Læs mere fra bloggen: Helge Christiansen
Blog
Læsning af skønlitteratur er rentabel, siger forskningen
Humanistiske fag og arbejde med skønlitteratur er ikke i høj kurs . Den nye regerings udspil tyder på, at den først og fremmest værdsætter det, som kan måles og vejes og skaber et effektivt arbejdsmarked. Men måske er der alligevel lys forude - i skolerne og i de voksnes fritidsliv.
Der udgives og læses stadig megen skønlitteratur. På voksenområdet er det først og fremmest kvinder, der læser den, og læsegrupper med skønlitteratur som emne breder sig
i hele landet. Ved arrangementer om skønlitteratur kan mændene imidlertid hurtigt tælles. De læser fortrinsvis faglitteratur.
Min kone og jeg arbejder som læseguider i Læseforeningen, der er en landsdækkende forening, der hovedsageligt bygger på frivilliges arbejde. Den er inspireret af en lignende engelsk bevægelse, der tager udgangspunkt i fællesskaber om læsning af skønlitteratur, inspireret af en fænomenologisk og en eksistentialistisk tilgang.
Min kone møder en gang om ugen en læsegruppe på et plejehjem. Hun læser en skønlitterær tekst op. Derefter taler gruppen om teksten. Læseguidens rolle er at fremme deltagernes mulighed for at reflektere og dele oplevelser i et poetisk fællesskab. Ikke at give den rigtige tolkning. Faaborg-Midtfyn Kommune og Læseforeningen står bag ønsket om at skabe læsegrupper på alle plejehjem i kommunen for at afhjælpe ensomhed.
Mit område inden for Læseforeningen er mandegrupper 60+. Nogle mænd har svært ved at takle overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Læseforeningen uddanner læsguider, Ældresagen hjælper med at skabe grupper, Trygfonden giver et klækkeligt tilskud og Syddansk Universitet følger forløbene med evidensbaseret forskning.
Det er en fornøjelse at kunne fordybe sig i en overskuelig tekst, og udbytterigt at lade deltagernes erfaringer mødes med skønlitteratur. Og teksterne skal være skønlitterære- helst en prosatekst og et digt om et fællestema. De skønlitterære teksters æstetiske kvalitet, kompleksitet og flertydighed skaber et poetisk åndehul i hverdagen og et fællesskab, hvor der er ingen rigtige tolkninger findes, og hvor der er overhovedet ikke tale om psykoterapi. I USA og England, hvor man godt kan lide data og evidens, mener forskning at have bevist, at mænd i pensionsalderen bliver mindre ensomme, lever en sundere levevis og får mere mening i tilværelsen, når det deltager i læsegrupper med skønlitteratur som emne.
I min verden er det spændende at se, hvad der i længden sker, når jeg taler med mænd om skønlitteratur en gang om ugen i en lang periode. Jeg er nu med i et forskningsprojekt, for evidens skal der åbenbart til, for at skønlitteraturen kan tages alvorligt.
Men hvad har det med folkeskolen at gøre? Vi er mange dansklærere, der gennem årene har erfaret , at det er muligt at skabe de samme udbytterige, intense og fortrolige samtaler om skønlitteratur i folkeskolen. Jeg går ind for fælles læsninger for en hel klasse af romaner og kortere tekster. Læsetræningseffektivitet, eksamensstrategier og den ny vidunderlige, teknologiske verden skal der også være plads til, men ren læsning af skønlitteratur har en værdi, som ikke kan undervurderes.
I danskundervisningen er der også tendenser i retning af skønlitterære tekster, der, som det er beskrevet i folkeskolens formål, kan skabe "etisk, æstetisk og historisk forståelse". Den undersøgende litteraturpædagogik og en receptionsæstetisk tilgang værdsætter også langsom, sanselig læsning af tekster i klassen. Og på Syddansk Universitet forsker man også i læsernes oplevelser af skønlitteratur i projektet "Uses of Literature inspireret af den amerikanske litteraturprofessor Rita Felskis interesse for læsernes brug af skønlitterære tekster. På Syddansk Universitet sker det bl.a. i form af medicinstuderendes arbejde med skønlitteratur og en række forskningsprojekter, der involverer skønlitteratur i arbejdet med psykisk syge, ensomme , arbejdsløse osv. osv. Jeg lagde den 23.10.2017 et blogindlæg med titlen, "Hovsa! 28 mio. til forskning i skønlitteraturens muligheder for at skabe et bedre samfund" ind på folkeskolen.dk., hvor Uses og Literature er omtalt.
Det er paradoksalt, at projekter som undersøgende litteraturpædagogik og læsegrupper under Læseforeningen og "Uses og Literature" skal dokumentere deres berettigelse gennem evidensbaseret forskning, når der er tale om en verden , som ikke kan evalueres eksakt, men sådan er det. Jeg er ikke i tvivl om, at det projekt, jeg er involveret i , får positive evalueringer. men ellers har det værdi alligevel.
