Helge Christiansen
Blog
Stjæler gamle tosser lærernes arbejde?
Politikere og forvaltninger misbruger undertiden frivillige til at gennemføre besparelser
På et møde, hvor frivillige i Odense Kommune var trommet sammen, lovpriste den daværende rådmand for ældre- og handicapafdeligen de frivilliges indsats. Min kone og jeg har med stor glæde i mange år arbejdet som frivillige især med indvandrere og har været med til at formulere Odenses kommunes overordnede målsætning for frivilligt arbejde og også fremlagt vores synspunkter på et møde i Odense Byråd.
På det nævnte møde for frivillige tog jeg ordet efter rådmandens indlæg og sagde: ”Somme tider føler jeg mig som frivillig som en gammel tosse, som gratis udfylder hullerne efter poltikernes besparelser”.
Min bemærkning blev ikke taget nådigt op af rådmanden, som tydeligvis blev vred og sagde, at der overhovedet ikke var tale om en spareøvelse.
Senere viste det sig imidlertid, at den nævnte rådmand i forbindelse med budgetlægning havde kalkuleret med frivilliges indsats til en nedsættelse af bevillinger på ældre- og handicapområdet. Eksemplerne fra andre kommuner er mange.
En yderliggående, liberal ekspert i frivillighed fra SDU, som blev inddraget i Odense Kommunes frivilligoffensiv, udtalte ved et møde, at en forhenværende regnskabskyndig fra det private erhvervsliv sagtens kunne være souschef på en skole og tage sig af regnskaber, så man kunne spare en leder. Jeg har flere horrible eksempler.
Politikernes misbrug gør ikke de frivilliges indsats mindre værdifuld, og positive beskrivelser af frivilligt arbejde i folkeskolen og på andre områder er jeg den sidste til at nedvurdere.
Hvis alle frivillige i Danmark strejkede en måned, ville mange af samfundets funktioner bryde sammen. Det imponerende frivillige arbejde i Danmark er et altenativ til de værdier, som samfundet ellers er domineret af: økonomitænkning, konkurrencestatstyranni og umenneskelig topdownstyring. Motivationen for frivilligt arbejde kan godt være ensomhed, men den er også ønsket om uegennyttigt at hjælpe andre mennesker, der har brug for det fx ældre, handicappede og indvandrere. Kort sagt et udtryk for næstekærlighed og humanistisk tænkning og handling.
Men frivillige, herunder gamle, aktive pensionister, skal være kritiske, når betingelserne for vores indsats skal fastlægges. Der skal være klare aftaler for frivilligt arbejde i folkeskolen, som både frivillige, lærere og ledelse har accepteret.
Der skal være præcise rammer, så de frivillige kan arbejde med værdigheden i behold, og lærerne skal være indstillet på at benytte denne værdifulde resurse på en meningsfuld måde. De frivilige skal være en accepteret medlem af skolens personale.
Mine egne oplevelser med frivilligt arbejde på skoler og i samarbejdsrelationer med forvaltninger har ikke altid været særlig behagelige. Jeg har oplevet, at jeg var et forstyrrende element, der trængte ind på de professionelles kompetenceområde. Både ledelse, lærere og seniorer skal være helt trygge ved situationen.
Ledelsen og lærerrepræsentanter skal indgå i fordeling af arbejdsopgaver mellem frivillige og lærere. Hvis aftalerne er klare, er frivilligt arbejde i folkeskolen en glimrende ide. Det palliative team ved universitetshospitalet i Odense er et mønstereksempel på, hvordan fordelingen af arbejdet mellem frivillige og professionelle kan ske på en frugtbar måde.
