At vandre gennem skolehistorier til hobe

Udenfor skinner solen med voldsom intensitet. Alle søger skygge og koldt vand, som fjerpennen søger blækhuset. Jeg træder ind i lagerhallens kølige indre og mødes straks af reoler, paller og flyttekasser med et væld af gamle genstande, som er blevet brugt i undervisningen. En udstoppet kongeørn står side om side med en stork. Et tellurium glimter farverigt på en hylde. Det er en mekanisk model af jorden, solen og månen, som kan dreje rundt og dermed vise os hvordan deres baner krydser hinanden. Jeg er nødt til at dreje på håndtaget for at opleve hvordan en måneformørkelse ser ud fra universets perspektiv. Kun langsomt og knirkende kæmper jorden og månen sig rundt, men det lykkedes. Der hvor solen skulle have været er der i stedet plads til et stearinlys. Ved vinduet står der op til flere (sandsynligvis ægte) skeletter, hvoraf et af dem måske er fra Bangladesh. Det står der i hvert fald på skulderbladet. Det var vist ikke helt unormalt af man kunne købe den slags til videnskabeligt brug og undervisningsformål i 1800-tallet. Jeg går forsigtigt i en lille bue udenom for at undgå, at røre ved de mørknende knogler, der måske engang har vandret levende rundt et sted på jorden.

Nationalmuseets medarbejdere går rundt imellem reolerne, taster oplysninger ind ved computerne og affotograferer genstande. De har et godt overblik over hele samlingen nu og vurderer, at der er cirka 20.000 genstande. Alle som én håber vi, at de mange gamle genstande snart får et nyt hjem på et museum ude i landet. Og museerne er interesserede. Foreløbigt har cirka 20 museer meldt sig på banen og interessen er både overvældende og overraskende. Nationalmuseets medarbejdere fortæller mig, at mange af de besøgende fra landets museer især bliver fascinerede over mængden af genstande samlet på så lidt plads og skolehistorikeren bliver vakt i de fleste. Vi begynder derfor at nære et lille håb om, at de vigtigste genstande vil leve videre som museumsgenstande og medvirke til formidlingen af skolens historier rundt omkring på landets museer. Når man tænker på, at Dansk Skolemuseum blev lukket ned i al hast i 2008 og samlingen indtil for få måneder siden henlå i uvishedens containerdybe mørke, ser fremtiden væsentligt bedre ud. Især for skolens historier.