Skolemuseet

Blog

Håndgribelig undervisning

I gennemgangen af Dansk Skolemuseums samling er vi stødt på anskuelsesmodeller af skolemanden Gottlieb Christensen. I slutningen af 1800-tallet byggede han en række scenarier fra virkelighedens verden, som han brugte i undervisningen. Nu ender de fleste på museum.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De store stålreoler, som for blot en måned siden bugnede af alskens skolegenstande, står nu halvtomme og lettere støvede tilbage i den store lagerhal. Det lakker mod enden i gennemgangen af det tidligere Dansk Skolemuseums samling. En lang række museer, store som små, har overtaget genstande, som for øjeblikket er ved at blive pakket ned, så de i løbet af den næste måneds tid kan transporteres til deres nye hjem.

Skolemuseet

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Sansning som læringsredskab

Nogle af de genstande, som er ved at blive rullet ind i bobleplast er en række fine og meget virkelighedstro modeller af arbejdspladser, boformer og håndværk. F.eks. fiskeri ved Vesterhavet, tørvegravning, jydepottefabrikation med ovn til brænding og et fungerende sluseværk til transport af både over land. Modellerne er lavet af foregangsskolemanden Gottlieb Christensen omkring forrige århundredeskifte. Christensen var uddannet teolog, havde grundlagt sin egen privatskole, Gammelholm Skole, i København og var meget optaget af anskuelsesundervisning. Sansning og selvoplevelse var ifølge Gottlieb Christensen essentielt i barnets udvikling og noget han underviste både de yngste og ældste elever i, herunder Niels og Harald Bohr, som var elever på skolen.

”Har barnet ikke forstået den mundtlige forklaring, vil det måske forstå Tingen, når det ser den og får syn for Sagen… Det rummer også den fordel, at (er) ørets Sans blevet træt, kan Øjet ofte se skarpt… Mennesket har flere sanser, og det er såre unaturligt, om Skolen agter på Barnets store åbne Øje, som sandelig er skabt til andet end til at stirre på Bogstaver.”

Gottlieb Christensen byggede selv sine modeller og gjorde dem så vidt muligt funktionelle, så kornene kunne males i møllen og bådene transporteres igennem sluseværket. Han var én af de kreative og fremsynede skolefolk, der producerede sit eget undervisningsmateriale fordi han ikke var tilfreds med det, der allerede fandtes.

At vi ved noget om Christensen og hans anskuelsesundervisning, skyldes bl.a. forfatteren og historielæreren Jens Tommerup, der i 2015 udgav en bog om Gottlieb Christensen, Gammelholm skole og ikke mindst Niels og Harald Bohrs skolegang. Han forsøgte i flere år at komme til at se Christensens modeller, men forgæves. De var nedpakket i containere og utilgængelige – indtil nu. I forbindelse med samlingsgennemgangen har Tommerup haft mulighed for at se på modellerne og har bidraget til en større forståelse for Christensens pædagogiske overvejelser og tanker omkring modellerne. Nu bliver de bevaret for eftertiden og kan en dag ses på museum, og det er jo det vigtigste. For af historien kan man lære.

Litteraturforslag:

Fotografier: Jens Lauridsen, Nationalmuseet