Hvordan skolehistorien passer ind i skoleverdenen

For ganske nylig var jeg på Gærup Skolemuseum. Det ligger lidt uden for alfarvej på Sydfyn, i landsbyen med det fornemme navn Korinth. Jeg er med i et Museumsråd, som består af en bred vifte af fagfolk, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med skoleverdenen eller museumsverdenen. Vi mødes en gang om året, lytter til de frivillige på skolemuseet og bakker op om deres mange idéer og tiltag. Museet er nemlig udelukkende drevet af frivillige, hvilket i sig selv er lidt af en kraftpræstation. De er ved at finde deres ben, har fået stor opbakning fra Faaborg kommune og barsler med store og ambitiøse planer for museets fremtid. Men vigtigst af alt har de succes med deres aktiviteter og events. For historien er både medrivende og relevant i dag.

De første folkeskoler

Vi går lige lidt tilbage i tiden for at forstå, hvor Gærup Skolemuseum kommer fra. Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg på Sydfyn og ikke mindst hans storebror Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde på Lolland stod bag en række markante reformer i 1700-tallet. Både hvad angik bøndernes forhold, deres besiddelser og uddannelse. J. L. Reventlow fik bygget Gærup Skole i 1783 som den første af de Reventlowske skoler. De skulle drives af seminarieuddannede lærere, hvilket var et særsyn. Udenadslære var bandlyst til fordel for at forstå gennem læring. Der blev ikke gjort forskel på piger og drenge, ligesom det var lærerens pligt at behandle alle børn lige. Henrik Jessen Toft er formand for foreningen og beskriver det særlige således: ”Der var skolepligt for alle børn fra seksårsalderen og frem til de var 12-14 år. Man indførte for første gang i dansk skolehistorie en ikke-religiøs læseindlæringsbog og læreren måtte ikke afstraffe eleverne, men blot komme med kærlige formaninger.” Det er måske selvindlysende i dag, men dengang var læreren ikke nødvendigvis uddannet, eleverne lærte primært at læse for at kunne katekismen udenad og straf var en del af hverdagen. Reventlowerne er blevet præsenteret som foregangsmænd på skoleområdet og man brugte da også deres idéer om skolegang og uddannelse, da skolelovene af 1814 var under udvikling. Skolelove som for første gang sikrede en samlet skolelovgivning for alle rigets børn. Jeg kan derfor godt unde de frivillige, at de præsenterer Gærup Skolemuseum som Danmarks første folkeskole.

Stor lokal interesse for events

Én af de ting vi i Museumsrådet blev spurgt, om, var hvordan de skulle skabe udstillinger, som gav flere lyst til at besøge museet. For det var svært at lokke folk til. De endte med selv at komme med svaret, da de fortalte, at deres aktiviteter og events uden undtagelse var et tilløbsstykke. Om det var skolegang som ’i gamle dage’ med lokale skoleklasser, foredrag, salonaftener, vandringer eller et specialarrangement for skolebestyrelsesmedlemmer. Og her var essensen. For det er nok de færreste der kan finde forbi et stille skolemuseum med pulte, anskuelsestavler på væggene og en stak bøger i hjørnet. Derimod strømmer vi til hvis der står et menneske vi kan snakke med, som ved noget og kan sætte det i en spændende kontekst. Måske er det en måde de små frivilligt drevne skolemuseer kan klare sig på. Og en måde vi andre egentlig endnu bedre kan forholde os til. Vi vil gerne det lokale, men kun hvis det er inspirerende, gør os klogere og giver os en følelse af lokalt sammenhold. Og vi vil gerne historien hvis den er levende og kan trækkes op til i dag og til vores egne udfordringer. Som Skolebestyrelsesmedlemmerne, der glade var gået hjem med en følelse af at være blevet klogere på deres eget hverv.

Læs mere om Gærup Skolemuseum

Foto venligst udlånt af Gærup Skolemuseum.