Helge Christiansen
Blog
Ind med åndsfrihed og Grundtvig. Ud med nationale tests og læringsmåltyranni.
Det er ikke alle danskere, der kender til Grundtvigs tanker. Til gengæld er der i allerhøjeste grad nogle, der har glæde af at gøre det.
Jeg har fortalt mine børn om Grundtvig bl.a. ud fra billeder i Ebbe Reich Kløvedals store værk med titlen ”Frederik”. Det har åbenbart ikke gjort varigt indtryk på dem. Da jeg for nylig fortalte min søn, at jeg skulle deltage i en todages konference med titlen ”I skole med Grundtvig” på Askov Højsakole, udbrød han: ”Åh. Nej.” Han hører til den naturvidenskabelige forskertype, der vil have evidens for det hele. Han har i det hele taget på mange måder gjort det modsatte af, hvad jeg har rådet ham til. Og til trods for det har han klaret sig udmærket her i livet. Måske derfor.
Når vi diskuterer videnskab, forskning og evidens, går bølgerne højt. En dag brød mit barnebarn på 4 år sammen i gråd. ”Du må ikke skælde bedstefar ud”, græd han.
Men Grundtvig har det heller ikke for godt i vores omgangskreds. Nogle af mine venner spurgte mig, om jeg ville have et værk med udvalg af Grundtvigs værker på 10 bind, i alt på ca 5000 sider. Smukt indbundet. Et udvalg fra 1930. De havde arvet udgaven. Deres børn var ikke interes-seret i klenodierne, og nu ville de smide dem ud, hvis jeg ikke ville have dem.
Jeg sagde ja tak til tilbuddet Det er ikke alle Grundtvigs værker, jeg læser med lige stor begejstring. Nogle værker virker ikke overbevisende og andre er forældede. Til gengæld er der i mange værker geniale tanker, der lever bl.a. i skolerne, i kirkerne og også på den konference, jeg mødte op til i september måned på Askov Højskole, engang et grundtvigsk flagskib og forøvrigt også et pejlemærke for det åndsfrie Venstre, som ikke findes mere.
Der var mange friskolefolk på denne konference. Jeg snakkede med en del bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere, der fortalte, om deres friskoler.
De syntes, at folkeskolen i for ringe grad markerer, hvilket idemæssigt indhold de står for. Nogle kaldte det mangel på åndeligt indhold. Men ellers beskrev de deres frihed: ingen nationale tests, ingen elevplaner, men samtale med forældrene, nogle steder ingen karakterer- ja et par bestyrelsesmedlemmer fra en grundtvigsk friskole arbejdede på at få afskaffet både karakterer og afgangsprøver.
Og så handlede fordrag og diskussioner på konferencen om skolen for livet, livsoplysning, det levende ord, åndsfrihed, det historisk-poetiske og folkelighed.
For 53 år siden, da jeg var elev på Askov og blev undervist af kapaciteter som Knud Hansen, Niels Højlund Tage Skov Hansen, Løgstrup, Jørgen Knudsen, Ole Wivel osv. osv., var disse begreber stadig levende og havde også en central placering i folkeskolen. På Askov var der dengang ingen evalueringer, Ingen eksamen, Ingen tests. Hvordan gik det dog til, at vi elever fik så meget ud af vores 6 måneders højskoleophold på den måde? Mit livs bedste uddannelsesforløb.
I dag overlever den grundtvigske frihedstradition, der før har en væsentlig del af den danske folkeskoletradition, måske kun i friskolerne. I folkets skole er bl.a. begreber som åndsfrihed under pres, selv om det i over 150 år har været en naturlig del af et dansk skolesyn.
Jeg ved udmærket, at privatskoler og friskoler er en broget flok. Nogle er bedre end andre. Ved siden af de grundtvigske er der benhårde resultatorienterede privatskoler, inficeret med konkurrence- og elitetænkning af værste slags, islamiske friskoler og kreative, skoler, præget af reformpædagogik. I 70érne ville de marxistiske friskoler opdrage børnene til revolution. I åndsfrihedens navn.
Men alligevel. Er det på friskolerne, at de mest værdifulde træk i den danske skoletradition skal overleve? Ikke så sært, at elever, forældre og lærere fosser ud af folkeskolen over til friskolernes større frihed og medbestemmelse.
Vi skal ikke vende tilbage til de gamle dage, men videreudvikle de bedste sider af den danske skoletradition, så levende ord, åndsfrihed, demokrati og det historisk– poetiske stadig kan leve videre i en ny moderne sammenhæng. Et skridt i den rigtige retning er regeringens forslag om at afskaffe de nationale tests. Men der er langt igen, før folkeskolen igen er præget af åndsfrihed og demokrati.
