Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Hvorfor bruger lærerne ikke forskningen?

Institutleder ved DPU Claus Holm har på folkeskolen.dk beklaget sig over, at lærerne ikke i særlig høj grad bruger forskningsresultater. Det har jeg en forklaring på.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her kommer 6 grunde: 

1. Lærerne vælger forskningsresultater fra, som de ikke kan bruge til noget

”Jeg vil da gerne studere den nyeste forskning. Det kunne jo være, at der er noget om det, de har fundet frem til”. Det udtalte Bent Nielsen, nu afdøde rektor ved Odense Lærerseminarium, tidligere lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, under forelæsninger om pædagogik på cand. pæd. studiet. Men det var også underforstået, at han ville se bort resultaterne, hvis han fandt dem usandsynlige eller ikke kunne bruge dem til noget i sin pædagogik. Han var en fremragende, men krævende underviser, der havde et afslappet forhold til empirisk forskning. Naturligvis kan lærerne bruge forskningen til at blive klogere, men de skal ikke ukritisk acceptere dens resultater.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

2. Forskerne ved udmærket, at deres resultater er usikre, men de drager alligevel undertiden alt for vidtrækkende konklusioner

Jeg har skrevet en anmeldelse af en interessant og læseværdig bog, ”Fire-dimensional uddannelse. Kompetencer til at lykkes i det 21. århundrede”, skrevet af Charles Fadel, Haya Bialik og Bernie Trilling.  De tre forfatterne er superforskere fra USA og arbejder i OECD-regi.  De er stærkt præget af et amerikansk menneske- og samfundssyn.

I afslutningskapitlet til bogen skriver de: ”I virkeligheden svømmer videnskaben konstant i søer af mere eller mindre dyb usikkerhed. Og beslutningstagerne må ofte handle uden at have 100 procent bevis. Den virkelige verden fungerer sjældent i absolutter”. Det afholder dem dog ikke fra at fortsætte med at forske, og det gør de klogt i. En sympatisk åbenhed.

3. Videnskabens paradigmer skiftes ud med jævne mellemrum

Den amerikansk forsker Thomas Kuhn forskede i videnskabshistorie og udformede sin teori om paradigmernes udvikling i forskningen. Han beskriver, hvordan de herskende paradigmer er præget af rolige perioder, som afløses af en form for revolution. De gamle paradigmer skiftes ud. Dette har gentaget sig mange gange i videnskabens historie og sker i stadigt hurtigere tempo. Paradigmerne bygger på erkendte filosofiske forudsætninger og er ikke værdifrie. Desuden er kampen om paradigmer præget af magtkampe, eksklusion og forsøg på ødelæggelse af forskere, som ikke tilslutter sig det ”rigtige” paradigme.

Paradigmerne for ”sand” videnskabelig forskning veksler og løber undertiden sideløbende. Bare i de årtier, jeg har levet, er ”sand videnskabelig forskning” blevet skiftet ud i stadig hurtigere tempo bl.a. inden for pædagogik, psykologi, litteraturteori og læse- og sprogteori.

Derfor gør lærerne klogt i at forholde sig kritisk og lidt afventende over for såkaldt videnskabelige resultater, der påpeger, at det, de gør, er helt forkert.

4. Videnskabelige sandheder afhænger af den kultur, de er skabt i.

Jeg oplevede for nogle år tilbage betydningen af forskellige samfunds- og livssyn. Fyns Amt havde i en årrække en venskabsforbindelse og udvekslingsordning med University of Milwaukee, USA, for lærere på gymnasierne og i folkeskolen. De fleste af de undervisere og forskere, vi var i kontakt med, og som vi besøgte, gav udtryk for, at de fandt det danske skolesystem for meget sympatisk. De kunne også godt ønske sig, at nogle træk fra det blev indført i USA. Men nej. Det kunne slet ikke lade sig gøre. Skandinaviske ideer ville ikke have en chance i skolesystemet i Milwaukee. Der var alt for stor forskel på menneske- og samfundssyn og opfattelser af pædagogik til, at det kunne fungere, mente de amerikanske lærere og forskere. 

Man skal ikke kopiere amerikanske tilstande, og man kan direkte overføre forskningsresultater fra USA til Danmark. Konteksten er afgørende. I USA stemte halvdelen af vælgerne til danskernes store forbavselse på Donald Trump ved præsidentvalget.  Forskning er ikke værdifri. Og forskningsresultater skal ses i forhold til et helhedssyn på samfund, menneske og pædagogik.

5. Forskernes sprog er indforstået

Forskningen beskrives ofte i et sprog, der er henvendt til fagfæller og ikke til lærere og andre brugere. Man skal skrive på en bestemt måde for at få point og fremme sin karriere, mens det at popularisere sin forskning på en forsvarlig måde ikke tæller.

6. Arbejde med forskningsresultater kræver mere forberedelsestid til lærerne

Lærerne er så hårdt spændt for, efter at deres forberedelsestid er reduceret i forbindelse med skolereformen, at der sjældent er overskud til refleksioner af dybere art. Lærernes professionsideal er truet. Det er vanskeligt at få tid til, at lærerne selvstændigt kan vælge indhold, metoder og evaluere inden for bestemmelsernes rammer sammen med forældre og elever, så de ikke bare følger udefra dikterede læringsforløb.

"Forskningen siger ….."

Forskere skal stadig stille spørgsmål, irritere, informere og inspirere  lærerne med deres resultater, men lærerne skal ikke lægge sig på ryggen  og logre, så snart en forsker udtaler: ”Er der evidens på det, du siger”? ”Den artikel må vi afvise, da den ikke er peer reviewet”. ”Jamen, forskningen siger..”. ”Forskningen siger..” er en yderst misbrugt replik. Forskningen består af personer og institutioner, der ofte er uenige og ikke altid politisk uafhængig. Bemærk, hvor mange, der nu ikke længere taler om målstyring, men om dannelse, efter at der er kommet en ny undervisningsminister.

Ligeværdig dialog er vejen frem

Bedst fungerer det, når lærerne og forskerne kommer i dialog som i form af aktionsforskning. Top-downstyring virker ikke. .

Humanister, filosoffer, kunstnere og digtere tæller også

Der skal også stadig være plads til, at lærere kan lade sig inspirere af humanister, filosofisk analyse, teologer, digtere og andre kunstnere, der kan give luft til nytænkning. Grundtvig, Løgstrup, Kierkegård og H.C. Andersen blev heldigvis ikke peer reviewet efter den herskende DPU-standard. Det kunstneriske udtryk som for eksempel skønlitteraturen er også en kilde til inspiration til pædagogisk udvikling.

Dansk skoletraditions værdier

Alt skal ikke dikteres ud fra en økonomitænkning og et OECD- menneske- og samfundssyn. Den danske skoletradition har – trods mange mangler- givet rigdom, velfærd, oplysning og sammenhængskraft og en høj grad af lighed. Det skal nødigt sættes over styr.

Se mit blogindlæg: ”  Er vi stadig varme på Kold?"

http://www.folkeskolen.dk/584636/er-vi-stadig-varme-paa-kold

Powered by Labrador CMS