Refleksion, forståelse og god formidling!

Give-Egnens Museum arbejder for tiden med udvikling af en strategi for bedst mulig inddragelse af skoler. Et af de vigtige elementer, hvis ikke det vigtigste element, er at skabe tilbud, der synliggør relevansen af at gøre museumsbesøg til en del af skoleundervisningen.
På Give-Egnens Museum tilbydes en lang række temaer, som et undervisningsforløb bygges op omkring. Her deltager elever og lærere i en proces, hvor de gennem inddragelse, og ved selv at være aktører, får oplevelser, der skaber rum for refleksion og fordybelse. I skarp modsætning hertil står den traditionsbundne rundvisning, der lader elever og lærere forholde sig forholdsvis passive. Såvel børn som unge finder aktiv deltagelse i undervisningen engagerende og interessant, og dette gælder ikke blot i klasseværelset, men også når der arbejdes med læring på andre lokationer. Derfor bør det også være museernes vision, at tilbyde formidling, der aktiverer og motiverer eleverne til aktivt at bevæge sig ind i historiens rum.
Mange danske museer er bundet af at skulle formidle specifikke temaer og flere har problemstillinger, når det gælder om at formidle bredt over flere tidsaldre. Flere og flere museer arbejder nu med formidlingstiltag, der fortæller historien fra 1970 til i dag. Der bliver gjort en indsats for at samle ind fra denne periode, hvilket kan være krævende, da vi i langt højere grad end tidligere smider ting ud. På skoleområdet er man opmærksom på problemstillingen, der må tages vare på nogle af de mange ting, der findes på de lukningsramte skoler. Når det gælder områder som blandt andet måltidskultur, familieliv, mediebrug, mere flydende temaer, kan det være svært at definere hvem, der skal indsamle, hvad og i hvilken form.
Det hænger selvfølgelig sammen med, hvordan vi i fremtiden ønsker at formidle disse historier. Hvis danskerne fortsat skal have mulighed for at komme tæt på den ægte genstand, at få en social oplevelse, hvor refleksion i samspil med andre er en mulighed.
På Give-Egnens Museum formidles hedebondens liv, håndværkernes udvikling frem mod industrialisering, stationsbyens udvikling og folkeliv. Fortidens liv opleves gennem deltagelse i skoledagen, høstarbejdet, tekstilbearbejdningen, madlavningen og flere andre inddragende processer. Målet for arbejdet såvel i undervisningssammenhæng som i forbindelse med andre formidlingsaktiviteter er:
Jeg hører det, og jeg glemmer det.
Jeg ser det, og jeg husker det.
Jeg gør det, og jeg forstår det.
Det er vigtigt, at elever og lærere også i fremtiden kan komme tæt på – få lov at prøve at forstå – ikke blot høre for derefter at glemme. Når vi diskuterer hvad der skal samles ind, hvordan og hvorfor der skal formidles, må vi ikke stirre os blinde på de digitale løsninger, der tilsyneladende giver ubegrænsede muligheder for alle. Løsningen er ikke så ensidig og indsar vi ikke det, mister vi en meget væsentlig del af vor berettigelse. Det ægte.