Helge Christiansen

Blog

"DPU tilbage til folkeskolen"

Strøtanker om Rømer, Egelunds guddommelighed, ytringsfriheden og den manglende respekt for engagerede læreres praksis og deres kvalificerede indlæg på folkeskolen.dk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overskriften stammer fra folkeskolen.dk maj 2013. Her kritiserede Mads Haugsted, dengang ansat på DPU,  det nuværende Institut for Uddannelse og Pædagogik (frygteligt navn) og Bertel Haarder, at afstanden mellem denne institution og folkeskolen blev stadig større. Man forsømte forskning i fagdidaktik i folkeskolen og gav ikke lærerne tilstrækkelig mulighed for opkvalificerering til deres daglige undervisning. Bertel Haarder efterlyste også visioner i forbindelse med diskussioner af folkeskolens opgave.

Jeg er enig i de synspunkter, de fremførte dengang

Tavsheden omkring folkeskolereformen

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

I forbindelse med gennemførelse af folkeskolereformen har det undret mig, hvor lidt medarbejdere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik har deltaget i skoledebatten. Det er væsentligt, at man ikke kun isolerer sig i sit ekspertområde, men også forholder sig til den store sammenhæng og helhed, forskningen skal indgå i. Kun få har forholdt sig kritisk til det store skred, der er sket. En alsidig belysning af problemer ved reformens gennemførelse savnes.

Niels Egelunds guddommelige status og høje akademiske niveau

Jeg har spurgt adskillige medarbejdere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, hvorfor det så ofte er Niels Egelund, der tegner firmaet. Jeg nægter at tro, at hans synspunkter er dækkende for alle medarbejderes opfattelse.

Har Niels Egelund en særlig guddommelig, urørlig status?

Svaret fra de adspurgte medarbejdere var, at Niels Egelunds telefon altid er åben for journalister. De forskere, jeg har talt med, ønsker kun at udtale sig om deres speciale- det, de har forstand på.

Niels Egelund udtaler sig om alle forhold vedrørende folkeskolen, læreruddannelsen og forskningen. Det er egentlig i orden, hvis man samtidig markerer, hvornår man udtaler sig som ekspert, og hvornår man ikke er ekspert. På SDU er der således fremført kritik af, at mange forskere udtaler sig som forskere på områder, de ikke er specialister i. Niels Egelund er her et glimrende eksempel. ”Forskningen siger”, ”en forsker siger” er et af de mest misbrugte udtryk i den offentlige debat. Og når forskerne har talt, skal alle bøje hovederne.

”Hold kæft med det pis” udtalte Niels Egelund til pressen i forbindelse med lærernes kritik af skolereformen. Virkelig et respektfuldt udsagn på højt akademisk niveau.

”Et pip fra en gammel radikaler, som jeg ikke kan tage mig af”, udtalte Niels Egelund om Asger Baunsbak Jensens pamplet, ”Sidste udkald” til Kristeligt Dagblad. Asger Baunsbak Jensen undrer sig ligesom  Ove Kaj Pedersen over, at man har vedtaget  en folkeskolereform uden at diskutere, hvad man vil med skolen og uden at forholde sig til menneske – og samfundssynet i loven.

Jeg anmeldte Asger Baunsbak Jensens pamflet positivt på folkeskolen.dk, da jeg syntes der var mange væsentlig pointer i hans pamflet, og den massive tilslutning til hans synspunkter fra mange lærere tyder på, at hans synspunkter er relevante.

Er Niels Egelund blevet indkaldt til samtale hos sin chef for sine mange nedladende udsagn om lærerne og for sine populistiske udfald, hvor han misbruger sin status som forsker?

Et eksempel: Jeg anmeldte for et halvt årstid siden et danskmateriale af ringe kvalitet meget negativt, da det bl.a. rummede direkte faglige og faktuelle fejl. I en indledning til læremidlet anbefaler Niels Egelund det og betegner det som fremragende. Tydeligvis har forfatteren til læremidlet trykket på de ideologiske knapper, Niels Egelund kan lide. Men hans vurdering af materialet som læremiddel i undervisningen er helt hen i skoven.

De få forskere, der ytrer sig kritisk om folkeskolereformen

Jeg har glædet mig over, at Thomas Rømer er en af de få ansatte på Institut for Uddannelse og Pædagogik,  der tør deltage i den offentlige debat om skolen. Der sker i stigende grad en styring og censurering af skoledebatten, således at kun de, der snakker de toneangivende kredse blandt politikere, embedsmænd og forskere efter munden, tages alvorligt. Kritikere generes og bliver forsøgt bragt til tavshed. For forskningen er denne styring katastrofal, da den derved mister enhver troværdighed.

Debatten skal tilbage til lærerne, forældrene og alle andre med interesse i folkeskolen

Vi vil have debatten om folkeskolen tilbage til lærere, forældre, alle, der er involveret i folkeskolen, og ikke belæres og dikteres, hvad vi skal mene top-down. Der er tale om folkets skole, og en levende folkelig debat er lige så vigtig som forskningen på Institut for Uddannelse og Pædagogik.

God dialog med eksperter

Jeg har i de senere år haft en glimrende dialog med forskere og undervisere på læreruddannelsen bl.a. i forbindelse med forskellige projekter og ved ekstern censur på læreruddannelsen. Jeg har oplevet en frugtbar og åben dialog med dem, hvor vores forskellige forudsætninger har beriget begge parter.

Men Niels Egelunds måde at argumentere på og niveauet i Dorthe Staunæs og Malou Juelskjærs og deres venners indlæg på folkeskolen.dk er forhåbentlig ikke det akademiske niveau, de selv efterlyser. De er nedvurderende og arrogante og i mangel af saglig argumentation går de til angreb både på de jævne lærere og folkeskolen.k. Og i det hele taget alle, der ikke forstår, at de sidder inde med sandheden. Folkeskolen.dk. er et åndehul, et frirum, hvor megen bortcensureret kritik kan komme frem.

Den mangelfulde formidling af forskning

Der er store problemer med formidling af forskning. Mange forskere er mere optaget af at gøre indtryk på fagkolleger og gøre karriere end af at formidle resultater til en bred offentlighed. De skriver ofte i en form, der lukker sig om sig selv. Jeg kan forstå at Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær kun ønsker formidling og dialog i akademisk tilrettelaget fora på deres egne betingelser. En virkelig dybtgående indsigt i et stof ytrer sig ved, at man både kan formidle i et fagsprog til fagfæller og til en bred offentlighed.

Det akademiske niveau, Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær og deres meningsfæller efterlyser, praktiserer de mildest talt ikke i deres indlæg på folkeskolen.dk, der er fuld af fornærmethed, personlige angreb og minsandten også en nedgøring af folkeskolen.dk og andre sociale medier. Ingen saglig argumentation og forklaring på, hvorfor klagen over Rømer er indsendt.

Folkeskolen.dk- et glimrende demokratisk forum

Jeg ved fra udsagn fra forskere og undervisere på højere læreranstalter, at der er stor respekt for den debat, der foregår på folkeskolen.dk. En skriver om ”ildsjæle, som beriger debatten med livgivende kritik”. Her kan alle ucensureret komme til orde. Kvaliteten af indlæggene kan altid diskuteres, men i følge de nævnte forskere og undervisere er der rigtig mange indlæg af meget høj kvalitet og en kritisk synsvinkel, som ikke findes andre steder.

Hvem skal til samtale hos chefen hvornår?

Vil Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær nu blive indkaldt til samtale hos deres chef for deres og deres støtters arrogante og underlødige indlæg, som oser af foragt for de jævne lærere, og som er langt fra den standard, man kan forvente af forskere på Institut for Uddannelse og Pædagogik?

Powered by Labrador CMS