Skolemuseet

Skolemuseet

Blog

Skolepligt eller undervisningspligt

Spørgsmål nr. 3 i indfødsretsprøven 2019

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolepligt – eller undervisningspligt

Skolemuseet

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Ning de Coninck-Smith

Professor, DPU

Det er ikke hver dag, at skolehistorien bliver forsidestof. Det blev den så for et par uger siden, da det viste sig, at der var fejl i spørgsmål nr. 3 i Indfødsretsprøven. Her blev man spurgt om, hvilket år der blev indført syv års skolepligt i Danmark. Og der var tre svarmuligheder: 1814, 1901 og 1967 – intet kunne være mere forkert.

I 1814 blev der indført skolepligt for de mange (fattige) og undervisningspligt for de (få) børn af velhavende familier; i 1901 fik vi som bekendt parlamentarisme (skolereformen er enten fra 1899 eller 1903, hvor pigerne fik adgang til gymnasiet) og i 1967 blev spanskrøret afskaffet.

Så hvad var så det rigtige svar: Undervisningspligt for alle børn er fra 1855, og er tæt forbundet med friskolebevægelsen. Dele af bondebevægelsen ønskede ikke den tætte forbindelse mellem stat og kirke – og skolemæssigt var de inspireret af Chresten Kolds tanker. Og så var der hensynet til børnearbejdet, hvor bønderne gerne selv ville bestemme over deres børns arbejdskraft.

Syv års skolepligt var ikke på tale i 1814, men derimod syv års skolegang, hvilket er en anden sag. I anordningerne præciseredes det, at eleverne burde starte i skole som syvårige og udskrives, når de havde lært, hvad de skulle – som oftest i forbindelse med konfirmationen. Udskrivning som 13 årig og indskrivning som seksårig var også en mulighed, som en del fattige forældre gerne benyttede sig af, så børnene hurtigere kunne komme ud at tjene.

Spørgsmålet er så, om børnene reelt gik i skole i syv år, eller hvornår de kom til at gøre det. På landet kom børnene ofte i skole som vinden blæste, og de havde i nogle egne lange ’ferier’ eller gik i skole hver anden dag, hvor de tjente bønder, mod at gå længere tid i skole om vinteren. Klassedelt undervisning eksisterede næsten udelukkende i byerne, hvor der var elever nok. Så frem til efter 2. Verdenskrig kunne man fortsat finde skoler, hvor eleverne blev undervist på tværs af (klasse)trin. Et bud på et årstal kunne være 1958, det år, hvor en skolereform gjorde skolegangen ens på landet og i byen – og dermed gjorde aldersdelte klasser til en fælles skoleerfaring.

I prøven var det rigtige svar 1814. Det er forkert, ligesom spørgsmålet også var forkert formuleret. Når spørgsmålet ikke blev trukket tilbage, kunne man af mediernes dækning forstå, at det skyldtes at der også var fejl i det ledsagende baggrundsmateriale.

Så langt så skidt – men hvorfor stille et så umuligt spørgsmål i en indfødsretsprøve? Det skyldes vel, en forståelig national stolthed over folkeskolen og over at leve i et samfund, hvor alle børn ikke bare har pligt til at gå i skole men også har ret til undervisning. I den sammenhæng har 1958 ikke samme pondus som 1814.

Det skal dog siges til planlæggernes undskyldning, at 1814 med årene er blevet det år, hvor ’vi’ fejrer folkeskolens fødsel. I et større perspektiv rejser det spørgsmålet om, hvad man bør vide for at være dansker og om, hvorfor disse prøver ikke i højere grad fejl tjekkes, inden de skal anvendes. Men allermest illustrerer det, at Danmarks historie er sammensat og kun sjældent kan sammenfattes i et enkelt årstal.

Powered by Labrador CMS