Tag: dpu

DPU til diskussion – hvorfor er ordene demokrati, ligeværd og åndsfrihed fraværende på DPU´s hjemmeside?

Jeg er bekymret over et eksempel på forskningen på DPU, der kritikløst følger tidens digitalisering med instrumentalisering til følge: ATEL: Automatiseret sporing af tidlige læsefærdigheder (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) har til formål at udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning. Modellen skal danne grundlag for udvikling af automatiseret vurdering af elevers tekster skrevet på digitale didaktiske skriveværktøjer, i projektets tilfælde læringsværktøjet Skriv og læs

Lærke Grandjean

Målløs

Fyringerne på DPU er det modsatte af clean sheet: dirty shit

Jens Raahauge

Hvad nu hvis børn ikke er skabt til skolen?

Vi og vores læringssystem er biologisk - skabt til natur og slet ikke uddannelse

Theresa Schilhab

Udstilling: Piger & fysik – en køn redelighed

Piger er dårlige til fysik. Det mener mange, både piger, drenge, forældre og lærere. Der er ingen beviser for, at det er rigtigt, men myten lever i bedste velgående. En ny digital udstilling på skolehistorie.au.dk sætter fokus på, hvor den opfattelse kommer fra, hvordan den er blevet fastholdt op gennem historien og hvad, der får den til at leve videre i dag. Og, ikke mindst, hvad vi kan gøre ved den.

Skoler til folket – 300-året for Rytterskolernes fødsel

I år er det 300 år siden Frederik 4. iværksatte byggeriet af 240 skoler til bønderbørnene i det meste af riget. En slags forløber for folkeskolen. I forlængelse af byggeriet indførte kongens søn og efterfølger Christian 6. konfirmations- og undervisningspligt for alle børn på landet. Vigtige handlinger, der var med til at grundlægge det danske skolesystem.

Op på hesten igen

Flere år efter en gammel konflikt langer to professorer nu hårdt ud efter Keld Skovmand i en 200 sider lang bog. Lene Tanggaard og Per Fibæk Laursen får også stryg. Det samme gør flere andre; såmænd også en fyr, der hedder Thorkild Thejsen.

Skolehistorien er (næsten) overalt!

Hvad kan man bruge en gammel støvet skolehistorisk museumssamling til? Eller helt generelt hvad kan skolehistorien egentlig bruges til? På Projekt Skolehistorie har vi efterhånden fået godt styr på digitaliseringen af vores samlinger, og vi oplever en markant stigende efterspørgsel på netop den digitale skolehistoriske kulturarv. Men hvorfor og til hvad?

Going to school around the world

Når skolens kulturarv bliver international

Nye tværfaglige undervisningsmaterialer om skole i gamle dage

En række reviderede og nye undervisningsmaterialer til grundskolen giver elever og lærere mulighed for at dykke ned i de enkelte fags historie. Materialerne ser nærmere på, hvad man har undervist eleverne i, på hvilken måde og hvorfor. De giver læreren baggrundsviden og redskaber til at gennemføre kortere eller længere forløb – og de gør eleverne klogere på, hvor skolen og dens idéer kommer fra.

Udstilling: Mennesket - naturens hersker

Igennem en række gamle anskuelsesbilleder, der portrætterer menneskets tilværelse i oldtiden, fortæller en ny digital udstilling hvordan skoleelever for 100 år siden er blevet formet i deres forståelse af fortiden. Og dykker ned i den centrale rolle man mente mennesket havde i naturen – og måske stadig mener vi har i dag.

Vi har mistet Thyge Winther-Jensen

Han blev 85 år, fulgte engageret med og bidrog aktivt til det sidste. Bekymret for folkeskolen og læreruddannelsens udvikling og optaget af forskningen i pædagogik og didaktik. Professor emeritus, dr.phil. og tidligere folkeskolelærer Thyge Winther-Jensen døde den 28. december efter kort tids sygdom.

Skolepligt eller undervisningspligt

Spørgsmål nr. 3 i indfødsretsprøven 2019

Hvordan skolehistorien passer ind i skoleverdenen

Gærup Skolemuseum på Fyn har med frivillige kræfter etableret en fortælling om de progressive Reventlowske skoler og skabt stor interesse i lokalsamfundet. Også blandt lokale skolebestyrelser og lærere. Museet kan nemlig sammensætte noget så unikt som en faglig dag, der sætter hverdagen i et skolehistorisk perspektiv.

Konference om skolehistorien i den globale, digitale tidsalder

I den lille afdeling for skolehistorie på biblioteket på DPU er vi i fuld gang med at planlægge en international konference 3.-5. juli om den globale og digitale tidsalder. Forskere og museumsfolk fra det meste af Europa fortæller om den nyeste forskning, om museumsformidling og arbejdet med de gamle skoleting. Og der er stadig ledige pladser.

Den sidste rejse

Dansk Skolemuseum er gennemgået for sidste gang. Genstandene er sendt ud til landets museer eller på pension. Det hele blev optaget på video - bortset fra starten.

En skoleverden i billeder

Vi fortæller skolehistorier. Og vi viser dem. Ikke triste, grå eller støvede, men i farver. I de sidste otte år har vi passet og plejet cirka 14.000 anskuelsestavler. Nu kan man finde de fleste digitalt, læse om deres oprindelse og bruge dem til værdige formål, såsom undervisning.

Skolens kulturarv

Skoler lukker overalt og med dem forsvinder store mængder af skolehistorie. For at kunne forstå og fortælle skolens historier, må vi bevare skoler og skoleinventar, også fra tiden efter 1970. Det kræver, at kommuner, myndigheder og museer går sammen om at indsamle og frede bygninger. Et nyt digitalt skolehistorisk mødested ønsker at være rammen om dialog og erfaringsudveksling.

Symposium om skolehistorie

I juli måned afholdtes det 18. internationale symposium for skolehistoriske museer og samlinger. Her præsenterede en række museumsfolk og forskere deres arbejde og diskuterede nye veje for formidlingen og forskningen på området.

Skrivebordspædagogen!

I en tid, hvor vi producere meget empirisk forskning, er det måske på tide med lidt mere teori? Kunsten er ikke at løse alle mulige problemer, men at "kunne stille gode og væsentlige problemer, at kunne spørge rigtig." Grue-Sørensen.

Drengene efter pigerne

Målt på karakterer har pigerne altid været længere fremme end drengene, men det sociale aspekt har større indflydelse.

Sort blandt hvide lærere

I Dansk Skolemuseums gemmer finder man fotografier af en mørkhudet seminarist, der startede sit liv under sydlige himmelstrøg på Sankt Croix i slutningen af 1800-tallet og endte som lærer i Nakskov. Han var én af få sorte, der levede i Danmark igennem det meste af 1900-tallet, som et direkte resultat af kolonitidens Danmark.

Hvad kuverten gemte…

Blandt Dansk Skolemuseums genstande lå en mystisk kuvert, der gemte på skoleskandaler og kampen for lærernes vilkår i begyndelsen af 1900-tallet.

Flora Danica i kælderen

For et par år siden blev et ukomplet Flora Danica-værk reddet op af en container på DPU. Der lå mange hundrede smukke gamle kobberstik, som afbildede nordens planter, så man i 17- og 1800-tallet kunne blive klogere på den praktiske brug af planterne omkring sig. Men hvad lavede de på DPU?

Rejserapport fra skolehistorien – down under

I det sydlige Australien, 100 km nord for Melbourne, ligger frilandsmuseet Sovereign Hill. Blandt mange smukke gamle huse fra 1850’erne finder man Goldfields Schools, hvor man kan gennemleve skolegangen under Viktoriatidens guldfeber. Jeg er taget forbi i forbindelse med en arbejdsrelateret rejse til Australien.

Det nittende og tyvende århundredes smartboard

I hjertet af Emdrupborg, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, opbevares en samling med over 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder. Siden 2015 har jeg brugt den største del af min tid blandt disse farvestrålende billeder, der hovedsageligt består af litografiske tryk på papir. Jeg har senest lavet min bachelor som konservator om disse billeder, og i dag arbejder jeg for biblioteket, på at sikre bevaring af disse historiske smartboards.

Ny dokumentar om elevdemokrati

I 1960-70’erne fik eleverne i grundskolen for alvor mulighed for at påvirke deres skolegang. Indtil da havde læreren i høj grad bestemt indenfor skolens mure. Filmen Elevernes Stemme gennemgår den historiske udvikling i elevdemokratiet i Danmark, særligt i den nyeste tid.

10.000 digitaliserede anskuelsestavler

Farverige billeder af Jesu liv, sirlige tegninger af menneskekroppen eller drabelige søslag. Nu kan du bladre rundt imellem 10.000 digitaliserede anskuelsestavler fra ca. 1830 og frem. Anskuelsestavler vandt indpas i anden halvdel af 1800-tallet og blev efterhånden udbredt i skolen. I dag er de overtaget af bøger og tablets, men dengang var de det eneste vindue til verden udenfor.

Ret dig op!

Blandt Dansk Skolemuseums genstande har vi fundet et rygstøtteapparat fra 1920’erne, der skulle hjælpe eleverne med at holde ryggen ret. I redskabets udvidede familiehistorie finder vi fortællinger om skizofreni og knækkede barnesjæle.

Seminar om skolehistoriens digitale fremtid

Fredag den 7. oktober indbyder vi alle interesserede til et seminar om ’det digitale skolemuseum’. Vi vil gerne skabe en digital platform for skolehistorier og for vores digitaliserede samlinger, men hvordan, for hvem og med hvilket indhold i øvrigt?

Gamle fysikredskaber er tilbage i fysiklokalerne

Cirka 30 fysiklærere kom forbi lagerhallen med Dansk Skolemuseums samling, for at hjemtage brugbare fysikinstrumenter til brug i undervisningen. Der var 180 flyttekasser da de kom og langt færre da dagen var slut. Og et ukendt antal skoleelever kan se frem til noget så eksotisk som analog fysikundervisning.

Et pædagogisk skoleideal

Følgende er min tale til Danmarks Lærerforenings kongres 2016 om et skoleideal.

Fysikgenstande gives væk!

Mange museumsgenstande har fundet nye hjem, men fysiksamlingen står næsten urørt. De cirka 180 flyttekasser med båndgeneratorer, barometre, amperemetre, dampmaskiner og et væld af andre fysikredskaber tilbydes derfor til landets grundskoler, som kan kigge forbi samlingen d. 13. September.

Håndgribelig undervisning

I gennemgangen af Dansk Skolemuseums samling er vi stødt på anskuelsesmodeller af skolemanden Gottlieb Christensen. I slutningen af 1800-tallet byggede han en række scenarier fra virkelighedens verden, som han brugte i undervisningen. Nu ender de fleste på museum.

Et nyt liv er startet for de mange genstande fra Dansk skolemuseum.

Genstande fra Dansk Skolemuseums samling er på vej ud i landet, ud til de mange museer, som indlemmer dem i deres samlinger og bruger dem i formidlingen af dansk skolehistorie.

Arkivalier – arkivalier og atter arkivalier

I forbindelse med gennemgangen af Dansk Skolemuseums samling har der været en betydelig mængde arkivalier, som skulle gennemgås og sorteres, bl.a. af undertegnede. Forhåbentlig kan alle en dag få glæde af dem.

At vandre gennem skolehistorier til hobe

Siden starten af april har Nationalmuseet gennemgået 10 containere og et par sikringsrum med Dansk Skolemuseums samling. En række store og små museer har været forbi og budt ind på genstande imens en del stadig mangler at lægge vejen forbi. Fremtiden ser lys ud efter så mange år i containernes mørke.

Afsked med oplysningen

Om afviklingen af det egentlige universitet og ophøret af den frie samtale

"DPU tilbage til folkeskolen"

Strøtanker om Rømer, Egelunds guddommelighed, ytringsfriheden og den manglende respekt for engagerede læreres praksis og deres kvalificerede indlæg på folkeskolen.dk.

Er alt tabt?

Om videnskab og demokrati

Hvad kan eleverne med it – og hvad tror vi, at de kan?

Den 20. november offentliggøres resultaterne fra det internationale ICILS 2013-projekt, der har undersøgt, hvad skolelever reelt kan med it

Studerende: Vi mangler en kritisk tilgang til digitale læremidler

To studerende fra DPU efterlyser fælles fagbegreber og –termer til at vurdere og analysere digitale læremidler. Og påpeger det paradoksale i, at man investerer rigtig meget i at digitalisere skolerne, samtidig med at lærerne ofte spises af med et teknisk kursus og ingen undervisning i, hvordan de kan forholde sig kritisk eller didaktisk til digitale materialer

Lærernes nedvurderede praksis

Institut for Pædagogik og Uddannelse vil ikke lave en skolepsykologuddannelse og prioriterer fagdidaktisk forskning lavt. En katastrofe for folkeskolen. Samtidig er det et udtryk for en generel tendens: manglende værdsættelse af lærernes praksis

Pause i skolemuseets liv

Efter en række intensive måneder med besøg på skolemuseer ude i landet, seminar om Dansk Skolemuseums samlings fremtid og udarbejdelsen af en lang række fondsansøgninger, venter vi på bedre tider.

Undervisningsmuseum på nettet - og oprydning til den store guldmedalje

Vi har en plan for Dansk Skolemuseums Samling, og søger nu en række store fonde om 8 millioner for at kunne tage det første spæde skridt ud i museumslivet.

Refleksion, forståelse og god formidling!

Hvilke elementer skal vi fokusere på for at skabe den bedste formidling? Hvordan søger vi for at elever, der kommer på museerne får en god oplevelse, der giver dem rum til refleksion og mulighed for forståelse?

Med næsen i skolens kælder

Når historikere graver efter guld.

Endnu et kapitel i sagaen om skolens kulturarv

Indlægget handler om hvilke veje man kan forfølge i arbejdet med skolens kulturarv.

Ender skolens kulturarv på lossepladsen – eller hvad?

Gamle udstoppede dyr, fysikinstrumenter fra 30’erne og tegninger fra 50’erne ligger og putter sig rundt omkring på de danske skoler – især i kældrene. Men hvad sker der når skolerne lukker eller der bare skal ryddes op?

Verden i børnehøjde - engang for længe siden

I gamle dage plukkede børnene blomster og legede tagfat. Det var forår, solen skinnede og mor havde tid til at meditere i skyggen af et gammelt egetræ. Engang brugte man anskuelsestavler i undervisningen for at vise eleverne livet i storbyen, på landet eller under varmere himmelstrøg, men det var ikke et hvilket som helst billede de fik.

Hvad er skolehistorie uden skolepulte og spanskrør?

Hvorfor er det interessant med alle de skolegenstande ude i containerne? Hvad skal vi bruge de gamle gymnastikredskaber og skolebøger til? Skal vi ikke bare brænde det hele af?

Hvor er vi lige nu?

Jeg laver budgetplanlægning, skuer ind i fremtidens museumslandskab og planlægger et arbejdsseminar. Projektet skrider fremad, men mange spørgsmål og løse ender trænger sig på i denne søde juletid.

Hvad skal vi med et nationalt skolemuseum?

På min rundrejse til skolemuseer i Danmark får jeg en snigende følelse af, at de lever på snævre vilkår. Hvis de ikke har en skolestue hvor børn kan opleve en skoledag som i gamle dage, så er deres dage talte – og de ved det. Men hvis skolemuseer kun kan overleve som historiske skolestuer, hvad skal vi så bruge et nationalt skolemuseum til?