Skolemuseet
Blog
En skoleverden i billeder
Vi fortæller skolehistorier. Og vi viser dem. Ikke triste, grå eller støvede, men i farver. I de sidste otte år har vi passet og plejet cirka 14.000 anskuelsestavler. Nu kan man finde de fleste digitalt, læse om deres oprindelse og bruge dem til værdige formål, såsom undervisning.
For cirka 200 år siden kunne der være 50-60 elever i en klasse i byskolen, læreren lod måske de dygtigste elever undervise mindre grupper og det meste var udenadslære. Udenadslære kan være brugbar hvis man skal huske uregelmæssige verber i tysk eller skal pejle sig ind på en historisk periode igennem kongerækken. Men andre emner forstås måske bedre gennem dialog og igennem sanserne. I slutningen af 1800-tallet indså man efterhånden, at skoler, lærere, pædagogik og undervisningsmidler var forældet og utidssvarende. Erhvervslivet krævede unge med indsigt i naturvidenskab og med forstand på teknik. Ikke unge, der kunne recitere udvalgte steder i bibelen. Man havde behov for unge, der havde historiekendskab og vidste noget om det samfund, de var en del af.
Én af løsningerne var anskuelsesundervisning. Altså undervisning hvor eleverne gennem konkret anskuelse, ved at se på tingene, skulle blive klogere på deres omgivelser. Tanken var, at eleverne i byen meget nemmere kunne relatere til landarbejde, hvis de så billeder at såning og høst, mærkede på de forskellige kornsorter og smagte på kernerne. Og landbobørnene forstod bedre hvad det ville sige at bo i byen, arbejde på en fabrik eller drive et erhverv hvis læreren viste dem billeder fra byen, lod små modeller af redskaber og værktøj som håndværkere brugte gå rundt i klassen og samtalede med eleverne om det de så, rørte og smagte på. Selvfølgelig kom anskuelsesundervisningen ikke ind i alle landets skoler fra den ene dag til den anden. Det tog mange år. Men tankegangen var banebrydende, fordi man nu i langt højere grad talte i øjenhøjde med skolebørnene og så dem som selvstændige individer. Anskuelsesundervisningen blev fulgt af anskuelsestavler, eller anskuelsesbilleder, som de også kaldes. Store plancher, der viste enhver tænkelig art inden for flora, fauna, erhverv, historie, religion, trafiksikkerhed og alskens andre relevante stofområder. Af de mere barske kan jeg nævne serier af tavler om alkoholens indvirkning på sindet, familielivet og ikke mindst kroppens sundhed. Det er afholdsfremmende anskuelse, som antageligvis ikke er brugt på de mindste børn – må man håbe.
Siden det hedengangne Dansk Skolemuseum lukkede for bestandigt i 2008 har vi arbejdet på at restaurere, organisere og digitalisere 10.000 anskuelsestavler, som igennem mere end 100 år blev indsamlet dels via Dansk Skolemuseum, dels efterfølgeren, nemlig Statens Pædagogiske Studiesamling, senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek og i dag AU Library, Emdrup, som er blevet en del af det Kongelige Bibliotek. Vores konservator har repareret og udrullet gamle tavler og geografiske landkort, som har stået hengemt på lofter og i kældre i halve århundreder. Og ude i lyset fortæller de historier om engagerede lærere, der tegnede deres egne tavler, om skolepolitikere, der ansatte kunstnere til at male de tavler, som skulle ud på landets skoler – for kun det bedste var godt nok – og om en pædagogik, der både ville nå børnene i øjenhøjde, men så sandelig også ville fortælle dem hvad der var op og ned på verden. Det er de historier, vi fortæller. I kan læse om dem og se dem på www.skolehistorie.au.dk
