Skolemuseet
Blog
Ret dig op!
Blandt Dansk Skolemuseums genstande har vi fundet et rygstøtteapparat fra 1920’erne, der skulle hjælpe eleverne med at holde ryggen ret. I redskabets udvidede familiehistorie finder vi fortællinger om skizofreni og knækkede barnesjæle.
For nogen tid siden stødte vi i Dansk Skolemuseums samling på en såkaldt ’Stella Geradehalter’, en rankhedsstøtte, som skulle hjælpe eleverne til at bevare den rette holdning ved skolepulten. Den består af en T-formet aluminiumsstøtte, som placeres på elevens stoleryg, således at ryggen er rank når eleven læner sig tilbage. ’Stella’ modvirker… ryghvirvelskader, maveproblemer og dårlige øjne. I manualen kan man læse, at ”… barnet uhindret kan bevæge armene, overkroppen er fri for ethvert tryk og den rette holdning øger sundheden.” Dette citat vidner om, at der fandtes andre mere bevægelseshindrende instrumenter i verden, end det som fandtes i samlingen.
Sundhedsideologi og kropskonstruktioner
I anden halvdel af det 19. århundrede blev man for alvor opmærksom på hvor vigtigt det var med en sund sjæl i et sundt legeme. Og sundhed og renlighed var ikke lige øverst på skoleelevernes dagsorden dengang. De færreste gik i bad, få gik til lægen, alle havde huller i tænderne og sygdomme stortrivedes i de indelukkede, ildelugtende klasseværelser. Dertil var ryggene ofte krumme på grund af vitaminmangel, tuberkulose, engelsk syge, tungt manuelt arbejde for drengene og for pigernes vedkommende fordi de slæbte på deres små søskende. Det og meget andet skulle der nu laves om på. En bølge af sundhedseksperter stod klar med nye idéer i form af bl.a. skolebygninger med store vinduer, skolebade, skoletandlæger, sundhedsplejersker, regelmæssig gymnastik og ikke mindst ranke holdninger ved skolepulten.
Den sorte pædagogik
Både i ind- og udland eksperimenterede man med instrumenter, der skulle sikre den ranke holdning. En af de mere markante varianter kan man finde hos pædagog og børnepsykiater Moritz Schreber fra Leipzig, der i midten af 1800-tallet skrev bøger om børneopdragelse og udviklede en række teknikker og dertilhørende redskaber, som skulle holde barnets krop i den korrekte position, f.eks. under middagsmaden. Sønnen Daniel Paul Schreber blev psykisk syg og skrev en selvbiografi om sin egen sygdom. Sigmund Freud blev interesseret i Daniel Schrebers historie og lavede en analyse af ham med udgangspunkt i Daniel Schrebers selvbiografi. Analysen er anerkendt for sin historiske betydning, men konklusionen om at Daniel Schreber havde undertrykt sine homoseksuelle tilbøjeligheder i barndommen blev senere afvist af flere andre analyser. Herunder flere, som påviste, at faderen måske udsatte Daniel Schreber for det samme, som han plæderede for i sine pædagogiske principper. Bl.a. iskolde bade fra tremåneders alderen, remme, der holdt barnet fast i sengen om natten, så det ikke blev fristet over evne til at berøre sig selv og hård disciplinerende opdragelse uden kærtegn. Som Alice Miller skrev, var faderen repræsentant for den giftige (sorte) pædagogik, der målrettet gik efter at knække barnets vilje igennem vold, manipulation og undertrykkelse! Historier er der ikke mangel på i skolehistorien.
Stella Geradehalter udstilles på biblioteket på DPU på kulturnatten d. 14. oktober. Læs mere her.
Læs mere om skolehygiejne i bind tre af Dansk Skolehistorie i 500 år, ’Da skolen blev sat i system’. Den kan rekvireres her.