Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Aktive lærere kræver respekt for lærernes dømmekraft

Inspiration til lærere om deres rolle i skolen, bl.a. ud fra Aristoteles, en mand fra gamle dage

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man er i min alder, skal man passe på med at tale nostalgisk om gamle dage. Allerede for mange år siden sagde en kollega til mig: ” Vi gider ikke  at høre mere om gamle dage”. Men på en vellykket konference på Gl. Avernæs i sidste weekend, arrangeret af Danmarks Lærerforening var der inspiration  at hente fra en person, der i høj grad stammer far gamle dage, og som stadig er aktuel og levende, nemlig Aristoteles. 

Professor Lene Tanggård, som næppe behøver nogen præsentation, tog  i et oplæg om lærernes dømmekraft bl.a. udgangspunkt tre begreber fra Aristoteles´ tænkning og aktualiserede dem: episteme, techne, og phronesis.

Episteme handler om uforanderlig viden, den rene viden, som videnskabelig forskning bl.a. står for i dag. Denne forskningsviden er værdifuld og nødvendig som pejlemærke, men kan ikke diktere sin egen anvendelse i en pædagogisk sammenhæng.  

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Techne handler om almene fremgangsmåder og metoder, og beherskelse af dem er en forudsætning for, at man inden for alle fag mestrer sit håndværk. Der kan være tale om mange former for metoder – også kunstneriske, håndværksmæssige og pædagogiske, som kan tilegnes ved øvelse og træning. I pædagogisk sammenhæng kan det bl.a. handle  om metoder til, hvordan man generelt tilegner sig viden 

Phronesis handler om praksis. Her spiller intuition, kroppen, vaner og professionel dømmekraft i undervisningsmæssige situationer ind. Denne form for viden bygger på erfaringer. Den kloge handling varierer fra situation til situation, og der kræves ofte øjeblikkelig handling ud fra lærerens dømmekraft. Den bygger også på sansninger i øjeblikket og har i høj grad noget at gøre med etiske valg. Denne vidensform er den væsentligste i en pædagogiskn sammenhæng.  I 80 % af lærernes arbejde trækker de på denne videnskategori.

Lene Tanggård konkluderede blandt andet i forlængelse af signalerne om et større råderum for lærerne, at lærerne først og frememst blive dygtigere ved at reflektere i praksis og  ved at reflektere over deres  praksis i faglige fællesskaber - ikke ved at forskere  dikterer deres forsknings anvendelse.

Lotte Hedegaard Sørensen talte ud fra mange års forskning om inklusion. Hendes konklusion var, at man skal stoppe med at overøse folkeskolen med ambitiøse projekter top-down og satse på at støtte lærerne i refleksion i praksisfællesskaber, som fremmer inklusion. Med  de nuværende rammer er inklusionsopgaven umulig uanset, hvor dygtige lærerne bliver til at inkludere. Der må flere resurser til.

Flere oplæg var der. Masser af gode diskussioner og detagerne levede op til kategorien aktive lærere. En velstruktureret og udbytterig konference.

Under punktet ”Den fagprofessionelle stemme under pres” kom frustrationerne frem. Der er en tendens til at negligere faglige kompetencer ud fra økonomiske hensyn.

Men der var enighed om, at lærerne enkeltvis og kollektivt måtte formulere, hvad de vil med skolen. Lærerne skal ikke altid  opleves som dem, der brokker sig og er imod. For kort tid siden var jeg til konference  på Askov med overskriften ”I skole med Grundtvig” og fik af mange friskolelærer beskrevet den store frihed , de har i deres arbejde. På Gl. Avernæskonferencen var de fleste folkeskolelæreres konklusion, at de følte sig urimeligt prresset arbejdsmæssigt, men allivel oplevede, at de havde et spændende job, de ikke ville undvære.

Rigtigt er det, at lærerne enkeltvis eller kollektivt gennem deres faglige fora skal formulere, hvad de vil med skolen. Her er det nyligt formulerede professionsideal guld værd. Her formuleres, hvad lærerne vil med skolen - en helt anden tankegang, et helt andet indhold og en helt anden lærerrolle  end tilhængere af konkurrencestaten har formuleret.

Powered by Labrador CMS