde sig for øje, at vi skal bekæmpe den mest modbydelige og svinske side af den danske kultur, nemlig den danske svinehund, som især Ny Borgerlige og Dansk Folkeparti med støtte fra hadske tidehvervske præster har bidraget til at fremme. .
