Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Sådan kan forskning se ud, fru minister

Sofie Carsten Nielsen ønsker, at der skal skrues op for praksisnær, fagdidaktisk forskning i folkeskolen. Forskningsprojektet "Skrivedidaktik på mellemtrinnet" er et eksempel på fremragende forskning, som direkte involverer lærernes praksis.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skriftlighed som et middel til læring og erkendelse er et forsømt område i folkeskolen. En række forskningsprojekter både her i landet og internationalt bidrager med værdifulde resultater, som kan bruges som pejlemærker i lærernes praksis

Færre modebølger. Tak.

Jeg har haft stor glæde af at deltage i Dansklærerforeningens årsmøde for undervisere på læreruddannelsen.  Her kan der foregå en fri faglig, ucensureret debat. På mødet i 2013 år fortalte Lene Storgaard Brok om projektet ”Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag”, udført af Nationalt  videncenter for læsning, støttet af Egmontfonden og Undervisningsministeriet.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

I projektet deltager forskere, lærere og elever på 5 skoler i Ishøj Kommune og lærerstuderende.

I forbindelse med oplægget studsede jeg over, at forskerne i projektet havde iagttaget, at skrivning i folkeskolen i alle fag blev anvendt isoleret og kun i begrænset omfang til sammenhængende skrivning om et fagligt indhold. Jeg bad derfor oplægsholderen om at uddybe dette og spurgte, hvor den procesorienterede skrivning var blevet af, og om hvilken plads den nye modebølge med den australske genrepædagogik havde i projektet.

Aktionsforskning, når den er bedst

Foredragsholderen svarede, at hun kunne ønske sig, at der var lidt færre bølger. Projektet om skrivedidaktik på mellemtrinnet tager udgangspunkt i en beskrivelse af lærernes praksis, og udviklingen af denne sker i en dialogisk form, hvor lærerne indbyrdes og i vekselvirkning med inspiration fra forskere skaber forandringer med udgangspunkt i refleksion over egen praksis.

Der er ikke tale om, at forskerne top- down trækker et begrebsapparat ned over hovedet på lærerne.

Dette udgangspunkt tiltaler mig meget, da det ikke fører til megen udvikling, at lærerne trækkes rundt i manegen, og i stadige, desperate spring skal leve op til skiftende modebølger eller den nyeste kvantitative forsknings resultater, som undertiden i løbet af kort tid modsiges af andre undersøgelser.

Projektet er en form for aktionsforskning, hvor forskerne skaber et samtalerum mellem lærere, vejledere og forskere, så der skabes et fælles fagsprog. Forskerne bidrager med inspirerende intervention i dialogisk form og bidrager til, at lærerne får formuleret en fælles skrivedidaktik.

Det empiriske materiale består i feltobservationer og feltkommentarer, elevtekster og videooptagelser. Projektet er inspireret af omfattende amerikansk og norsk forskning.

Skrivekulturen ses i sammenhæng med den kultur, der er på skolen. Man kan ikke udvikle skrivekulturen uden at tage den kulturelle kontekst i betragtning.

Fokuspunkter

Følgende områder diskuterer forskerne med de implicerede lærer:

Der skal være tid til sammenhængende skrivning – ikke kun til opgaveløsning.

De forskellige skrivekulturer i de enkelte fag skal erkendes og koordineres, og alle faglæreres ansvar må præciseres.

Der skal udformes en klar fælles skrivedidaktik

Eleverne skal have præcisere skriveordrer formuleret skriftligt.

Et systematisk stilladseringsarbejde er nødvendigt

Skrivning foregår i dag løsrevet fra andre aktiviteter. Skrivning skal gøre eleverne til bedre læsere og tænkere.

Skrivning er både et middel og et mål, og det gør den faglige læring mere effektiv.

Kvalitativ og kvatitativ forskning

På denne korte plads kan jeg ikke beskrive dette projekt fyldestgørende, men anbefaler alle at gå ind på hjemmesiden for Nationalt Videncenter for læsning og læse Viden om læsning nr. 15 med overskriften ”Lad os skrive om skrivedidaktik.”

Fordelen ved denne form for forskning er, at teoretisk, forskningsforankret arbejde direkte hænger sammen med forandring af lærernes praksis.

Både kvantitativ og kvalitativ forskning har deres berettigelse

”Forum for koordination af Uddannelsesforskning”, som er rådgivende for ministeren, anbefaler mere kvantitativ forskning. Jeg vil gerne anbefale, at den kvalitative forskning, herunder aktionsforskning stadig har en central plads. Det gælder ikke mindst i pædagogisk og humanistisk forskning.

 Jeg vil komme med flere eksempler på den kvalitative forsknings betydning i fremtidige indlæg på min blog.

Powered by Labrador CMS