Helge Christiansen
Blog
Den åbne skole, frivilligt arbejde og en vrissen kommentar
Frivillige yder en beundringsværdig indsats i samfundet. Det kan de også gøre i folkeskolen, men rammerne for arbejdet skal være klare, så frivilligheden ikke fører til besparelser
En kommentar til en kommentar
Den 24. august havde jeg et indlæg på min blog, hvor jeg beskrev frivilliges arbejde i folkeskolen.
I en kommentar beskylder Jens Rasch mig og andre frivillige for at tage arbejde fra unge og andre på kontanthjælp. ”Frivillige besøgsvenner og den slags er tegn på besparelser”. Han skriver nedladende, at det er udmærket, at ”jer ældre” kan føle sig værdsat gennem dette arbejde. ”Hvorfor skal I have lov til det? Når unge og andre på kontanthjælp ikke må føle sig værdsat?” skriver Jens Rasch.
Skal frivilligt arbejde forbydes?
Hvem er det så, der skal holde op med at være frivillige? En række veldokumenterede nationale og internationale undersøgelser viser, at 35- 40% af personer fra 16 år og opefter arbejder frivilligt. Det drejer sig om ca.600000 personer. Skal den frivillige ikke længere holde døende på et hospice i hånden? Skal de ikke våge over ensomme, døende mennesker? Skal det omfattende frivillige integrationsarbejde, som ydes til indvandrere afskaffes? Skal der ikke længere ydes hjælp til samfundets meste udsatte som bl.a. stofmisbrugere? Skal de frivillige telefontjenester, som hjælper folk i krise, lukkes? Skal arbejdet i menighedsråd, skolebestyrelser, pårørenderåd og forældreforeninger forbydes? Skal frivillige i idrætsforeninger stoppe deres arbejde?
Forestiller Jens Rasch sig, at hvis frivilligt arbejde blev afskaffet ville pengene vælte ud af de offentlige kasser, og at den nuværende enøjede sparepolitik ville blive opgivet?
Indlægget fra Jens Rasch afslører en stor uvidenhed, en nedladende holdning over for de ældre og frivillige generelt og en total mangel på forståelse af frivillighedens rolle i samfundet.
En frivillig som arbejder på et hospice sagde en gang til mig: ”De frivillige burde strejke en måned, så ville samfundet opdage, hvor vigtige de er.”
De frivilliges rolle
”Frivillige er ikke noget, man kan rekvirere, og ikke noget, man bør indregne i kommunale budgetter- tværtimod. Frivillighed lever af lyst og dør af administration. Den frivillige indsats er …. en reel personlig indsats, båret af overskud, evne og lyst til at gøre en forskel - uden beregning -som en næstekærlig og uegennyttig indsats.”
Dette citat stammer fra en fremragende kronik i Fyens Stiftstidende med titlen ”Værn om frivillighed” tirsdag den 21. januar 2014 skrevet af Inge Hansen. Den beskriver samarbejdet mellem Region Syddanmark, Palliativt Team Fyn og Det Palliative Frivillige Netværk i forbindelse med støtte til uhelbredeligt syge, et eksempel på et fremragende samspil mellem frivillige og professionelle.
I forbindelse med kontakter til frivillige er jeg dybt imponeret over den indsats, mange frivillige yder. Jeg har selv gjort positive erfaringer med det frivillige arbejde. Til tider halter samarbejdet med offentlige forvaltninger og institutioner og de frivillige organisationer. Når samarbejdet ikke fungerer, spildes mange resurser.
De frivillige og de professionelle
Det kan være svært for den frivillige at finde sin rolle og undertiden også lige så svært for den professionelle at finde en form, så samarbejdet bliver en lettelse i det daglige arbejde og ikke opleves som en trussel eller en byrde. ”Hold jer fra vores territorium”, signalerer de professionelle undertiden.. ”Vi er eksperterne, og I skal ikke blande jer”. Store, flotte projekter er kuldsejlet på grund af denne holdning. Til skade for de udsatte mennesker, der kunne have fået gavn af dem. Derfor et det vigtigt, at der formuleres en klar frivilligpolitik, klare rammer og en frivillighedens didaktik, når skolen nu ifølge den nye skolereform skal åbne sig mod samfundet.
En kæmpes udsagn om omsorg
Den gamle kæmpe i dansk forskning og undervisning i specialpædagogik, Birgit Kirkebæk, beskriver i bogen ”Almagt og afmagt” to former for omsorg i hver sin ende af et kontinuum. Omsorg kan være fastsat af manualer, regler og præcise beskrivelser af, hvad man skal og ikke skal, må og ikke må. Der bliver i så fald ikke megen plads til spontane ønsker, og det drejer sig her om effektivitet og besparelser. Den modsatte pol er den spontane omsorgshandling, der udspringer af empati og umiddelbar indsigt i situationen med udgangspunkt i oplevelsen af et eksistentielt fælleskab.
De fleste professionelle og frivillige befinder sig et sted midt imellem de to poler. Den frivilliges rolle må altid være tæt på den beskrevne, spontane omsorgshandling.
Den åbne skole og frivillighed
Ideen om den åbne skole skal ikke bruges til at tage arbejde fra de professionelle i folkeskolen og andre steder i samfundet. Konkurrencestatens drøm om, at folk nu i højere grad skal klare sig selv og nedtone velfærden skal ikke have noget frivillighed at gøre.
Bliver de frivillige ikke behandlet ordentligt, og bliver de misbrugt til at fyre professionelle, så smutter de!!!!!
